2 Mosebog 8

1 Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Så siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Pharaoh taengah cet lamtah anih te, 'BOEIPA loh ka pilnam te hlah lamtah kai taengah thothueng saeh,’ a ti.

2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Frøer;

Tedae hlah ham na aal atah na khorhi boeih ah bukak kan yok sak coeng ne.

3 Nilen skal vrimle af Frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit Hus og dit Sovekammer og på dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;

Bukakte sokkoah kah vetih ha luei ni. Te vaengah na im khui neh imhman kah na thingkong dongah, na baiphaih dongah, na sal im khui neh na pilnam soah, na tapkhuel khui neh na vaidambael khuila kun ni.

4 ja på dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frøerne kravle op."

Namah so neh na pilnam soah khaw na sal boeih soah khaw bukak luei ni, 'ti nah,” a ti.

5 Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Ræk din Hånd med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og få Frøerne til at kravle op over Ægypten!"

Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Aaron te na kut thueng lamtah na conghol neh tuiva soah khaw, sokko soah khaw, tuibap soah khi laeh,'ti nah. Te vaengah bukak te Egypt khohmuen ah ha luei saeh,” a ti nah.

6 Og Aron rakte sin Hånd ud over Ægyptens Vande. Da kravlede Frøerne op og fyldte Ægypten.

Te dongah Aaron loh a kut te Egypt tui soaha thueng. Te vaengah bukak ha luei tih Egypt khohmuen tea khuk.

7 Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten.

Tedae hmayuep loh a tuisiduei neh pheka saii uh tih bukak te Egypt kho la luei van.

8 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "Gå i Forbøn hos HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, så vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN."

Te vaengah Pharaoh loh Moses neh Aaron tea khue tih, “BOEIPA taengah thangthui lamtah bukak he kai lamkah neh ka pilnam taeng lamlong khaw nong sak saeh. Te vaengah pilnam te ka tueih vetih BOEIPA taengah hmueih a nawn uh bitni,” a ti nah.

9 Moses svarede Farao: "Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg gå i Forbøn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at få Frøerne bort fra dig og dine Huse, så de kun bliver tilbage i Nilen?"

Te phoeiah Moses loh Pharaoh te, “Kai ham mah hoep dae. Nang ham neh na salrhoek ham, na pilnam ham khaw, bukakte namah neh na im lamloha hnawttih sokko ah dawka om ham me vaengah lae thangthui eh?” a ti nah.

10 Han svarede: "I Morgen!" Da sagde han: "Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;

“Thangvuen ah,” a tinah dongah, “Na ol bangla kaimih kah Pathen Yahweh bangaom pawt khaw na ming van bitni.

11 Frøerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage."

Te vaengah bukakte nang lamkah neh na im lamlong khaw, na sal rhoek taeng lamkah neh na pilnam taeng lamloh nong vetih sokko ah ni dawka om eh?,” a ti nah.

12 Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses råbte til HERREN om at bortrydde Frøerne, som han havde sendt over Farao;

Te phoeiah Moses neh Aaronte Pharaoh taeng lamloh nong tih Pharaoh sokaha khueh olka, bukak kawngte Moses loh BOEIPA taengaha pang pah.

13 og HERREN gjorde, som Moses bad: Frøerne døde i Husene, i Gårdene og på Markerne,

Moses kah ol bangla BOEIPAloh a saii dongah bukakte im ah khaw, vongup ah khaw, lohma ah khaw duek.

14 og man samlede dem sammen i Dynger, så Landet kom til at stinke deraf.

Te tea hloma hlomlaa hmoek uh tih khohmuen tom ah rhim.

15 Men da Farao så, at han havde fået Luft, forhærdede han sit Hjerte og hørte ikke på dem, således som HERREN havde sagt.

A hmuh daengah Pharaohte hilhoemnaha om pah. Tedae a lungbueia thangpom tih BOEIPA kah a thui bangla amih rhoi ol te hnatun pawh.

16 Derpå sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Ræk din Stav ud og slå Støvet på Jorden med den, så skal det blive til Myg i hele Ægypten!"

Te phoeiah BOEIPA loh Moses taengah, “Aaron te, 'Na conghol thueng lamtah diklai kah laipi te taam. Te vaengah Egypt khohmuen boeih ah pilhlip la om ni, 'ti nah,” a ti nah.

17 Og de gjorde således; Aron udrakte sin Hånd med Staven og slog Støvet på Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt Støvet på Jorden blev til Myg i hele Ægypten.

A saii rhoi tangloeng tih Aaron loh a kut tea thueng. A conghol neh diklai dongkah laipi tea taam vaengah pilhlipte hlang pum dong neh rhamsa dongah om. Diklai laipi boeihte Egypt kho tom ah pilhlip la poeh.

18 Koglerne søgte nu også ved Hjælp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr.

Tedae hmayuep rhoek long khaw pilhlip om sak ham a thaai neha saii uh van tangloeng. Tedae pilhlipte hlang dong neh rhamsa dongah khaw om thai pawh.

19 Da sagde Koglerne til Farao: "Det er Guds Finger!" Men Faraos Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som HERREN havde sagt.

Te vaengahah hmayuep rhoek loh Pharaoh taengah, “Pathen kah kutdawn la he,” a ti uh. Tedae Pharaoh lungbuei tah ning tih BOEIPA kah a thui bangla amih rhoi ol te hnatun pawh.

20 Derpå sagde HERREN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem for Farao, når han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: Så siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “Mincang ah thoo lamtah Pharaoh mikhmuh ah pai pah. Tui taenglaa pawk vaengah amah te, 'BOEIPA loh, 'Ka pilnam he hlah lamtah kai ham thothueng uh saeh,’ a ti coeng he.

21 Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor på;

Tedae ka pilnam te nan hlah pawt atah namah so neh na salrhoek soah khaw, na pilnam so neh na im ah khaw pil ka tueih coeng ne. Te dongah pil te Egypt imkhui neh amih kah a diklai dongah khaw bae ni.

22 men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, så der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HERREN er i Landet;

Tedae te khohnin ah Goshen khohmuen kah ka pilnam te ka hoep vetih a khuikah aka omte pil om pah mahpawh. Te daegah ni diklai hman ah kai he BOEIPA la nan ming eh.

23 og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!"

Ka pilnam laklo neh na pilnam lakloah tlannah ka khueh vetih miknoek he thangvuen ah thoeng bitni,’ ti nah,” a ti.

24 Og HERREN gjorde således: Vældige Bremsesværme trængte ind i Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele Ægypten, og Landet hærgedes af Bremserne.

BOEIPA loh a saii tangkhuet tih Pharaoh im khui neh a sal im neh Egypt khohmuen boeih ah pil tlung ha pawk. Pil dongah mah khohmuen khaw poci.

25 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "Gå hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!"

Te phoeiah Pharaoh loh Moses neh Aaron tea khue tih, “Cet uh lamtah khohmuen ah na Pathen te nawn uh laeh,” a ti nah.

26 Men Moses sagde: "Det går ikke an at gøre således, thi til HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og når vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?

Tedae Moses loh, “Egypt kah tueilaehkoi dongah he he saii hama thuem moenih. Kaimih kah Pathen BOEIPA ham ka nawnuhvaengah Egypt lamkah tueilaehkoi te ka nawn uh koinih amih mikhmuh ah kaimih n'dae uh mahpawt nim?

27 Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud, således som han har pålagt os!"

Kaimih n'uen bangla hnin thum long caeh kah khosoek ah kaimih kah Pathen BOEIPA te ka nawn uh eh,” a ti nah.

28 Farao sagde: "Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN eders Gud i Ørkenen; kun må I ikke rejse for langt bort; men gå i Forbøn for mig!"

Te phoeiah Pharaoh loh, “Kai loh nangmih kan hlah bitni, khosoek ah na Pathen BOEIPA te nawn tangloeng. Tedae a hla, hla la cet uh boel lamtah kai ham khaw thangthui uh,” a ti nah.

29 Moses svarede: "Se, så snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gå i Forbøn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao så ikke igen narrer os og nægter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!"

Te vaengah Moses loh, “Nang taeng lamloh ka nong vetih BOEIPA taengah ka thangthui bitni. Pil khaw Pharaoh neh a sal rhoek taeng lamloh, a pilnam taeng lamloh thangvuenah nong bitni ne. Tedae Pharaohte omsaa ham koei boel saeh, pilnam te BOEIPA taengah nawn hamla tueih pawt ve,” a ti nah.

30 Derpå gik Moses bort fra Farao og gik i Forbøn hos HERREN.

Te phoeiah Moseste Pharaoh taeng lamloh nong tih BOEIPA taengah thangthui.

31 Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage.

Moses kah ol bangla BOEIPAloh a saii dongah pilte Pharaoh taeng lamkah neh a sal rhoek taeng lamloh, a pilnam taeng lamloh nongtih pakhat khaw om pawh.

32 Men Farao forhærdede også denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.

Tedae tahae tue ah khaw Pharaohte a lungbueia thangpom tih pilnam te tueih pawh.