2 Mosebog 7
1 Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg gør dig til Gud for Farao, men din Broder Aron skal være din Profet.
To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Khenah, Faro hmaa ah Sithaw baktiah kang suek boeh, nam ya Aaron loe nang ih tahmaa ah om tih.
2 Du skal sige til ham alt, hvad jeg pålægger dig, men din Broder Aron skal sige det til Farao, for at han skal lade Israeliterne rejse ud af sit Land.
Kang paek ih loknawk boih to thui ah; Faro mah a prae thung hoi Israel kaminawk tacawtsak hanah, nam ya Aaron mah Faro khaeah lok na thui pae tih.
3 Men jeg vil forhærde Faraos Hjerte og derefter gøre mange Tegn og Undere i Ægypten.
Faro ih palung to kam taaksak moe, Izip prae thungah dawnrai hmuen hoi angmathaih to ka pungsak han.
4 Farao skal ikke høre på eder, men jeg vil lægge min Hånd på Ægypten og føre mine Hærskarer, mit Folk Israeliterne, ud af Ægypten med vældige Straffedomme;
To pongah Faro mah na lok to tahngai mak ai; to pacoengah Izip nuiah ban ka phok moe, thacak lokcaekhaih hoiah kaimah ih misatuh kaminawk hoi Israel caanawk to Izip prae thung hoi ka tacawtsak han.
5 og når jeg udrækker min Hånd mod Ægypten og fører Israeliterne ud derfra, skal Ægypterne kende, at jeg er HERREN."
Izip nuiah ban ka payangh moe, nihcae salak hoiah Israel kaminawk to ka zaehhoih naah, Izip kaminawk mah kai loe Angraeng ni, tito panoek o tih.
6 Da gjorde Moses og Aron, som HERREN pålagde dem.
Angraeng mah paek ih lok baktih toengah Mosi hoi Aaron mah sak hoi.
7 Moses var firsindstyve og Aron tre og firsindstyve År gammel, da de talte til Farao.
Faro khaeah lokthuih hoi naah, Mosi loe saning qui tazetto oh boeh moe, Aaron loe saning qui tazet, thumto oh boeh.
8 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah,
9 "Når Farao kræver et Under af eder, sig så til Aron: Tag din Stav og kast den ned foran Farao, så skal den blive til en Slange!"
Faro mah nang hnik khaeah lokthuih naah, anih mah Dawnrai hmuen to sah hoi ah, tiah na thui nahaeloe, Aaron khaeah, Nangmah ih cunghet to la ah loe, Faro hmaa ah va ah, tiah thui paeh; to naah cunghet to pahui ah angcoeng tih, tiah a naa.
10 Da gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som HERREN bød; og da Aron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, blev den til en Slange.
To pongah Mosi hoi Aaron loe Faro khaeah caeh hoi moe, Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah a sak hoi; Aaron mah angmah ih cunghet to Faro hoi a tamnanawk hmaa ah vah pae; to naah cunghet to pahui ah angcoeng.
11 Men Farao lod som Modtræk Vismændene og Besværgerne kalde, og de, Ægyptens Koglere, gjorde også det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster;
Faro mah angmah ih palungha kaminawk hoi lungh aah kop kaminawk to kawk: miklet kop kaminawk mah doeh miklet kophaih hoiah a sak o toeng.
12 de kastede hver sin Stav, og Stavene blev til Slanger, men Arons Stav opslugte deres Stave.
Nihcae mah angmacae ih cunghet to vah o naah, pahui ah angcoeng boih; toe Aaron ih cunghet mah nihcae ih cunghet to pa-aeh pae boih.
13 Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han hørte ikke på dem, således som HERREN havde sagt.
Toe Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Faro loe palungthah moe, nihnik mah thuih ih lok to tahngai pae ai.
14 HERREN sagde nu til Moses: "Faraos Hjerte er forstokket, han vægrer sig ved at lade Folket rejse.
Angraeng mah Mosi khaeah, Faro loe palungthah pongah, kaminawk caehsak han koeh ai.
15 Gå derfor i Morgen tidlig til Farao, når han begiver sig ned til Vandet, og træd frem for ham ved Nilens Bred og tag Staven, der forvandledes til en Slange, i Hånden
Khenah, Faro loe khawnthaw ah tui ohhaih ahmuen ah caeh, to naah anih khaeah caeh hoih; anih angzo ai naah vapui taengah zing hoi ah loe, pahui ah kangcoeng na ban ih cunghet to sin hoih.
16 og sig til ham: HERREN, Hebræernes Gud, sendte mig til dig med det Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i Ørkenen! Men hidtil har du ikke adlydt.
To naah anih khaeah, Hebrunawk ih Angraeng Sithaw mah nang khaeah lokthuih han ih ang patoeh; praezaek ah kai bok o hanah, kai ih kaminawk to tacawtsak ah, tiah ang thuisak, toe vaihi khoek to lok na tahngai ai.
17 Så siger HERREN: Deraf skal du kende, at jeg er HERREN: Se, jeg slår Vandet i Nilen med Staven, som jeg holder i min Hånd, og det skal forvandles til Blod,
Angraeng mah hae tiah thuih; Ka ban ah kaom cunghet hoi vapui to ka boh moe, athii ah angcoeng naah, kai loe Angraeng ni, tito na panoek tih.
18 Fiskene i Nilen skal dø, og Nilen skal stinke, og Ægypterne skal væmmes ved at drikke Vand fra Nilen."
To naah vapui thung ih tahnganawk to dueh o boih ueloe, vapui to ahmui sae tih; Izip kaminawk loe tui nae o thai mak ai, tiah a thuih, tiah ang thuihsak, tiah a naa.
19 Og HERREN sagde til Moses: "Sig til Aron: Tag din Stav og ræk din Hånd ud over Ægypternes Vande, deres Floder, Kanaler, Damme og alle Vandsamlinger, så skal Vandet blive til Blod, og der skal være Blod i hele Ægypten, både i Trækar og Stenkar."
Angraeng mah Mosi khaeah, Aaron khaeah, Cunghet to lak hanah thui paeh loe, Izip prae ih tuinawk, vacongnawk hoi vapuinawk, kangbuem tuinawk hoi pauem ih tuilinawk nuiah na ban to payangh ah, tuinawk loe athii ah angcoeng o boih tih; Izip prae thung boih ah athii to om ueloe, thing sabae hoi thlung hoiah sak ih laom thung khoek to athii to om tih, tiah thui paeh, tiah a naa.
20 Og Moses og Aron gjorde, som HERREN bød; Moses løftede Staven og slog Vandet i Nilen for Øjnene af Farao og hans Tjenere, og alt Vandet i Nilen forvandledes til Blod;
Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Mosi hoi Aaron mah sak hoi; Faro hoi anih ih tamnanawk hmaa ah, angmah ih cunghet to phok moe, vapui tui to a boh; to naah vapui tuinawk loe athii ah angcoeng boih.
21 Fiskene i Nilen døde, og Nilen stank, så Ægypterne ikke kunde drikke Vand fra Nilen, og der var Blod i hele Ægypten.
Vapui thung ih tanganawk loe duek o boih; vapui tui loe ahmui set parai pongah, Izip kaminawk mah tui to nae o thai ai; Izip prae thung boih ah athii to oh.
22 Men de Ægyptiske Koglere gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster, og Faraos Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som HERREN havde sagt.
Toe Izip prae thung ih miklet sah kop kaminawk doeh, miklet kophaih hoiah to baktih hmuen to a sak o toeng; to pongah Faro loe palungthah aep aep; Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Mosi hoi Aaron mah thuih ih lok to tahngai pae ai.
23 Da vendte Farao sig bort og gik hjem, og heller ikke dette lagde han sig på Sinde.
Faro loe angqoi moe, nihnik to angmah im ah caehtaak; nihnik mah sak ih hmuen to tiah doeh sah pae ai.
24 Men alle Ægypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikkevand, thi de kunde ikke drikke Nilvandet.
Vapui tui to nae o thai ai boeh pongah, Izip kaminawk boih mah, vapui taengah naek han tui to takaeh o.
25 Og således gik der syv Dage, efter at HERREN havde slået Nilen.
Angraeng mah vapui to boh pacoengah, ni sarihto laemhsak.
