< 2 Mosebog 5 >
1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!"
Henka Mosese'ene Aronikea Feronte vuke amanage huke ome asmi'na'e, Ra Anumzana Israeli vahe'mokizmi Anumzamo'a amanage nehie, zmatrege'za vahe'ni'amo'za vu'za kama mopafi ranagima nami ne'za ome retro hu'za neho.
2 Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"
Hianagi Fero'a ke'nona huno, Ra Anumzana i'za mani'nesigu ke'a antahi'na Israeli vahera zamatresnuge'za vugahaze? Nagra Ra Anumzana ke'na antahi'na osu'noanki'na, nagra Israeli vahera zmatresuge'za ovugahaze!
3 De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"
Mosese'ene Aronikea huke, Hibru vahe'mofo Anumzamo eme tagrite eama huno, ka'ma kopi 3'a zagegnafi kana vuta, kresramna Ra Anumzantia hunteho hu'ne. Hanki anama osanunkeno'a knazantetiro, kazintetiro tahe frigahie.
4 Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"
Hianagi Isipi kinimo'a, ete kenona huznanteno, Na'ante Israeli vahe'mokizmia eri'za zmifintira zmavre rurega atre'za neha'e? Eteta eri'zantaniare vi'o!
5 Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!"
Mago'ane Fero'a huno, ke'o, ama Israeli vahe'mo'za rama'a nehzageta, tanagra eri'za zmifinti zmaretre'za neha'e.
6 Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd:
Fero'a ana zagefinke kazokzo eri'za vahe'mokizmi Isipi kva vahe'ene, eri'za kva hu'naza Israeli vahera zamasmino,
7 "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke Halm;
trazamofo rampa'a zamizage'zama mopanema eri havia hu'ne'za heru'za briki'ma tro nehaza zana mago'ane ozmiho, hagi zmatrenke'za trazamofo rampa'a, zamagra'a ome eritru hu'za eri'za eho.
8 men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!
Hianagi korapara nama'a briki tro hutere nehaze, e'i ana kanteke tro hutere hugahaze. Hagi hinke'za erami'za osi'a trora osiho. Na'ankure zamagra feru vahe mani'nazagu, tatregeta vuta Anumzamofona ofa ome kresramna vuntamaneno hu'za krafa nehaze.
9 Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale."
Ama ana vahera mago'ane knama hu'neni'a eri'za zaminke'za eneri'za, ama havige kemofona ontahiho!
10 Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: "Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;
Kazokzo eri'za vahe'mokizmi kva ne, erizante vugagota hu'naza vahe'mo'za, Israeli vahete vu'za amanage hu'za zamasami'naze, Fero'a amanage huno hu'ne, Nagra magore hu'na trazamofo rampa'a ontamigahue.
11 gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!"
Tamagra'a vuta inantegatiro trazamofo rampa'a ome haketa eriho. Hianagi korapa'ma tro'ma nehaza avamenteke brikia tro hinkeno brikimofo nampamo'a evuoramino.
12 Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.
Ana higeno Israeli vahe'mo'za ana maka Isipi mopa'afina briki'ma tro'ma hu'zana traza rampa eri atru hanagu, vu'za e'za hu'naze.
13 Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"
Kazokzo eri'za vahe'mokizmi kva vahe'mo'za, hu tutu huzmante'za, trazamofo rampama neramunketama mago zagefima eneriza avamente eri'zana eriho.
14 Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"
Isipi kva vahe'mo'za, Israeli eri'za kva vahete vu'za ome nezmahe'za anage hu'naze, nahigeta okine meninena ko'ma tro'ma nehaza avamentera brikia trora osu'naze?
15 Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor handler du således med din Fræne?
Israeli eri'za kva vahe'mo'za Feronte vu'za krafage ome nehu'za, nahigenka eri'za vahekamota amanahu kavu kvara hunerantane?
16 Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk."
Hanki eri'za vahekamota trazamofo rampa'a ontami'ne'za, brikia tro hiho huvava hunerantaze. Hanki ko, eri'za vahekamota sefu neramizanagi, hazenkea kagrika'a vahepi me'ne.
17 Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN!
Hianagi Fero'a anage huno kenona huzmante'ne, Tamagra tusi'a tamavresrage vahere! E'ina hu'negu tamagra hutma, tatrenketa vuta Ra Anumzamofontera ome kresramna vuntamneno hutma nehaze.
18 Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!"
Eteta eri'zantamirega ko viho. Magore hu'za trazamofo rampa'a ontamigosazanki, nama'a briki'ma troma huterema nehaze avamenteke maka brikia tro hugahaze.
19 Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!"
Eri'zante'ma ugagota hu'naza Israeli kva vahe'mo'zama antahizageno, magoke magoke knare'ma tro'ma nehazankna avamente brikia tro hugahaze hige'za, hazenkefi manune hu'za hu'naze.
20 Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem,
Feroma atre'za nevu'za, Mosese'ene Aronikea zmavega anteke oti'nake'za ome nezanage'za,
21 sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!"
anante amanage hu'za ome znasmi'na'e, Ra Anumzamo neranegeno tanagrama ha'a avu'ava zantera kea huno refko huranantesie. Na'ankure tanagra Fero avufine eri'za vahe'amokizmi zamavufina, tazeri himna nevuta tazeri haviza huta, tahe frihogu zamazampi kazinkano erinteankna hu'na'e.
22 Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
Mosese'a ete Ra Anumzamofonte vuno amanage ome hu'ne, Ra Anumzamoka, na'a higenka Israeli vahera hazenkefina zmavrenentane? Na'a higenka vuo hunka hunantanke'na e'noe?
23 Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"
Hanki Feronte'ma umahanati'na Kagri kagima he'na kema humanantana kema huanknareti'ma e'neana, agra Israeli vahera rama'a hazenkea zami'neanagi, Kagra magore hunka ana knazampintira zamaza osu'nane.