2 Mosebog 34

1 Derpå sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker.

Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Paa kite ariyo machal gi mane okwongo ka kendo anandikie weche mane ni e kite mokwongo mane itoyo.

2 Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.

Bed moikore gokinyi kendo ibi ira ewi Got Sinai kendo kanyo ema anaromie kodi.

3 Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg."

Onge ngʼato angʼata manobi kodi kata manobed machiegni ewi got kata mana chiayo kod kweth mag dhok kik kwaa e alwora mar godno.”

4 Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig.

Kuom mano Musa nopayo kite ariyo machal gi mane okwongo ka kendo nodhi ewi Got Sinai gokinyi kotingʼogi e lwete mana kaka Jehova Nyasaye nosechike.

5 Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte HERRENs Navn.

Eka Jehova Nyasaye nolor koa ei boche kendo nochungʼ kanyo kod Musa kohulone nyinge mar Jehova Nyasaye.

6 Og HERREN gik forbi ham og råbte: "HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed,

Kendo nokadho e nyim Musa kohulo niya, Jehova Nyasaye, Jehova Nyasaye, ma jangʼwono kendo ma kecho ji, ahora mos bende agundho gihera kod adiera,

7 som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"

ka anyiso hera ne ji gana gi gana kendo aweyo ni ji timbegi maricho, wich teko kod richo. To kata kamano, ok akwan joricho kaka joma kare; to akumo nyithindo gi nyikwayo nyaka tiengʼ mar adek kod mar angʼwen nikech richo kweregi.

8 Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad

Musa nokulore nyaka e lowo mapiyo nono mi olamo.

9 og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

Nowacho niya, “Yaye Ruoth Nyasaye, ka ayudo ngʼwono e nyim wangʼi, to yie idhi kodwa. Kata obedo ni jogi gin joma tokgi tek kamano, to wenwa kuom timbewa mamono kod richowa kendo kwan-wa kaka mwanduni.”

10 Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.

Eka Jehova Nyasaye nowacho niya, “Atimo kodi singruok. E nyim jogi duto abiro timo honni madongo mapok otimie oganda moro amora e piny. Jogo mudak e kindgi biro neno kaka timbe ma an Jehova Nyasaye abiro timo dongo.

11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!

Rituru chike ma amiyou kawuono. Abiro riembo oko e nyimu jo-Amor, jo-Kanaan, jo-Hiti, jo-Perizi, jo-Hivi kod jo-Jebus.

12 Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte.

Beduru motangʼ ne timo winjruok gi jogo modak e pinyno ma udhiyoe, nono to ginibednu obadho.

13 Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!

Mukuru kendegi mag misengini, touru kitegi mopa milamo kendo tongʼuru sirnigi mag Ashera.

14 Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HERRENs Navn, nidkær Gud er han.

Kik ulam nyasaye moro amora nikech Jehova Nyasaye en Nyasaye ma janyiego.

15 Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre;

“Beduru motangʼ ne timo winjruok gi jogo modak e pinyno; nimar ka gilamo nyisechegi e yor dwanyruok kendo gitimo misengini gibiro luongou kendo ubiro chamo chiembgi mag misengini.

16 og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem.

To bende ka ukawo nyigi moko mondo obed mond yawuotu mi nyigigo odwanyore kendgi gi nyisechegigo, to gibiro miyo yawuotu timo kamano.

17 Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.

“Kik ulos nyiseche mothedhi mag mula mondo ulam.

18 Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.

“Timuru nyasi mar Sawo mar makati ma ok oketie thowi kuom ndalo abiriyo kaka nachikou. Timuru mano e kinde moketi e dwe mar Abib, nimar e dweno ema ne agoloue e piny Misri.

19 Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;

“Nyak mokwongo mar nyodo e kind jo-Israel en mara, bed ni en dhano kata jamni.

20 men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder

Waruru nyodo mokwongo mar punda gi nyarombo, to ka ok unyal ware, to tururu ngʼute. Waruru yawuotu makayo. “Onge ngʼama onego obi e nyima gi lwete nono.

21 I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.

“Kuom ndalo auchiel unutim tijeu to odiechiengʼ mar abiriyo unuywe; kata mana e kinde mag pur kod keyo bende nyaka uywe.

22 Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.

“Timuru nyasi mar Sawo mar Jumbe gi keyo mar nyak mokwongo mar ngano kod Sawo mar Pono Olembe e rumb higa.

23 Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HERREN Israels Guds Åsyn.

Jou machwo duto nyaka chopi e nyim Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, ma Nyasach Israel nyadidek e higa.

24 Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.

Abiro riembo oko ogendini bende abiro yaro tongʼ mar pinyu kendo onge ngʼat manobed gi gombo kuom pinyu e kinde ma udhi ir Jehova Nyasaye ma Nyasachu ngʼato ka ngʼato nyadidek e higa.

25 Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.

“Kik uchiwna remo motimgo misango kaachiel gi gimoro amora moketie thowi, kendo misango moro amora mochiw chiengʼ nyasi mar Pasaka kik dongʼ nyaka okinyi.

26 Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERREN din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"

“Keluru cham mabeyo mokwongo nyaknu e lowo e od Jehova Nyasaye ma Nyasachu. “Kik uted nyadiel ma pod dhodho cha min.”

27 Og HERREN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."

Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Ndik wechegi piny nimar kaluwore gi wechegi asetimo singruok kodi kaachiel gi jo-Israel.”

28 Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.

Musa nobedo gi Jehova Nyasaye kuno kuom ndalo piero angʼwen odiechiengʼ gotieno, ka ok ocham makati kata modho pi. Kendo nondiko weche mag singruokgi e kite mopa miluongi ni Chike Apar.

29 Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham.

Kane Musa olor koa e Got Sinai gi kite ariyo mopa mag Sandug Muma kotingʼo e lwete to ne ok ongʼeyo ni lela wangʼe ne rieny nikech nosewuoyo gi Jehova Nyasaye.

30 Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær.

Kane Harun kod jo-Israel duto oneno ka lela wangʼ Musa rieny, negiluoro biro bute machiegni.

31 Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.

To Musa noluongogi; omiyo Harun kod jodongo duto mag oganda Israel noduogo ire mi owuoyo kodgi.

32 Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham på Sinaj Bjerg.

Bangʼe jo-Israel duto nobiro machiegni kode kendo ne omiyogi chike duto ma Jehova Nyasaye nosemiye e Got Sinai.

33 Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.

Kane Musa otieko wuoyo kodgi, noketo ragengʼ e wangʼe.

34 Hver Gang han derefter trådte frem for HERRENs Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt.

To e kinde moro amora mane odhi e nyim Jehova Nyasaye mondo owuo kode, to nogolo ragengʼno nyaka owuog e nyime. Kane owuok oko mi onyiso jo-Israel gima Jehova Nyasaye osewachone, negineno wangʼe karieny.

35 Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.

Eka Musa ne gengʼo wangʼe kendo nyaka chop ochak odhi owuo gi Jehova Nyasaye kendo.