2 Mosebog 34
1 Derpå sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker.
BOEIPA loh Moses taengah, “Namah loh lamhma kah bangla lungto cabael panit saek lamtahte cabael dongah lamhma kah aka rhek cabael dongah aka om ol te ka daek eh.
2 Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.
Mincang ah sikim la om lamtah mincang neh Sinai tlang la ha luei. Te phoeiah tlang lu ah kamah taengla pahoi pai.
3 Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg."
Tedae na taengah hlang ha luei boel saeh lamtah hlang pakhat pataeng tlang tom ah phoe boel saeh. Boiva neh saelhung khaw tlang dan ah he luem uh boel saeh,” a ti nah.
4 Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig.
Te dongah lungto cabael rhoite lamhma kah banglaa saek. Mincang ah Moseste thoo tih BOEIPA loh amaha uen bangla Sinai tlang ah yoeng. Te vaengah lungto cabael rhoite a kut dongaha pom.
5 Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte HERRENs Navn.
Te phoeiah BOEIPAte cingmai neh ha rhum tih a taengah pahoi pai. Te vaengah BOEIPA ming neha doek.
6 Og HERREN gik forbi ham og råbte: "HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed,
BOEIPAte a hmai aha pah pah vaengah tah, “Yahweh, Yahweh, thinphoei neh lungvatnah Pathen, thintoeka ueh tih sitlohnah neh oltak dongah boeiping coeng.
7 som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"
Sitlohnah he thawngkhat ham khaw a kueinah dongathaesainah, boekoeknah neh dumlai khaw a phueih pah. Tedae pa rhoek kathaesainaha cawh pah te carhoek so neh ca kah carhoek soah khongthum khongli hila hmil rhoe a hmil moenih,” tila tamhoe.
8 Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad
Te vaengah Moses tah diklai la koe buluk tih bakop.
9 og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"
Tedae Moses loh, “Ka Boeipa aw na mik dongah mikdaithen la ka tueng mai khaming. Ka Boeipa kaimih khui ah pongpa laeh. Pilnam hea rhawn mangkhak sitoe cakhaw kaimih kathaesainah neh kaimih kah tholhnah te khodawkngai lamtah kaimih he m'pang mai,” a ti nah.
10 Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.
Boeipa loh, “Kai loh na pilnam pum hmaiah paipi ka saii ne. Diklai pum neh namtom boeih taengaha suen pawh khobaerhambae te ka saii ni. Te vaengah a khui kah na pilnam boeih loh BOEIPA kah khoboe te hmuh saeh. Nang taengah ka saii te rhih pai saeh.
11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!
Tihninah nang kang uen te namah ham ngaithuen. Na mikhmuh lamloh, Amori neh Kanaan khaw, Khitti neh Perizzi khaw, Khivee neh Jebusi ka haek ne.
12 Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte.
Namah khaw ngaithuen, khohmuen khosarhoek neh paipina saii ve ne. Namah khaw a khuilana kun vetih namah khui ah hlaeh la poeh ve.
13 Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!
A hmueihtuk te palet pah lamtah a kaam te phaek pah. Anih kah Asherah khaw vung pah.
14 Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HERRENs Navn, nidkær Gud er han.
A ming mah thatlai Yahweh coeng tih Pathen tah a thatlai thai dongah pathen tloe taengah bakop boeh.
15 Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre;
A pathen taengkaha cukhalh neh a pathen tea nawn uh dongah a hmueih te caak ham nang n'khue akhaw khohmuen kah khosa taengah moina bop ve.
16 og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem.
A canu te na capa hamna lo cakhaw a canu khaw a pathen hnukah cukhalh uh. Te dongah na carhoek te amih kah pathen taengah cukhalh hae ni.
17 Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.
Mueihlawn pathen khaw namah ham saii boeh.
18 Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.
Nang kang uen bangla vaidamding khotuete hnin rhih yaeh lamtah vaidamding mah ca. Egypt lamloh Abib hla dongahna thoh dongah Abib hlaah tingtunnah om saeh.
19 Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;
Bung lamkah cacuek boeih, na boiva dongkah vaito neh tu cacueka tal boeih he kamah kah ni.
20 men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder
Tedae laak cacuek tah tu neh lat. Na lat pawt bal atah pahoi at laeh. Na capa caming boeih tah lat lamtah ka mikhmuhah kuttling la phoe boel saeh.
21 I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.
Hnin rhuk khuiah thotat lamtah hnin rhih dongah tah lophoh vaengah khaw duem lamtah cangah vaengah khaw nduem.
22 Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.
Cang dongkah cangah vaengkah thaihcuek khotue yalh neh kum thoknah cangyom khotuete namah ham saii.
23 Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HERREN Israels Guds Åsyn.
Namah khuikah tongpaca boeih tah kum khat ah voei thum Israel Pathen, Boeipa Yahovah mikhmuhah phoe saeh.
24 Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.
Namtomte na mikhmuh lamloh ka haek vetih na khorhi khaw kang aeh ni. BOEIPA na Pathen mikhmuh la kum khat ah voei thum phoe ham na caeh daengah ni na khohmuen te hlang loh ham veet pawt eh.
25 Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.
Kai kah hmueih thiite tolrhu neh ngawn boeh. Yoom khotue kah hmueih loh mincang duela rhaeh boel saeh.
26 Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERREN din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"
Na khohmuen kah tanglue thaihcuek te BOEIPA na Pathen im la khuen. Maae ca te a manu suktui neh thong boeh,” a ti nah.
27 Og HERREN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “He ol he namah ham daek laeh. Kamah ka dongkah ol nen he nang taeng neh Israel taengah paipi ka saii,” a ti nah.
28 Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.
BOEIPA neha om vaengah khothaih hni sawmli, khoyin hnin sawmli buh khaw ca pawh, tui khaw o pawh. Te vaengah paipi ol te cabael rhoi dongah ol lung rha la a daek.
29 Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham.
Moseste Sinai tlang lamloha suntlak vaengah Moses kut dongah olphong cabael rhoi khaw om. Tlang lamloh a suntlak neh amah tea voek pueng dongah a maelhmai vina phii te khaw Moses loh ming pawh.
30 Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær.
Aaron neh Israel ca boeih loh Moses tea hmuh uh vaengah a maelhmai vin tarhaa phii coeng dongah a taengla mop hama rhih uh.
31 Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.
Tedae Moses loh amih tea khue dongah Aaron neh rhaengpuei kah khoboei boeih tah anih taengla mael uh tih Moses loh amih tea voek.
32 Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham på Sinaj Bjerg.
Te phoeiah Israel carhoek boeihte mop uh. Te vaengah Sinai tlang ah BOEIPA anih taengkaha thui boeih te amiha uen.
33 Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.
Moses loh amih taengaha thui tea khah van neh a maelhmai tea lumuekhni neh a dah.
34 Hver Gang han derefter trådte frem for HERRENs Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham påbudt.
Tedae BOEIPA amah te voek hama mikhmuh la kuntih amah ha pawk daengah lumuekhnia lim pueng. Ha pawk phoeiah tah amah a uen te Israel carhoek hama thui pah.
35 Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.
Israel ca rhoek loh Moses maelhmai tea hmuh vaengah Moses kah maelhmai vina phii pah. Tedae Boeipa amah te voek ham a kun hil Moses loh lumuekhni neh a maelhmai tea dah.
