2 Mosebog 33

1 HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!

LEUM GOD El fahk nu sel Moses, “Fahsr liki acn se inge, kom ac mwet su kom use liki Egypt, ac fahsr nu ke facl se su nga wulela in sang nu sel Abraham, Isaac, ac Jacob, ac nu sin fwil natulos.

2 Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort

Nga ac supwaot sie lipufan in pwen kom, ac nga fah lusla mwet Canaan, mwet Amor, mwet Hit, mwet Periz, mwet Hiv, ac mwet Jebus.

3 til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"

Kom ac som nu in sie facl mut ac kasrup fohk we. Tusruktu nga sifacna ac tia wi kowos, mweyen kowos mwet likkeke, sahp nga ac kunauskowosla inkanek lowos.”

4 Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker på.

Ke mwet uh lohng kas inge, elos mutawauk in asor ac tung, ac tia sifilpa orekmakin mwe naweyuk.

5 Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!"

Meyen LEUM GOD El tuh sapkin nu sel Moses in fahk nu selos, “Kowos mwet likkeke. Nga fin ac wi kowos, finne ke kitin pacl na, nga ac ku in arulana kunauskowosla. Eisla mwe naweyuk lowos an inge, ac nga fah nunku lah mea nga ac oru nu suwos.”

6 Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.

Ouinge tukun mwet Israel elos fahsr liki Eol Sinai, elos tia sifil orekmakin mwe naweyuk.

7 Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet". Enhver som vilde rådspørge HERREN, gik ud til Åbenbaringsteltet uden for Lejren.

Pacl nukewa mwet Israel elos tulokunak iwen aktuktuk selos uh, Moses el ac usla Lohm Nuknuk Mutal ac tulokunak ke sie acn ma loes kutu liki nien aktuktuk uh. El pangon lohm nuknuk sac Iwen Tukeni Ye Mutun LEUM GOD. Kutena mwet su lungse lolngok yurin LEUM GOD ac illa liki nien aktuktuk ac som nu we.

8 Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter Moses, indtil han kom ind i Teltet.

Pacl nukewa Moses el illa in som nu ke Lohm Nuknuk sac, mwet uh ac tu ke nien utyak nu ke lohm nuknuk selos ac ngetla liyal Moses nwe ke el utyak nu loac.

9 Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.

Tukun Moses el utyak, sru in pukunyeng uh ac oatui lucng me ac tu ke nien utyak nu in Lohm Nuknuk uh, ac LEUM GOD El ac kaskas nu sel Moses liki pukunyeng uh me.

10 Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.

Pacl se na mwet uh liye sru in pukunyeng ke acn in utyak nu in Lohm Nuknuk Mutal, elos ac pasrla.

11 Så talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som når den ene Mand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage til Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg ikke fra Teltet.

LEUM GOD El ac kaskas nu sel Moses ngetani nu sie, oana ke sie mwet el sramsram nu sin mwet kawuk lal. Toko Moses el ac folokla nu nien aktuktuk uh. Tusruktu Joshua, wen natul Nun, su mwet kasru fusr lal, el mutana in Lohm Nuknuk Mutal.

12 Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Før dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Nåde for mine Øjne!

Moses el fahk nu sin LEUM GOD, “Pwaye lah kom fahk nu sik in kolla mwet inge nu ke facl sac, tusruktu kom tiana fahkma nu sik lah su ac wiyu som. Kom fahk mu kom arulana eteyu ac kom insewowo sik.

13 Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!"

Fin pwaye, nga kwafe sum in fahkma nunak lom, tuh ngan ku in kulansupwekom ac oru na ma ac akinsewowoye kom. Esam pac lah kom sulela mutanfahl se inge tuh elos in mwet lom.”

14 Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til Målet?"

LEUM GOD El fahk, “Nga ac wi kom, ac nga fah sot misla nu sum.”

15 Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra!

Moses el sifil fahk, “Kom fin tia wi kut, nimet oru kut in som liki acn se inge.

16 Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle andle Folkeslag på Jorden?"

Mwet uh ac etu fuka lah kom insewowo sin mwet lom ac insewowo sik kom fin tia wi kut? Oasr lom yorosr uh pa ac akkalemye lah kut sie liki mutunfacl nukewa saya fin faclu.”

17 HERREN svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."

LEUM GOD El fahk nu sel Moses, “Nga ac oru oana ke kom siyuk, mweyen nga arulana etekom ac nga insewowo sum.”

18 Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"

Na Moses el fahk, “Nunak munas, lela nga in liye kalem wolana ma akkalemye lah kom oasr yorosr.”

19 Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"

LEUM GOD El topuk, “Nga ac oru tuh wolana luk nukewa in fahsr ye motom, ac nga fah fahkak Ine lukma luk yen kom oasr we. Nga pa LEUM GOD, ac nga fah fahkak kulang ac pakoten nu selos su nga sulela in oru nu se.

20 Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan se mig og leve."

Nga ac fah tia lela kom in liye mutuk, mweyen wangin mwet ku in liyeyu ac moul na,

21 Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der!

tusruktu oasr sie eot inge siskuk ma kom ku in tu fac.

22 Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er kommet forbi.

Pacl se kalem wolana luk sun acn inge, nga fah filikomi ke lufin eot uh ac afinkomi ke pouk nwe ke nga alukela.

23 Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Åsyn kan ingen skue!"

Na nga fah eisla pouk, ac kom fah liye fin tuktuk, a kom fah tia liye mutuk.”