2 Mosebog 23
1 Du må ikke udsprede falske Rygter. Gør ikke fælles Sag med den, der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne.
Dilia ogogosu sia: amola baligidu sia: mae sia: ma. Dilia giadofale hamosu dunu amo fidimusa: , mae ogogole sia: ma.
2 Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer Retten.
Ogogosu amola wadela: i hamosu dunu ilia idi da moloi hamosu dunu ilia idi baligisia, dilia da ogogosu amola wadela: i hamosu dunu bagohame ilima mae fa: no bobogema. Ilia da ogogobeba: le, moloidafa fofada: su wadela: sea, ilima mae fa: no bobogema.
3 Du må ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag.
Hame gagui dunu da wadela: i hou hamobeba: le fofada: sea, e da liligi hame gaguiba: le, ema baligiliwane mae asigima. Emagale mae fofada: ma.
4 Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham.
Dima ha lai dunu amo ea bulamagau o dougi da ea la: gi fadegale, udigili lalebe ba: sea, di da amo ema bu oule masa.
5 Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af.
Ea dougi baligiga dioi bagade liligi ligisiba: le da dafai dagoi ba: sea, di da dima ha lai dunu amo ea dougi ea emoga bu wa: lesima: ne fidima. Di mae udigili yolesili masa.
6 Du må ikke bøje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag.
Hame gagui dunu da fofada: su dunuma fofada: sea, e da moloidafa hou ba: ma: ne, noga: le ouligima.
7 Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har Ret. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den Ret, som har Uret.
Mae ogogole diwaneya udidima. Dunu da wadela: le hame hamoi, amo udigili mae fanelegema. Nowa da amo wadela: i hou hamosea, Na da ema se imunusa: fofada: su hamomu.
8 Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har Ret.
Hano suligi hou mae hamoma. Hano suligi hou da dunu ilia moloidafa hou amo mae ba: ma: ne si dofosa. Amola hano suligi da moloi hamosu dunu amo ilia hou wadela: sa.
9 Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I, var selv fremmede i Ægypten.
Dilia da Idibidi soge ganodini ga fi dunu esalu, amo mae gogolema. Amaiba: le, ga fi dunu ilima mae se ima.
10 Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde;
Dilia da ode gafeyale amoga dilia sogega ha: i manu sagama amola ha: i manu faima.
11 men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer.
Be ode fesu amoga dilia sogega ha: i manu mae sagama amo ha: i manu mae faima. Hame gagui dunu da ha: i manu amoga dialebe ba: sea, ilia amo ha: i manu lamu amola soge ohe fi da eno hame fai dialebe manu da defea. Amo hou defele dilia da waini sagai amola olife ifa sagai hamoma.
12 I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud.
Hi aligi amoga eso gafeyale amoga hawa: hamoma. Be eso fesu amoga mae hawa: hamoma. Bai amo esoga, dilia udigili hawa: hamosu dunu, ga fi dilima hawa: hamosa amola dilia lai gebo helefimu da defea.
13 Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund.
Na sia: huluane Na, Hina Gode da dilima olelei, amo noga: le nabima. Eno ‘gode’ agoane liligi ilima mae sia: ne gadoma. Ilia dio amola maedafa sia: ma.
14 Tre Gange om Året skal du holde Højtid for mig.
Ode huluane amoga, dilia Nama nodomusa: Lolo Nasu gilisisu udiana hamoma.
15 Du skal fejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, på den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i den Måned vandrede du ud af Ægypten, Man må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder.
Oubi ea dio Abibi, amoga dilia musa: da Idibidi yolesili gadili asi, dilia da Yisidi Hame Sali Agi gilisisu Na dilima olelei defele hamoma. Amo gilisisu eso fesu amoga, agi amoga yisidi sali amo mae moma. Eso huluane, dilia da Nama nodomusa: masea, Nama iasu liligi gaguli misa.
16 Fremdeles skal du fejre Højtiden for Høsten, Førstegrøden af dit Arbejde, af hvad du sår i din Mark, og Højtiden for Frugthøsten ved Årets Udgang, når du har bjærget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken.
Dilia da degabo widi amola gagoma amo ha: i manu faimusa: dawa: sea, Ha: i Manu Gaheabolo Fai Lolo Nasu bagade hamoma. Dilia da ifa fage, waini fage amo dilia sagai amola waini sagai amoga faimusa: dawa: sea, Sogega Fasela Diasu Lolo Nasu bagade hamoma.
17 Tre Gange om Året skal alle dine Mænd stedes for den Herre HERRENs Åsyn.
Dilia da ode huluane amo Gilisisu udiana gala amoga dilia da gilisisia, dunu huluane da Nama nodone sia: ne gadomusa: misa: ne sia: ma. Na da dilia Hina Gode.
18 Du må ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Brød. Fedtet fra min Højtid må ikke gemmes til næste Morgen.
Dilia da Nama ohe gobele salasu iasea, agi amo ganodini yisidi sali, amo Nama mae ima. Amo ohe gobele sali ilia sefe huluane gobesima. Dilia sefe udigili mae yolesima. Hahabe doaga: sea amo sefe da gobesi dagoi ba: mu.
19 Du skal bringe det første, Førstegrøden af din Jord, til HERREN din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.
Ode huluane dilia widi amola gagoma bisili fai amo dilia Hina Gode ea diasuga gaguli misa. Dilia sibi o goudi mano amo ea ame ea dodo maga: me amo ganodini mae gobema.
20 Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det Sted, jeg har beredt.
Dilia da logoga ahoasea, Na da a: igele amo dili bisimusa: amola ouligimusa: asunasimu. E da soge amo dilia fima: ne Na da hahamoi, amoga E da dili oule masunu.
21 Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrædelser, efterdi mit Navn er i ham.
Dilia Ea sia: noga: le nabima. Ema higale mae hamoma amola mae odoga: ma. Bai Na da E asunasiba: le, E da Ema odoga: su hame gogolema: ne olofomu.
22 Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,
Be dilia da Ea sia: noga: le nabasea, amola Na adoi defele hamosea, Na da dilima ha lai dunu huluane ilima gegemu.
23 Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.
Na a: igele dunu da dilima bisili, amo A: moulaide dunu, Hidaide dunu, Belisaide dunu, Ga: ina: naide dunu, Haifaide dunu amola Yebusaide dunu amo ilia sogega dili oule masunu. Amasea Na da amo dunu fi huluane gugunufinisimu.
24 Du må ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller følge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og sønderslå deres Stenstøtter.
Dilia da ilia ‘gode’ liligi ilima mae beguduma. Amola ilima mae nodone sia: ne gadoma amola ilia sia: ne gadosu hou mae lalegaguma. Ilia ‘gode’ liligi gugunufinisima amola ilia sia: ne gadosu gele duni bugi huluane goudane salima.
25 I skal dyrke HERREN eders Gud, så vil jeg velsigne dit Brød og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.
Dilia da Nama fawane nodone sia: ne gadosea, Na da dilima ha: i manu amola hano noga: i amo dilima imunu. Amola Na da dilia olo huluane fadegale fasimu.
26 Utidige Fødsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit Land, og dine Dages Mål vil jeg gøre fuldt.
Dilia soge ganodini, abula agui uda da mano dudubu ea hagomo ganodini hamedafa fisimu. Amola uda huluane da mano lamu. Dilia ode bagohame esaloma: ne, na da amo logo hamomu.
27 Jeg vil sende min Rædsel foran dig og bringe Bestyrtelse over alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender på Flugt for dig.
Na da hamobeba: le, dilima ha lai dunu da Nama bagade beda: mu. Dunu eno da dilima gegesea, Na da ili ededenagia: ma: ne hamomu amola ilia dilima beda: iba: le, hobeamu.
28 Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig.
Dilima ha lai amo hobeama: ne, Na da ilima beda: su hou imunu. Dilia da gaba: i ahoasea, Na da Haifaide, Ga: ina: naide amola Hidaide amo dunu fi gadili sefasimu.
29 Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overhånd for dig;
Na da ode afadafa amoga ili hame sefasimu. Amai ganiaba soge da fisi dagoi ba: la: loba amola gasonasu ohe fi da heda: le dilima gegena: noba.
30 lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver så talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.
Be Na da gebewane amo dunu fi gadili sefasimu. Amasea, dilia fi dunu ilia idi da amo soge huluane fimusa: defele ba: sea, ilia huluane sefasi dagoi ba: mu.
31 Jeg vil lade dine Landemærker nå fra det røde Hav til Filisternes Hav, fra Ørkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders Hånd, så du kan drive dem bort foran dig.
Na da dilia soge alalo defei agoane hamomu. Soge da Agaba Wayabo Adobo muni asili, Medidala: inia Wayabo Bagade amoga doaga: mu. La: di da wadela: i hafoga: i soge amoga asili Iufala: idisi Hano amoga doaga: mu. Na da dilima gasa imunu. Amasea, dilia amo dunu fi ilia da wali amo soge ganodini esala ilima gasa fili, dilia amo soge ganodini golili dasea, amo dunu gadili sefasimu.
32 Du må ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.
Dilia da ilima o ilia ‘gode’ liligi ilima gousa: su maedafa hamoma.
33 De må ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, så det bliver dig til en Snare!
Dilia da amo dunu ilia da dilia soge ganodini bu esaloma: ne logo maedafa doasima. Ilia da dilia soge ganodini bu esalea, ilia da dilia hou wadela: mu. Amola dilia da Nama wadela: le hamoma: ne, ilia da dili logemu. Dilia da ilia ‘gode’ liligi ilima nodone sia: ne gadosea, amo da dilima sani bagade agoane ba: mu.” Hina Gode da amo hamoma: ne sia: i huluane Isala: ili dunuma olelei.
