< 2 Mosebog 22 >

1 Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret.
I NA e aihue ke kanaka i ka bipi a i hi pa paha, a kalua, a kuai lilo aku paha, alaila, e haawi aku oia i elima bipi no ka bipi, a i eha hipa no ka hipa.
2 Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;
Ina e loaa ka aihue e wawahi ana, a ina i pepehiia oia a make, aole e pili kona koko.
3 men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;
Aka, ina i puka mai ka la maluna ona, alaila, ua pili no kona koko. Ua pono no ia ia ke uku pau loa mai, a ina i nele oia, alaila, ua pono ke kuaiia oia no kona aihue ana.
4 hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.
Ina i loaa maopopo ma kona lima ka mea i aihueia e ola ana, ina he bipi, a ina he hoki a ina he hipa paha, e haawi aku no oia i papalua.
5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning;
Ina e hoopau ke kanaka i ko ka mala, a i ko ka pawaina, a hookomo i kona holoholona iloko: a ai oia maloko o ka mala a hai, alaila e uku aku oia i kahi maikai o kana mala iho, a me kahi maikai o kaua pawaina.
6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.
A ina holo aku ke ahi, a loaa na kakalaioa, a aiia na puu huapalaoa, a o ka hua palaoa e ku ana paha, a o ko ka mala paha, alaila, e oiaio no e uku aku ka mea nana i kuni i ke ahi.
7 Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;
Ina haawi ke kanaka i wahi kala na kona hoalauna e malama, a i waiwai e paha, a ua aihueia mai kona hale aku, ina e loaa ka mea nana i aihue, e uku papalua aku oia.
8 men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.
Ina aole i loaa ka mea nana i aihue, alaila, e laweia mai ka hakuhale i na lunakanawai, ina paha ua kau aku oia i kona lima maluna o ka waiwai o kona hoalauna.
9 I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.
O na hewa no kela mea keia mea, no ka bipi, no ka hoki, no ka hipa, no ka aahu, no na mea nalowale a pau a kekahi e olelo ai, nana ia, e laweia ko laua pono imua o na lunakanawai, a o ka mea a na lunakanawai e hoohewa ai, e uku papalua aku oia i kona hoalauna.
10 Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det,
Ina haawi ke kanaka i hoki na kona hoalauna e malama, a i bipi paha, a i hipa, a i kekahi holoholona e ae nana, a i make ia, a eha, a hooholoia ma kahi e paha, aole mea i ike aku;
11 da skal han sværge ved HERREN på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.
Alaila, mawaena o laua ka hoohiki ana ia Iehova, aole oia i kau i kona lima maluna o ka waiwai o kona hoalauna; a e ae aka no ka mea nana ka waiwai, aole kela e uku.
12 Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.
Aka, ina i aihueia'ku ia mea, mai ona aka, e uka aku no oia i ka mea nana ka waiwai.
13 Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte.
Ina e haehaeia oia, alaila, e lawe mai kela i ke kino, i mea koike, aole hoi oia e uku no ka mea i haehaeia.
14 Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;
A ina nonoi ke kanaka i kekahi mea a kona hoalauna, a eha ia mea, a make paha, aole e noho pu ana ka mea nana ia, alaila, e oiaio no e uku oia.
15 er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.
Aka ina e noho pu ana ka mea nana ka waiwai, alaila, aole oia e uku mai. Ina he mea hoolimalima, ua loaa ia no ka uku.
16 Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru;
Ina e pue ke kanaka i ke kaikamahine i noopalau ole ia, a moe pu me ia, e oiaio no e kuai no oia ia ia i wahine nana.
17 og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.
Ina hoole loa kona makuakane aole e haawi ia ia nana, e kaupauna aku oia i kala e like me ke kuai ana i na wahinepuupaa.
18 En Troldkvinde må du ikke lade leve.
Mai hoola i ke kupua.
19 Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden.
O ka mea moe pu me ka holoholona, e oiaio no e make ia.
20 Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der lægges Band på.
O ka mea mohai aku na kekahi akua e, aole na Iehova, e luku loa ia'ku la ia.
21 Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten.
Mai hookaumaha oe i ka malihini, aole hoi e hooluhi ia ia, no ka mea, he poe malihini oukou ma ka aina o Aignpita.
22 Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle;
Mai hookaumaha oe i ka wahinekanemake, a me ke keiki makun ole.
23 hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb,
Ina hookaumaha iki oe in lakou, a uwe uuku mai lakou ia'u, e oiaio no e hoolohe au i ko lakou uwe ana:
24 og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse.
A e wela auanei ko'u huhu, a e pepehi aku au ia oukou i ka pahikaua, a e lilo no ka oukou wahine i wahinekanemake a me ka oukou kamalii i kamalii makua ole.
25 Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage Renter af ham.
Ina haawi aie aku oe i ke kala no ko'u poe kanaka i hune e noho pu ana me oe, mai lilo oe ia ia i mea hoouku kuala, mai kau hoi oe i ka uku hoopanee maluna ona.
26 Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;
Ina lawe iki oe i ka aahu o kou hoalauna i ukupanai, e haawi hou aku no oe ia ia ia i ka wa e napoo ai ka la ilalo:
27 thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han, ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig.
No ka mea, oia kona mea e uhi ai, o kona aahu no kona ili. Maloko o ke aba oia e moe ai? A hiki i ka manawa e uwe mai ai oia ia'u e hoolohe no wau, no ka mea, ua lokomaikai no au.
28 Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.
Mai olelo hoino oe i na lunakanawai, aole hoi e olelo hoino i ka mea e noho alii ana maluna o ko'u poe kanaka.
29 Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig.
Mai aua oe i kau ai i oo mua, a me kou waina mua, E haawi mai no oe i kau hiapo, o kau mau keikikane na'u.
30 Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det.
Pela no oe e hana'i me kau mau bipi a me kau poe hipa; ehiku la e noho ai me kona makuwahine, a i ka walu o ka la, e haawi mai oe ia mea ia'u.
31 I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.
A e lilo auanei oukou i poe kanaka hoano no'u, aole hoi oukou e ai i ka io i haehaeia e na holoholona ma ke kula, e kiola aku oukou ia na na ilio.

< 2 Mosebog 22 >