2 Mosebog 22
1 Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret.
Mikhat touvin bongchal ham kelngoi ham aguhdoh'a hichu akitha ham ahilouleh akijoh doh'a ahile bongchal khat jat chu bongchal nga'a ale ding, chule kelngoi khat man dia kelngoi li alepeh ding ahi.
2 Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;
Gucha chun jankah a inbang aphetvang jeh'a ama chu akimatna aki vohlih khah tah'a ahileh, hiche guchapa hinkho that pachu tolthat a kisim lou ding ahi.
3 men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;
Ahinlah hiche thisoh hi sun khovah pet ahi leh vang mithat pachu tolthat a kisim ding ahi. “Ajeh chu gucha kiman chun, athil guhdoh jouse aboncha alesah kit ding ahin, a le sah joulouva ahi leh ama chu kijoh doh a athil guh ho sahna a kinei ding ahi.”
4 hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.
Khat touvin bongchal hihen lang, Sangan hihen, Kelcha hi jong leh aguh doh sa khat ama insung neilegou lah'a aga kimatdoh khah a ahileh ajat leni'a asah kit ding ahi.
5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning;
Mihem koihile loulaija gancha alut sah'a lengpi lei ham khat gasoh aneh khah'a ahileh gancha chingtup louva loulaija alha thang jeh'a hichepa chun aloulaija gasoh phapen achu a lepeh teitei ding ahiye.
6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.
Chule Loulai meiyin ahinkah khah'a ling le khao leilah ahin kah jeng'a, chang aki at-lai leh a ki-at loulai mun lah chule loulai chu akah vam lhah jeng tah'a ahile, meihal kong pen pen chun akahvam cheng se aboncha ale sah cheh cheh ding ahiye.
7 Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;
Tekahnan mi khat touvin aheng akoma sum ham thil khat koiding'a angensea ahile, hiche thil chu akoipa insung'a konna aki guhmang khah tah'a ahile hiche gucha pachu akimat matna'a athil guh chengse aboncha ajat nia alepeh cheh cheh ding ahiye.”
8 men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.
Amavang hiche guchapa chu akimat doh kha tah louva ahile athil koipa chu alah ham alou ham ti hetchetna ding'a Pathen ang sung'a kipui lut ding ahiye.”
9 I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.
Ajeh chu kitahsan lelna chung chang kiti phot'a chu bongchal chung chang hihen, sangan chung chang hihen, kelngoi chule ponsil thua hijong le thil kiman sah chung chang thua khat touvin, “Hiche hi keima thil ahi”, hiche hi keima thil ahi titeni chung'a achu athem joh pen hetchetna ding'a Pathen ama-angsung'puilut’a umlhon ding ahi. Amani chu koipen themmo nachang'a Pathen angsung'a konna hetchet ahiteng ajatnia alepeh cheh cheh ding ahiye.”
10 Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det,
Tun tekahnan mi khat touvin aheng akom khat ngansena aneija sangan ahilou le bongchal ham kelngoi ham gancha khat pen pen apeh a ahile, hichu koima muphah nalou munkhat'a akidel mang tai.”
11 da skal han sværge ved HERREN på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.
Hitia chu aumkhah tah le ani gellhon na Pakai angsung'a kihahselna anei lhon ding ahi. Chu teng gancha neipan jong kihahselna chu anganse jeng ding hiche gancha chu asah lou ding ahi tai.”
12 Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.
Ahinlah akoipa akonna kigumang anahi khah tah le, gancha koipan aneipa chu phatecha alepeh cheh cheh ding ahi.
13 Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte.
Gamsa hang in atha khah ahitah le hiche hetchetna chu gancha koipan jong avetsah ding, chu teng gancha koipan asah tah lou ding ahi.
14 Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;
Mi khat touvin asopi khat koma gancha vaiding'a alah ham ahilou leh manchah ding hamma alah'a hiche gancha chu akisuh khah, ahilou leh athi khah tah'a ahile, hiche vang chu bat'a lapan aman phatah'a lepeh cheh cheh ding ahiye.
15 er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.
Ahinlah aneipa umpet toh aki tokhah'a ahile alapa chun asah tah lou ding, manpeh ding'a avai ahi jong le avaiman toh akito sah cheh cheh ding ahitai.”
16 Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru;
Pasal toh ki hepha loulai nungah khat chu pasal khat in ajol lhah'a alupi khah'a ahile, Pasal pan jong hiche nungahnu man chu apeh ding chuteng jia anei pai ding ahi.
17 og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.
Ahinlah nungahnu pan achanu chu hiche pasalpa chu apeh nom hih beh jeng'a ahileh, a lupkhom pipa chun nungah thengho man ki khum peh jat jat bang'a apeh ding ahiye.”
18 En Troldkvinde må du ikke lade leve.
Nangman numei doithem kiti jong na tha jeng ding ahiye.
19 Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden.
Chule koi hijong le gancha toh lumkhom kitiphot chu tha jeng ding ahiye.
20 Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der lægges Band på.
Koi hijong leu chun Pakai kom tailouva kilhaina dang nei mihem chu tha jeng ding ahi.”
21 Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten.
Maljin kiti chu adih louva na bol louhel ding, na suhgenthei lou hel ding ahi. Ajeh chu nangho jong Egypt gamsung'a maljin ana hisa na hiuve.
22 Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle;
Meithai le chaga jeng jong nangailut ding ahi.
23 hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb,
Amaho na suhgim uva ahile amaho ka heng lama hung diu chuteng keiman amaho taona ka san ding ahi, ati.
24 og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse.
Chuteng ka lungsatna na chung uva hung lhung ding najiteo kasat lhuh gamdiu, nacha teo chaga kisoh gam ding ahiuve, ati.
25 Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage Renter af ham.
Chule na heng na kom'a um ka mite khat tou sum le pai na bat sah ahile, vaichapa chung'a chun sumkol vei tabang'in umdan lang, sum tong jeng jong ama chung'a chu nadel khum lou hel ding ahiye.
26 Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;
Naheng nakom ponsil khat tou tundoh ding'a nalah'a ahile, nisa leplhah masang'a hiche ponsil chu aneipa na ga lepeh ding ahi.
27 thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han, ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig.
Ajeh chu aman hiche bou chu tahsa ponsilla anei ahin, pondang silla imutpi ding anei louva ahin ipi pon akisil ding ham? Keima heng'a hungtao khata henlang hile keiman amachu kangaipeh teitei ding ahi ajeh chu keima hi milainat pi jing kahi,” ati.
28 Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.
Pathen dou mah nasei thei lou ding chule namite lah'a vaihompa jeng jong gaosapna nabol lou ding ahi.
29 Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig.
Na lhosoh ga le na lengpi gasoh chengse chu lungopkaina neilou hel'a nakat doh jing ding, nachapate lah'a apeng masapen chu keima ding'a na todoh ding ahi, ati.
30 Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det.
Na bongchal le na kelngoi jeng jong hitia chu nabol ding, hiche gancha nou chu nisagi sung'a ahonsung umden jeng ding, ahinlah niget lhin niteng le keima neipeh doh ding ahiye.
31 I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.
Nangho hi na boncha uva keima dia thensosa mitheng nahi diu chule gamlah'a sahang'in atha sa kiti jong naneh lou hel diuva ahi. Hiche tabang ho chu uicha te neh ding'a napeh diu ahiye.
