2 Mosebog 22

1 Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret.

Kami maeto mah maitaw tae maw, to tih ai boeh loe tuu maw, paquk moe boh ving, to tih ai boeh loe zaw ving nahaeloe, maitaw tae maeto zuengah maitaw tae pangato, tuu maeto zuengah tuu palito hoi rong han oh.

2 Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;

Kamqu mah im muk nathuem ah kamqu to bop maat nahaeloe, a nuiah athii palonghaih om mak ai.

3 men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;

Toe ni tacawt boeh nahaeloe, athii longsak pongah anih loe zae ah oh; kamqu loe paqukhaih atho to rong tih; toe tidoeh tawn ai nahaeloe, paqukhaih atho rong hanah angmah to angzawh han oh.

4 hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.

A paquk ih maitaw maw, to tih ai boeh loe laa hrang maw, to tih ai boeh loe tuu maw angmah ban ah hing vop nahaeloe, alet hnetto rong let tih.

5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning;

Kami mah a tawnh ih moinawk to lawk ah maw, to tih ai boeh loe misur takha thungah maw pratsak, toe kahoih ah toep ai pongah, minawk ih lawk to caa nahaeloe, a lawk hoi misur takha thung ih kahoih koek hmuen hoiah pathok let tih.

6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.

Hmai thlaek naah hmai to cawnh moe, lawk ih cangqui maw, to tih ai boeh loe cangkung maw, to tih ai boeh loe lawk to kangh boih nahaeloe, hmai thlaek kami mah rong let tih.

7 Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;

Kami maeto mah a imtaeng kami khaeah phoisa maw, hmuen maw pakuemsak, toe anih imthung hoiah kamqu mah paquk pae ving moe, kamqu to naeh nahaeloe, anih mah alet hnetto rong nasoe.

8 men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.

Toe kamqu to hnu ai nahaeloe, im tawnkung mah a imtaeng ih hmuen to lak maw, la ai, tito panoek hanah, anih to lokcaekkungnawk hmaa ah kawk moe, lokcaek han oh.

9 I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.

Kami maeto mah maitaw tae maw, laa hrang maw, tuu maw, khukbuen maw, to tih ai boeh loe kanghmaa hmuen maw amsoem ai ah, Hae hmuen loe kai ih ni, tiah thui nahaeloe, nihnik to lokcaekkung khaeah caeh haih hmaek han oh; lokcaekkungnawk mah paqu kami ah net ih kami mah a imtaeng kami hanah alet hnetto pathok pae tih.

10 Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det,

Kami maeto mah laa hrang maw, to tih ai boeh loe maitaw tae maw, to tih ai boeh loe tuu maw, to tih ai boeh loe kawbaktih moi doeh toepsak hanah a imtaeng kami khaeah aap, toe to moi to duek ving maw, to tih ai boeh loe ahmaa cak maw, to tih ai boeh loe minawk kalah mah huih ving pongah, mi mah doeh hnu ai nahaeloe,

11 da skal han sværge ved HERREN på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.

moi toepsak kami mah, a imtaeng kami ih hmuen to ka la ai tiah, Angraeng hmaa ah lokkam nahaeloe, nihnik salak lokpunghaih to boengsak han oh; moi tawnkung mah to lok to talawk han oh, moi toep kami doeh rongsak han om ai.

12 Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.

Toe a imtaeng kami mah to moi to paqu nahaeloe, moi toep kami mah tawnkung hanah rong pae tih.

13 Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte.

Toep ih moi to kalah moisan mah kaek ving nahaeloe, moisan mah kaek ving boeh, tiah hnukung to kawk ah, to tiah nahaeloe moisan mah kaek ving pongah atho rong mak ai.

14 Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;

Kami maeto mah hmuen maeto a imtaeng kami khaeah tlai, tawnkung om ai naah ahmaa cak, to tih ai boeh loe dueh ving nahaeloe, tlai kami mah pathok let tih.

15 er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.

Toe tawnkung om toeng nahaeloe, tlaikung mah pathok mak ai; toe atho hoiah tlai nahaeloe, tawnkung mah tlaihaih atho khue to hnik han oh.

16 Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru;

Sava sak han ai ah lokkamhaih sah nongpata to nongpa maeto mah pacae khing moe, iip haih nahaeloe, nongpata avang to paek ueloe, nongpata to zu ah la tih.

17 og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.

Nongpata ih ampa mah a canu to anih zusak han koeh ai cadoeh, anih mah tangla ih avang to paek toengtoeng tih.

18 En Troldkvinde må du ikke lade leve.

Ma-uih loe hingsak han om ai.

19 Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden.

Mi kawbaktih doeh pacah ih moi hoiah zaehaih sah kami loe hum han roe oh.

20 Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der lægges Band på.

Angraeng khae khue na ai ah, kalah sithaw khaeah angbawnhaih sah kami loe, paduek han oh.

21 Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten.

Angvin to pacaekthlaek hmah; anih to hnap doeh hnap hmah; nangcae doeh Izip prae thungah angvin ah ni na oh o toeng.

22 Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle;

Lamhmainawk, to tih ai boeh loe naqahnawk to pacaekthlaek hmah.

23 hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb,

Na pacaekthlaek pongah, nihcae mah kai khaeah qah o nahaeloe, nihcae qahhaih lok to ka tahngaih pae han.

24 og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse.

Palung ka phui moe, nangcae sumsen hoiah kang hum o han; na zunawk to lamhmai ah om o ueloe, na caanawk doeh ampa tawn ai ah om o tih.

25 Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage Renter af ham.

Na imtaeng ah kaom kamtang kai ih kaminawk khaeah phoisa na coisak nahaeloe, a caa kangpung paek hanah coisak hmah; kapung acaa na lak han om ai.

26 Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;

Na imtaeng kaminawk mah nang khaeah a khukbuen pawng nahaeloe, niduem ai naah thaak pae let ah;

27 thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han, ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig.

anih loe a takpum padap hanah to khukbuen khue ni a tawnh; to tih ai nahaeloe a iih naah, timaw angkhuk tih? Anih mah kai khaeah hang nahaeloe, kai loe minawk tahmen thaih kami ah ka oh pongah, a hanghaih lok to ka tahngaih pae han.

28 Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.

sithawnawk to kasae thui hmah loe, nangmacae kami ukkung doeh tangoeng hmah.

29 Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig.

Kahmin tangsuek thingthai hoi na pasawh tangsuek ih thingthai tui to akra ai ah paek ah, hawk ving hmah; na caanawk thungah tapen tangsuek calu to na paek ah.

30 Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det.

To baktih toengah, maitaw tae hoi tuu doeh paek ah; amno khaeah ni sarihto omsak loe, ni tazetto naah kai khaeah na paek ah.

31 I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.

Nangcae loe kai khaeah ciimcai kami ah na om o tih; to pongah taw ah moisan mah kaek ih moi to caa o hmah; uinawk han paek oh.