< 2 Mosebog 21 >
1 De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:
“Sang oakwuk inge nu sin mwet Israel:
2 Når du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks År, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.
Kom fin moli sie mukul Hebrew in sie mwet kohs lom, el ac orekma nu sum ke yac onkosr. Ke yac se akitkosr, kom fah aksukosokyalla ac el tia enenu in moli kutena ma nu sum.
3 Er han ugift, når han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.
El fin tia mwet payuk se ke el mutawauk in kulansap nu sum, el fah tia eis mutan kial welul ke pacl se el ac som. Tusruktu el fin payuk tari ke pacl se el mutawauk in kulansupwekom, el ku in us mutan kial welul.
4 Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes Herre, og Trællen frigives alene.
Mwet kacto lal fin sang sie mutan kial ac mutan sac el oswela wen ku acn, na mutan sac ac tulik natul eltal ma na lun mwet kacto lal, na mukul sac fah mukena som.
5 Hvis han imidlertid erklærer: "Jeg har fået Kærlighed til min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!"
Tusruktu mwet kohs sac fin akkalemye lah el lungse mwet kacto lal ac mutan kial ac tulik natul, ac el tia lungse in sukosokla
6 da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og så skal han være hans Træl for Livstid.
na mwet kacto lal uh fah usal som nu ke nien alu nu sin God. El ac fah oru tuh mwet kohs sac in tu ke srungul uh ku ke sukan srungul uh, ac putala sie pat ah ke insracl. Na mukul sac fah mwet kohs lal ke lusenna moul lal.
7 Når en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke frigives som Trællene.
Sie mukul fin kukakin acn natul tuh elan sie mutan kohs, mutan sac fah tia ku in aksukosokyeyuk oana mukul kohs uh.
8 Dersom hun pådrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, når han har gjort Uret imod hende;
El fin kukakinyukla nu sin sie mukul su nunku mu el ac payuk sel, a tok el tia insewowo sel, na mukul sac el fah sifilpa kukakunulang nu sin papa tumal. El tia ku in kukakunulla nu sin mwetsac, mweyen mwet kacto sac el tuh tia akfalye wulela lal.
9 hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.
Sie mukul fin moli sie mutan kohs in sang nu sin wen natul, el enenu in oru nu sel oana sie acn natul.
10 Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige Ret, der tilkommer hende.
Mukul se fin eis sie mutan tuh in mutan akluo kial, el tia enenu in aksrikyela ma el sang nu sin mutan se meet kial ke mwe mongo, nuknuk, ac suwohs lun payuk lal.
11 Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.
Mukul sac el fin tia akfalye ma tolu inge nu sin mutan se meet ah, el enenu in fuhlella elan sukosokla, ac tia eis kutena mwe moul.
12 Den, der slår en Mand ihjel, skal lide Døden.
“Kutena mwet su puokya sie mwet ac unilya, el ac fah anwuki.
13 Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Hånd af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.
Tusruktu fin ma ongla ouiya se, ac tia ma el oru in unilya se, el ku in kaingla nu yen se su nga fah fahkak nu sum, ac el fah ku in muta in misla we.
14 Når derimod en handler med Overlæg, så han med List slår sin Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Døden.
Tusruktu mwet se fin foloyak ac uniya sie pac mwet ke el oru na in oaya, na in anwuki el, el finne kaing nwe ke loang luk in molella.
15 Den, der slår sin Fader eller Moder, skal lide Døden.
“Kutena mwet su puokya papa tumal ku nina kial fah anwuki.
16 Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.
“Kutena mwet su pisrala sie mwet, finne in kukakunulla ku in sruokilya tuh elan mwet kohs se lal, el ac fah anwuki.
17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.
“Kutena mwet su selngawi papa tumal ku nina kial, el ac fah anwuki.
18 Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog må holde Sengen,
“Fin oasr sie alein ac sie mwet ah srukak eot se tukya mwet se ngia ku fiskilya, ac mwet sac tiana misa a el oanna maskin,
19 så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.
na ac wangin mwatan mwet se ma oru ah. Tok ke mwet mas sac tukakek ac fahsr likinuma ke sikal lal, na mwet se ma puokilya ah enenu in moli ke pacl el sisla in mas lal, ac liyalang nwe ke el kwela.
20 Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de dør på Stedet, skal han straffes derfor;
“Sie mwet kacto fin srukak sak soko ac uni mwet kohs lal, mukul ku mutan, ac mwet kohs sac misa na in sac, enenu na in oasr kai nu sin mwet kacto sac.
21 men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.
Tusruktu mwet kohs sac fin tia misa ke len se ku luo, mwet kacto sac tia enenu in kaiyuk, mweyen mwet kohs sac el oaoa in sie kufwen mwe orekma lun mwet kacto sac.
22 Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn.
“Fin oasr mwet anwuk twe sun sie mutan pitutu, oru tulik natul putatla tusruk wangin pac acn musalla ke mutan sac, mwet se ma pwanang ma sikyak nu sel fah moli lupa se na ma mukul tumal el pakiya, fin akkeyeyukla sin mwet nununku.
23 Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,
Tuh mutan sac fin oasr pac acn musalla kacl, kaiyuk nu kac uh pa moul molin moul,
24 Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod,
atronmuta molin atronmuta, wihs molin wihs, po molin po, nia molin nia,
25 Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme.
folla molin folla, kinet molin kinet, futun molin futun.
26 Når en Mand slår sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;
“Sie mwet kacto fin fiskiya atronmutun mukul ku mutan kohs lal ac pusisla, mwet kacto sac fah aksukosokyela mwet kohs sac in sang moli atronmutal.
27 og hvis han slår en Tand ud på sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.
Sie mwet kacto fin fuskela soko wihsen mwet kol lal, mwet kacto sac fah aksukosokye mwet kohs sac in sang moli wihs soko ah.
28 Når en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød må ikke spises, men Ejeren er sagesløs;
“Soko cow mukul fin fakisya sie mwet in misa, cow soko enenu in tatngal nwe ke misa, ac ikwal ac tia mongo, ac mwet se natu ah fah tia kaiyuk.
29 men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal også lide Døden;
Tusruk cow mukul soko ah fin pahlana in fakfuk mwet, ac fwackyang nu sin mwet se natu ah a el tiana kalilya in kalkal — na cow soko ah fin fakisya mwet se in misa, el ac fah tungalyuk nwe ke el misa, ac mwet se natu fah anwuki pac.
30 men hvis der pålægges ham Sonepenge, skal han betale så stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.
Tusruktu, fin wotyang nu sin mwet se natu ah sie lupan mani elan moli in molela moul lal, na el enenu in molela nufonna lupa sac.
31 Også hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.
Cow mukul soko uh fin uniya tulik mukul se ku tulik mutan se, ma sap sacna pa ac orekmakinyuk nu kac.
32 Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.
Cow mukul soko ah fin uniya sie mwet kohs, mukul ku mutan, mwet se natu cow soko ah fah moli nu sin mwet se la mwet kohs sac ke ipin silver tolngoul, ac cow soko ah fah tatngal nwe ke misa.
33 Når en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel så falder deri,
“Mwet se fin eisla afyuf ke sie luf, ku el fin pikin sie luf ac tia afinya, ac soko cow mukul ku soko donkey putatyang nu loac,
34 da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,
el enenu in moli kosro soko ah. El ac fah moli nu sin mwet se natu, ac kosro misa soko ah fah ma lal.
35 Når en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde dyr.
Fin cow mukul soko nutin mwet se uniya cow mukul soko nutin siena mwet, mukul luo ac fah kukakunla cow soko ma moul ah, ac kitalik mani sac. Eltal fah kitalik pac ikwen cow mukul misa soko ah.
36 Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet på den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.
Tusruktu fin eteyuk lah cow mukul soko inge lungsena anwuk, ac mwet se natu ah tiana kalsalak, el enenu in sang soko cow mukul ma moul in akfalye nu sin mwet se natu cow soko ma misa ah.