2 Mosebog 20
1 Gud talede alle disse Ord og sagde:
Pea naʻe folofolaʻaki ʻe he ʻOtua ʻae ngaahi folofola ni kotoa pē, ʻo pehē,
2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
“Ko au ko Sihova ko homou ʻOtua, kuo u ʻomi koe mei he fonua ko ʻIsipite, mei he fale ʻoe pōpula.
3 Du må ikke have andre Guder end mig.
“ʻOua naʻa ke maʻu mo au ha ʻotua kehe ʻi hoku ʻao.
4 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
“ʻOua naʻa ke ngaohi kiate koe ha fakatātā, pe ha meʻa fakatatau ʻe taha ʻi ha meʻa ʻi he langi ʻi ʻolunga, pe ha meʻa ʻoku ʻi he fonua ʻi lalo ni, pe ki ha meʻa ʻoku ʻi he vai ʻi he lalo fonua:
5 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
“ʻOua naʻa ke punou hifo koe kiate kinautolu, pe tauhi ki ai: he ko au Sihova ko ho ʻOtua ko e ʻOtua fuaʻa au, ʻoku ou totongi ʻae hia ʻae ngaahi tamai ki he fānau, ʻo aʻu ki hono tolu mo hono fā ʻoe toʻutangata ʻokinautolu ʻoku fehiʻa kiate au;
6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
Pea u fakahā ʻae ʻaloʻofa ki he ngaahi toko afe ʻokinautolu ʻoku ʻofa kiate au mo tauhi ʻeku ngaahi fekau.
7 Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
“ʻOua naʻa ke takuanoa ʻae huafa ʻo Sihova ko ho ʻOtua; koeʻuhi ʻe ʻikai lau ʻe Sihova ko e taʻehalaia ia, ʻaia ʻoku ne takuanoa hono huafa.
8 Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!
“Manatu ki he ʻaho Sāpate, ke tauhi ia ke māʻoniʻoni.
9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Ko e ʻaho ʻe ono ke ke ngāue ai, ʻo fai ai hoʻo ngāue kotoa pē:
10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.
Ka ko hono fitu ʻoe ʻaho ko e Sāpate ia ʻo Sihova ko ho ʻOtua: ʻoua naʻa ke fai ʻi ai ha ngāue ʻe taha, ʻa koe, pe ko ho foha, pe ko ho ʻofefine, ko hoʻo tamaioʻeiki, pe ko hoʻo kaunanga, pe ko hoʻo fanga manu, pe ko e muli ʻoku nofo ʻi ho lotoʻā;
11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.
He naʻe ngaohi ʻe Sihova ʻi he ʻaho ʻe ono, ʻae langi, mo e fonua, mo e tahi, mo e ngaahi meʻa kotoa pē ʻoku ʻi ai, pea ne mālōlō ʻi hono fitu ʻoe ʻaho: ko ia naʻe tāpuakiʻi ai ʻe Sihova ʻae ʻaho Sāpate ʻo ne fakatapui ia.
12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!
“Fakaʻapaʻapa ki hoʻo tamai mo hoʻo faʻē: koeʻuhi ke fuoloa ho ngaahi ʻaho ʻi he fonua ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe.
13 Du må ikke slå ihjel!
“ʻOua naʻa ke fakapō.
14 Du må ikke bedrive Hor!
“ʻOua naʻa ke tono fefine.
15 Du må ikke stjæle!
“ʻOua naʻa ke kaihaʻa.
16 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
ʻOua naʻa ke tukuakiʻi ʻa ho kaungāʻapi.
17 Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
“ʻOua naʻa ke manumanu ki he fale ʻo ho kaungāʻapi, ʻoua naʻa ke manumanu ki he mali ʻo ho kaungāʻapi, pe ki heʻene tamaioʻeiki, pe ki heʻene kaunanga, pe ki heʻene fanga pulu, pe ki heʻene asi, pe ki ha meʻa ʻe taha ʻoku ʻa ho kaungāʻapi.
18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;
Pea naʻe mamata ʻae kakai kotoa pē ki he ngaahi mana, mo e ngaahi ʻuhila, mo e longoaʻa lahi ʻoe meʻa lea, mo e kohu ʻoe moʻunga: pea ʻi heʻenau mamata ki ai, naʻa nau holomui, ʻo tuʻu mai mei he mamaʻo.
19 og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"
Pea naʻa nau lea kia Mōsese, “Ke ke lea koe kiate kimautolu, pea te mau tokanga ki ai: kaeʻoua naʻa folofola ʻae ʻOtua kiate kimautolu, telia naʻa mau mate.
20 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."
Pea talaange ʻe Mōsese ki he kakai, “ʻOua ʻe manavahē; he kuo hāʻele mai ʻae ʻOtua, ko homou ʻahiʻahiʻi, pea ke ʻi homou ʻao ʻene manavahē, ke ʻoua naʻa mou fai angahala.”
21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.
Pea naʻe tuʻu ʻae kakai mei he mamaʻo, pea ʻunuʻunu atu ʻa Mōsese ki he poʻuli matolu, ʻaia naʻe ʻafio ai ʻae ʻOtua.
22 HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, “Ke ke lea ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo pehē, Kuo mou mamata ki heʻeku lea kiate kimoutolu mei langi.
23 I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!
ʻOua naʻa mou ngaohi ke fakalahi ʻaki au ha ngaahi ʻotua siliva, pea ʻoua naʻa mou ngaohi kiate kimoutolu ʻae ngaahi ʻotua koula.
24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
Ke ke ngaohi ʻae feilaulauʻanga kelekele kiate au, pea ke fai ai hoʻo ngaahi feilaulau tutu, mo hoʻo ngaahi feilaulau fakalelei, ʻa hoʻo fanga sipi, mo e fanga pulu: pea ʻi he potu kotoa pē ʻoku ou fakahā ai hoku huafa, te u haʻu ai kiate koe, pea te u tāpuakiʻi koe.
25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.
Pea kapau ʻoku ke fie ngaohi kiate au ʻae feilaulauʻanga maka, ʻoua naʻa ke ngaohi ʻaki ia ʻae maka kuo tā: he kapau te ke hiki ki ai ha toki, kuo ke ʻuliʻi ia.
26 Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.
Pea ʻoua naʻa ke ʻalu hake ʻi ha tuʻunga ki hoku feilaulauʻanga, telia naʻa ʻiloʻi ai hoʻo telefua.
