2 Mosebog 20

1 Gud talede alle disse Ord og sagde:

Bog je spregovoril vse te besede, rekoč:

2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

»Jaz sem Gospod, tvoj Bog, ki sem te privedel iz egiptovske dežele, iz hiše sužnosti.

3 Du må ikke have andre Guder end mig.

Pred menoj ne boš imel nobenih drugih bogov.

4 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

Sebi ne boš naredil nobene rezane podobe ali kakršnekoli podobnosti čemurkoli, kar je zgoraj na nebu ali kar je spodaj na zemlji ali kar je v vodi pod zemljo.

5 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

Ne boš se jim priklanjal niti jim ne boš služil, kajti jaz, Gospod, tvoj Bog, sem ljubosumen Bog, ki obiskujem krivičnost očetov na otrocih do tretjega in četrtega rodu tistih, ki me sovražijo,

6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

izkazujem pa usmiljenje tisočem tistih, ki me ljubijo in varujejo moje zapovedi.

7 Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

Ne boš v prazno vzel imena Gospoda, svojega Boga; kajti Gospod ne bo držal brez krivde tistega, ki v prazno jemlje njegovo ime.

8 Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

Spominjaj se šabatnega dne, da ga ohraniš svetega.

9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

Šest dni se boš trudil in opravljal vse svoje delo,

10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

toda sedmi dan je šabat Gospodu, tvojemu Bogu. Na [ta dan] ne boš opravljal nobenega dela, ne ti, niti tvoj sin, niti tvoja hči, [niti] tvoj sluga, niti tvoja dekla, niti tvoja živina, niti tvoj tujec, ki je znotraj tvojih velikih vrat,

11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

kajti v šestih dneh je Gospod naredil nebo in zemljo, morje in vse, kar je v njih, sedmi dan pa je počival. Zato je Gospod blagoslovil šabatni dan in ga posvetil.

12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

Spoštuj svojega očeta in svojo mater, da bodo tvoji dnevi lahko dolgi na zemlji, ki ti jo daje Gospod, tvoj Bog.

13 Du må ikke slå ihjel!

Ne boš ubil.

14 Du må ikke bedrive Hor!

Ne boš zagrešil zakonolomstva.

15 Du må ikke stjæle!

Ne boš kradel.

16 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

Ne boš prinašal krivega pričevanja zoper svojega bližnjega.

17 Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

Ne boš hlepel [po] hiši svojega bližnjega, ne boš hlepel [po] ženi svojega bližnjega, niti [po] njegovem slugi, niti [po] njegovi dekli, niti [po] njegovem volu, niti [po] njegovem oslu, niti [po] katerikoli stvari, ki je od tvojega bližnjega!«

18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

In vse ljudstvo je videlo grmenja in bliske, zvok šofarja in kadečo goro. Ko je ljudstvo to videlo, so se odstranili in stali daleč stran.

19 og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"

Mojzesu pa so rekli: »Ti govori z nami, mi pa bomo poslušali, toda Bog naj z nami ne govori, da ne bi umrli.«

20 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

Mojzes je ljudstvu rekel: »Ne bojte se, kajti Bog je prišel, da vas preizkusi in da je njegov strah lahko pred vašimi obrazi, da ne grešite.«

21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

Ljudstvo je stalo daleč stran, Mojzes pa se je približal gosti temi, kjer je bil Bog.

22 HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

Gospod je rekel Mojzesu: »Tako boš rekel Izraelovim otrokom: ›Videli ste, da sem z vami govoril iz nebes.

23 I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

Poleg mene ne boste delali bogov iz srebra niti si ne boste delali bogov iz zlata.

24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

Naredil mi boš oltar iz zemlje in na njem boš žrtvoval svoje žgalne daritve in svoje mirovne daritve, svoje ovce in svoje vole. Na vseh krajih, kjer zapišem svoje ime, bom prišel k tebi in te blagoslovil.

25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

Če mi hočeš narediti oltar iz kamna, ga ne boš zgradil iz klesanega kamna, kajti če svoje orodje dvigneš nanj, si ga oskrunil.

26 Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

Niti k mojemu oltarju ne boš šel gor po stopnicah, da na njih ne bo odkrita tvoja nagota.