2 Mosebog 18

1 Da Jetro, Præsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hørte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde ført Israel ud af Ægypten,

Jetro'a Mitieni vahe'mokizmi pristi nekino, Mosesena nenemo'e. Maka'zama Ra Anumzamo'ma Mosesene Agri'a vahe Israeli vahe'ma huzmante'neazana Jetro'a antahi'ne. Ra Anumzamo'ma Israeli vea'ene Mosesenema huzmanteno Isipiti'ma zamavreno atirami'nea zamofo nanekea antahi'ne.

2 tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han havde sendt hjem,

Mosese'a nenaro Ziporama huntegeno agranema umani'nenereti Jetro'a nevreno,

3 tillige med hendes to Sønner. Af dem hed den ene Gersom; "thi", havde han sagt, "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land";

tare ne' mofavre'ararena znavreno e'ne. Mosese'a huno, Ru vahe'mofo mopafi emani'noe nehuno, agonesa mofavre'amofo agi'a Gesomu'e huno ante'ne.

4 og den anden hed Eliezer; "thi", havde han sagt, "min Faders Gud har været min Hjælp og frelst mig fra Faraos Sværd!"

Hagi Mosese'a anante mofavre'amofo agi'a Eliesa'e hu'ne. Na'ankure nafa'nimofo Anumzamo naza higeno, Isipi kini ne'mofo bainati kazimo'a onahe'negure hu'ne.

5 Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans Sønner og Hustru til Moses i Ørkenen, hvor han havde slået Lejr ved Guds Bjerg,

Hagi anantera Mosese nenemo Jetro'a, Mosese nenarone mofavre'ararene nezamavreno, ka'ma mopafi Mosese'ma Anumzamofo agona me'nerega seli noma kino mani'nere vu'ne.

6 og han lod Moses melde: "Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Sønner!"

Jetro'a amanage huno Mosesentega kea atrente'ne, Nagra neganemo'na aka'ane tare mofavreka'ane zamavare'na kagenaku neone.

7 Da gik Moses sin Svigerfader i Møde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst på hinanden, gik de ind i Teltet.

Hagi Mosese'a ana nanekema nentahino vuno nenemo ome negeno, rena omenereno, otino antako hunenteno, hu frufra huntetege'ne, Mosese seli nompinka ufre'na'e.

8 Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og Ægypten for Israels Skyld, og om alle de Besværligheder, der havde mødt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem.

Hagi Ra Anumzamo'a zamaza huno Isipi kini ne' Fero azampinti'ene Isipi vahe zamazampinti'ma zamahokeno zmavre fegi atre'nea nanekene, karanka zamavreno ne-ege'za maka knazama eri'za neageno, Ra Anumzamo'ma Israeli vahe'ma zamazama huno e'nea naneke'a Mosese'a nenemo nera Jetrona asmi'ne.

9 Da glædede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af Ægypternes Hånd.

Anumzamo'ma knare'zantfa huno Isipi vahe'mokizmi zamazampinti zamahokeno zamavreno atirami'nea nanekea Jetro'a nentahino, tusi'a muse hu'ne.

10 Og Jetro sagde: "Lovet være HERREN, som har frelst eder af Ægypternes og Faraos. Hånd!"

Anante Jetro'a amanage hu'ne, Isipi vahe'mofo azampinti'ene Fero azampinti'ene Isipi vahe'mofo kvafinti'ma tamahokeno'ma tamavreno atirami'nea Ra Anumzamofona ra agi'a hentesga hue.

11 Nu ved jeg, at HERREN er større end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af Ægypternes Hånd.

Hagi menina nagra antahi'noe, mika havi anumzantamina agtereno, hihamu'ane Ra Anumzana tamage huno Agrake mani'ne. Na'ankure Isipi kva vahe'mo'zama zmavufga ra nehu'za, Agri vahe'ma Israeli vahe zamazeri haviza huzmante'naza vahera, zamazeri haviza hu'ne.

12 Derpå udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Brændofre og Slagtofre til Gud; og Aron og alle Israels Ældste kom for at holde Måltid for Guds Åsyn med Moses's Svigerfader.

Hagi Mosese nenemo Jetro'a tevefima kre fananema hu ofa erino, Anumzamofo Kresramana vunentegeno, anante Aroni zane, Israeli kva vahe'mo'za Jetro'ene emetru hu'za Anumzamofo avurera ne'zana ne'naze.

13 Næste Morgen tog Moses Sæde for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.

Hagi maseno nanterana Mosese'a keagama refkohu trate mani'nege'za, Israeli vahe'mo'za emetru hu'za regagi'za oti'nazageno, mago'magomofo nanekea refko huno nentahigeno, vuno kinaga ome ase'ne.

14 Men da Moses's Svigerfader så alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: "Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket står omkring dig fra Morgen til Aften?"

E'inahu'zama Mosese'ma vahe'mokizmima hunezmantegeno, nenemo Jetro'a negeno amanage hu'ne, nankna'za ama vahe'mofona hunezmantane? Na'a agafare kagrakera mani'nenka nanekea refko nehankeno, ama vahe'mo'za oti'za mani'nazageno vuno kinaga omenese?

15 Moses svarede sin Svigerfader: "Jo, Folket kommer til mig for at rådspørge Gud;

Mosese'a ana kemofo nona'a amanage huno nenemo Jetrona asami'ne, Na'ankure zamagra Anumzamofo avesi'za antahinaku nagritera emetru hu'za mani'naze.

16 når de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer Parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og Love."

Hagi tava'ozmire'ma mani'naza vahe'enema zmagrama ha'frama nehu'za, nagrite azage'na zamaza hu'na naneke'zimia antahi'na refko nehu'na, Anumzamofo tra kene, kasegenena eri ama hu'na nezmasamue.

17 Da sagde Moses's Svigerfader til ham: "Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det.

Higeno Jetro'a anage huno nenemo nera Mosesena asami'ne. E'inahu zama nehanana knare zana nosane.

18 På den Måde bliver jo både du selv og Folket der omkring dig ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.

Ama eri'zana kna'a me'neankinka, kagrakera e'origahane. Kagrane vahe'ka'anena tamage huno tamavesra hugahie.

19 Læg dig nu på Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Råd, og Gud skal være med dig: Du skal. selv træde frem for Gud på Folkets Vegne og forelægge Gud de forefaldende Sager;

Hagi menina ke'ni'a antahio, nagra antahintahia kamisugeno Anumzamo'a kagrane manigahie. Kagra vahe'mokizmi zmagi erinka Anumzamofo avure mani'nenka, vahe'mo'zama ha'frama hanaza zana erinka Anumzamofo ome asamigahane.

20 og du skal indskærpe dem Anordningerne og Lovene og lære dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre.

Ana nehunka kagra Anumzamofo tra kene kasegenena vahera rempi hunezminka, mani'zazimi eri fatgo hu'za kama nevu'za, eri'zama erisaza zamofona zmaveri hughane.

21 Men du skal af hele Folket udvælge dig dygtige Mænd, som frygter Gud, Mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig Vinding, og dem skal du sætte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti;

Hagi mago'ane Jetro'a huno, Vahepintira tamagema huno eri'zama eriga'ma nehuno, Anumzamofonku'ma kore'ma hunenteno, krunage'ma huno fenoma eri'zanku avesra nehia vahe'ene, huhampri zamantege'za 1 tauseni'a vahete kva manina, 1 hantreti'a vahete kva manina, 50'a vahete kva manina 10ni'a vahete kva manitere hiho.

22 lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgøre. Let dig således Arbejdet og lad dem komme til at bære Byrden med dig.

E'i ana kva vahe'mokizmi zamatrege'za maka knafina, vahe'mokizmi knazana refko huzmanteho. Hianagi ra hazenke'zana kagrite eri'za esagenka refko huzmanto. Hianagi ne'one knazazamia ana kva vahe'mo'za eri fatgo nehanageno, knama e'nerina zamo'a osi'a o'za hugantegahie.

23 Dersom du handler således og Gud vil det så, kan du holde ud, og alt Folket der kan gå tilfreds hjem."

Amama negasmua kema amage nentesankeno, Anumzamo kama kaverima hanigenka kazikazi hunka mika eri'zana knare hunka e'nerisankeno, vahe'mo'za muse nehu'za zamarimpa fru'ne nozimirega vu'za e'za hugahaze.

24 Moses fulgte sin Svigerfaders Råd og gjorde alt, hvad han foreslog.

Mosese'a, Jetro'ma asmi'nea kea antahino, ana maka kea amage ante'ne.

25 Og Mose's udvalgte dygtige Mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.

Hagi Israeli vahepinti knare'nare vahe'a Mosese'a huhampri zmantege'za, kva vahera mani'za 1 tauseni'a vahe'mokizmi kva nemanizageno, 100'a vahe'mokizmi kva nemanizageno, 50'a vahe'mokizmi kva nemanizageno, 10ni'a vahe'mokizmi kva manitere hu'za kegava hu'naze.

26 De holdt derpå til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.

Ana kva vahe'mo'za maka knafina, refko'ma huga knazana zamagra'a refko hu'naze. Hianagi amuhoma hianknazamofo keaga eri'za Mosesente vu'naze.

27 Derpå tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land.

Anante Mosese'a nenemo nera Jetrona hu frufra huntegeno mopa'arega ete vu'ne.