2 Mosebog 15

1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!

To pacoengah Mosi hoi Israel kaminawk mah Angraeng khaeah hae laa hae a sak o; Angraeng mah lensawkhaih hoiah pazawk boeh pongah, anih khaeah laa to ka sak han; anih mah hrang hoi a nuiah angthueng kaminawk tui thungah vah boih boeh.

2 HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

Agraeng loe ka thacakhaih hoi kai ih laa ah oh moe, kai pahlonghaih ah oh; anih loe ka Sithaw ah oh pongah, anih to ka pakoeh han; kam pa ih Sithaw ah oh pongah, ka pakoeh han.

3 HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!

Angraeng loe misatuh kami ah oh, anih ih ahmin loe Angraeng, tiah oh.

4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognkæmpere drukned i det røde Hav,

Anih mah Faro ih hrang leeng hoi misatuh kaminawk to tui thungah vah boih boeh; Faro mah kahoih koek qoih ih misatuh angraengnawk loe kathim tuipui thungah uem o boih boeh.

5 Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.

Kathuk tuili mah nihcae to khuk khoep, nihcae loe thlung baktiah tui thungah krak o tathuk boeh.

6 Din højre, HERRE, er herlig i Kraft, din højre, HERRE, knuser Fjenden.

Aw Angraeng, thacak na bantang ban hoiah na misanawk to kadip pueng ah na hnoih.

7 I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Strå.

Na lensawk na thacakhaih hoiah na misanawk to na vah phaeng, nihcae to na palungphuihaih mah anghnoeng baktiah kangh boeh.

8 Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Strømmene stivnede midt i Havet.

Na hnahkhaw ih takhi hoiah tuinawk to nang cuusak; tuiphu to im tapang baktiah nang doetsak moe, kathuk tuipui um li ah tui to tha na caksak.

9 Fjenden tænkte: "Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær på dem; jeg drager mit Sværd, min Hånd skal udrydde dem."

Misanawk mah, nihcae kae hanah, ka patom o moe, lomh ih hmuennawk to kam zet o han, to naah loe ka koehhaih akoep tih boeh; ka sumsen to ka phongh moe, nihcae to ka ban hoiah ka hum han, tiah a thuih o.

10 Du blæste med din Ånde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.

Toe nang hahhaih takhi hoiah na hmuh, nihcae loe tuipui mah khuk khoep; nihcae loe kalen parai tuinawk thungah, kimlok baktiah krak o zuep boeh.

11 Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordåd, underfuld i dine Gerninger!

Aw Angraeng, sithawnawk thungah mi maw nang baktiah kaom? Mi maw nang baktiah, lensawk ciimcaihaih, zit kathok pakoehhaih hoiah dawnrai hmuennawk to sah thaih?

12 Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.

Na bantang ban na payangh naah, long mah nihcae to paaeh.

13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.

Kaboeng thai ai na palung nathaih hoiah na krang ih kaminawk to na zaeh; na thacakhaih hoiah na ohhaih hmuenciim to nihcae hanah na patuek.

14 Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.

Kaminawk mah thaih o naah, zii o tih; Philistin kaminawk loe tasoehhaih hoiah om o tih.

15 Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af Rædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.

Edom ukkungnawk loe dawnrai o ueloe, Moab zaehoikungnawk doeh tasoeh o tih; Kanaan kaminawk loe palungboeng o tih.

16 Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev de målløse som Sten, til dit Folk var nået frem, o HERRE, til Folket, du vandt dig, var nået frem.

Zithaih hoi tasoehhaih to nihcae nuiah krah tih; Aw Angraeng, nangmah ih kaminawk to poeng o moe, na qan ih kaminawk poeng o pacoengah, kalensawk na ban thacakhaih rang hoiah nihcae to thlung baktiah angtawt ai ah nang hngaisak duem tih.

17 du førte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, på det Sted du beredte dig til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine Hænder grundfæsted.

Aw Angraeng, qawk ah na toep ih mae, oh hanah na sak ih ahmuen thungah, nangmah ih kaminawk to na kun haih tih; Aw Angraeng, na ban hoi sak ih hmuenciim ah nihcae to na omsak tih.

18 HERREN er Konge i al Evighed!

Angraeng mah dungzan hoi dungzan khoek to uk poe tih, tiah laa to a sak o.

19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet, lod HERREN Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet på tør Bund.

Faro ih hrangnawk, hrang leengnawk hoi hrang angthueng kaminawk loe, tuipui thungah caeh o pacoengah, Angraeng mah nihcae nuiah tuipui to amlaemsak let; toe Israel kaminawk loe tuipui um li ah saoeng baktiah caeh o.

20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,

To naah Aaron ih tanuh, tahmaa nongpata Miriam mah, cingceng to ban ah sin moe, nongpatanawk boih anih hnuk ah cingceng bohhaih hoiah hnawh o.

21 og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!

Miriam mah, Angraeng khaeah laa to sah oh; anih mah lensawkhaih hoiah pazawk boeh; hrang hoi a nuiah angthueng kaminawk to tuipui thungah a vah boih boeh, tiah laa to sak.

22 Derpå lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.

Mosi mah Israel kaminawk tuipui kathim hoiah zaeh moe, Shur praezaek ah a caeh haih; ni thumto thung tui om ai ah, praezaek ah a caeh o.

23 Så nåede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.

Marah ahmuen to a phak o naah, tui loe khaa pongah, Marah ih tui to nae o thai ai; to pongah to ahmuen to Marah, tiah kawk o.

24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"

To pongah kaminawk mah Mosi khaeah, Timaw ka naek o han? tiah laisaep o thuih.

25 Men han råbte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der satte han dem på Prøve.

To naah Mosi mah Angraeng khaeah hangh, to naah Angraeng mah thing maeto a hnuksak; anih mah to thing to tui thungah vah naah, tui to luep; to ahmuen ah Anih mah nihcae to tanoek, a sak o zong ih hmuen hoi daan to a sak pae.

26 Og han sagde: "Hvis du vil høre på HERREN din Guds Røst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HERREN er din Læge!"

Nihcae khaeah, Na Angraeng Sithaw ih lok kahoih ah na tahngaih o, a mikhnuk ah katoeng hmuen to na sak o moe, ang paek o ih lok to na tahngaih o pacoengah, anih ih daannawk to na pazui o nahaeloe, Izip kaminawk nuiah ka phaksak ih nathaih to, nangcae nuiah ka phasak mak ai; Kai loe nangcae ngantuisakkung, Angraeng ah ka oh, tiah a naa.

27 Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.

Nihcae loe tui khaw hathlai hnetto hoi ungsikung qui sarihto ohhaih, Elim ahmuen ah caeh o moe, tui taengah anghak o.