2 Mosebog 14
1 Og HERREN talede til Moses og sagde:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
2 "Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Bål Zefon skal I lejre eder ved Havet.
Israel carhoek te thui pah lamtah mael uh saeh. Te dongah Pihahiroth dan kah Migdol laklo neh Baalzephon dan kah tuipuei lakloah rhaeh uh saeh. Te kah a dan tuipuei taengah khaw rhaeh uh.
3 Farao vil da tænke om Israeliterne, at de er faret vild i Landet, og at Ørkenen har sluttet dem inde;
Te vaengah Pharaoh loh, “Israel ca rhoek tah khohmuen ah amamiha lukil uh tih khosoekah a det,” ti saeh.
4 og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, så han sætter efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN!" Og de gjorde således.
Te vaengah Pharaoh lungbuei te ka moem pah vetih amih tea hloem ni. Tedae Pharaoh neha thadueng cungkuem rhangneh kamah ka thangpom vetih Egypt rhoek loh kai he Yahwehlaa ming uh ni,” a tinah tiha saii uh tangloeng.
5 Da det nu neldtes Ægypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kunde vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!"
Tedae pilnam yong te Egypt manghai taenglaa puen pah vaengah tah Pharaoh neh a sal rhoek loh pilnam taengah thinkoa maelh uh tih, “Israel he mamih ham a thotat khui lamloh n'hlah coeng dongah balae n'saii uh he,” a ti uh.
6 Da lod han spænde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;
Te dongaha leng tea khih tih amah pilnam te amah taenglaa loh.
7 han tog 600 udsøgte Stridsvogne og alle Ægyptens Krigsvogne, alle bemandede med Vognkæmpere.
Te phoeiah lenga coelh ya rhuk neh Egypt leng boeiha boeilu boeih te khaw a loh.
8 Og HERREN forhærdede Ægypterkongen Faraos Hjerte, så han satte efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en stærk Hånds Værn.
BOEIPA loh Egypt manghai Pharaoh kah lungbuei tea moem pah dongah Israel carhoek tea hloem. Tedae Israel ca rhoek kut thoh nen ni a khong uh.
9 Og Ægypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere og øvrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slået Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.
Amih hnukte Egypt rhoek loh a hloem uh tangloeng tih tuipuei taengaha rhaeh vaengah amih tea kae uh. Pharaoh kah marhang leng boeih neha marhang caem khaw, anih kah caem khaw, Baalzephon dan kah Pihahiroth la pawk.
10 Da nu Farao nærmede sig, så Israeliterne op og fik Øje på Ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da råbte Israeliterne til HERREN;
Pharaoh loh a paan vaengah Israel ca rhoek loh a mik tea huel uh. Egypt rhoek te a hnukah tarhaa caeh pah vaengah tah bahoenga rhih dongah Israel ca rhoek te BOEIPA taengah pang uh.
11 og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i Ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten?
Moses taengah khaw, “Egypt ah phuel om voel pawt tih nim khosoek ah duek sak ham kaimih nang khuen, Egypt lamloh kaimih nang khuen neh kaimih ham banimna saii he?
12 Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: Lad os i Fred, og lad os blive ved at trælle for Ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for Ægypterne end at dø i Ørkenen."
Egypt ah nang hma kan thui uh te ol pawt nim. Kaimih he tamah laeh saeh ka ti. Egypt taengah thotat palueng sih, khosoek kah duek lakah Egypt taengah thohtat he kaimih ham then ngai,” a ti uh.
13 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, så skal I se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hjælpe eder til, thi som I ser Ægypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.
Tedae Moses loh pilnam te, “Rhih uh boeh, pai uh lamtah hmu uh. BOEIPA kah khangnah nangmih ham tihnin ah a saii bitni. Tihnin kah na hmuh Egyptrhoek he koep hmuh ham kumhal duela na khoep uh voel mahpawh.
14 HERREN skal stride for eder, men I skal tie!"
BOEIPA loh nangmih hama vathoh bitni, nangmih duem om uh,” a ti nah.
15 Da sagde HERREN til Moses: "Hvorfor råber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op!
Te dongah BOEIPA loh Moses te, “Balae tih kai taengah na pang, Israel ca rhoek te thui pah lamtah ana cet uh saeh.
16 Løft din Stav og ræk din Hånd ud over Havet og skil det ad i to Dele, så Israeliterne kan vandre gennem Havet på tør Bund.
Nangte na conghol thoh lamtah tuipuei soah na kut thueng laeh. Tuipuei tea phih daengah ni Israel ca te tuipuei khui kah laiphuei dongaha caeh uh eh.
17 Se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, så de følger efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, på hans Vogne og Ryttere,
Kai kamah long ni Egypt lungbuei te ka moem pah. Amih tea hloem vaengah ni Pharaoh so neha caem boeih so lamloh, a leng so neha marhang caem so lamloh kamah ka thangpom uh eh.
18 og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN, når jeg forherliger mig på Farao, hans Vogne og Ryttere."
Pharaoh so neh a leng soaha marhang caem soah kamah ka thangpom uh vaengah kai Yahweh he Egypt loh a ming bitni,” a ti nah.
19 Guds Engel, der drog foran Israels Hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og Skystøtten flyttede sig fra Pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem
Te phoeiah Israel lambong hmai ah aka cet Pathen puencawn khoe uh tih amih hnuk la cet. Cingmai tung khaw amih hmai lamloh thoeih tih amih hnuk ah pai.
20 og kom til at stå imellem Ægypternes og Israels Hære; og da det blev mørkt; blev Skystøtten til en Ildstøtte og oplyste Natten. Således kom de ikke hinanden nær hele Natten.
Te vaengah Egypt lambong laklo neh Israel lambong laklo la pawk. Cingmai khawa hmuep la om dae khoyinah sae. Te dongah khoyin khing a taengla pha thai pawh.
21 Moses rakte da sin Hånd ud over Havet, og HERREN drev Havet bort med en stærk Østenstorm, der blæste hele Natten, og han gjorde Havet til tørt Land. Og Vandet delte sig.
Te vaengah Moses loh a kut te tuipuei soaha thueng tih BOEIPA loh tuipuei te khoyin puet khothoeng yilh tlung neha yah pah. Te dongah tuipuei te lanhak la poeh tih tui te phik uh.
22 Da gik Israeliterne midt igennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
Te vaengah Israel ca rhoek te tuipuei laklung kah laiphuei dongah cet uh tih tui khaw amih ham a banvoei neh a bantang ah vongtung la a om pah.
23 Og Ægypterne, alle Faraos Heste, Vogne og Ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i Havet.
Egypt rhoek a hloem uh vaengah Pharaoh kah marhang leng boeih neha marhang caem khaw amih hnukah tuipuei tuilung la kun uh.
24 Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skystøtten hen imod Ægypternes Hær og bragte den i Uorden;
Mincang khopoa pha vaengah BOEIPA loh hmai tung neh cingmai dong lamloh Egypt lambong tea dan tih Egypt lambong tea khawkkhek.
25 og han stoppede Vognenes Hjul, så de havde ondt ved at få dem frem. Da sagde Ægypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HERREN kæmper for dem imod Ægypten!"
A leng dongkah lengkho tea tling pah tih hnorhih laa hmaithawn. Te dongah Egypt loh, “Israel mikhmuh lamloh rhaelrham pawn sih, BOEIPA loh amih ham Egypta vathoh thil,” a ti.
26 Men HERREN sagde til Moses: "Ræk din Hånd ud over Havet, så skal Vandet vende tilbage over Ægypterne, deres Vogne og Ryttere!"
Te vaengah BOEIPA loh Moses te, “Tuipuei soah na kut te thueng lamtah tui loh Egypt neh a leng neha marhang caem soah et saeh,” a ti nah.
27 Da rakte Moses sin Hånd ud over Havet; og Havet vendte tilbage til sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende Ægyptere kom lige imod det, og HERREN drev Ægypterne midt ud i Havet.
Moses loh a kut te tuipuei soaha thueng tangloeng tih mincang vikvak ah tuipuei khaw amah thim la mael. Te long te amah coeng dongah Egypt rhoek khaw rhaelrham uh dae BOEIPA loh Egyptrhoek te tuipuei khui laa khoek.
28 Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.
Tuia mael vaengah leng neh marhang caem tea et pah. Amih hnukah tuipuei la aka pawk Pharaoh caem boeih te pakhat pataeng sueng pawh.
29 Men Israeliterne var gået gennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
Tedae Israel ca rhoek tah tuipuei tuilung kah laiphuei dongah cet uh tih tui te amih kah a banvoei, a bantang ah vongtung la pah.
30 Og HERREN frelste på den dag Israel af Ægypternes Hånd, og Israel så Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.
Tekah khohnin ah BOEIPA loh Israel te Egypt kut lamkaha khang tangloeng tih Israel loh tuipuei tuikaeng ah Egypta duek tea hmuh.
31 Da så Israel den Stordåd, HERREN havde udført mod Ægypterne; og Folket frygtede HERREN, og de troede på HERREN og på hans Tjener Moses.
BOEIPA tanglue kut neh Egypt soaha saii te Israelloh a hmuh. Te daengah pilnam loh BOEIPA tea rhih tih BOEIPA neha sal Moses tea tangnah uh.
