2 Mosebog 13

1 Og HERREN talede til Moses og sagde:

OLELO mai la o Iehova ia Mose, i mai la,

2 "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!"

E hoolaa mai i na hiapo a pau na'u, o na mea a pau o na mamo a Iseraela i hanau mua o ka ke kanaka, a o ka ka holoholona, na'u no ia.

3 Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte HERREN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.

I aku la o Mose i na kanaka, E hoomanao oukou i keia la a oukou i puka mai ai, mailoko mai o Aigupita, a mailoko ae o ka hale hooluhi; no ka mea, ua lawe mai nei o Iehova ia oukou mailoko mai o ia wahi, me ka lima ikaika: aole e aiia ka berena hu.

4 I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.

I keia la oukou i hele mai ai, i ka malama o Abiba.

5 Når nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.

A i ka wa a Iehova e lawe aku ai ia oe iloko i ka aina o ka Kanaana, a o ka Heta, a o ka Amora, a o ka Hiva a me ka Iebusa, i kahi ana i hoohiki ai i kou poe kupuna, e haawi mai oia nou, he aina e kahe ana o ka waiu a me ka meli; alaila, i keia malama, e hana oe i keia oihana.

6 I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal der være Højtid for HERREN.

Ehiku mau la au e ai ai i ka berena hu ole, a i ka hiku o ka la, he ahaaina no Iehova.

7 I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

I na la ehiku e aiia ka berena hu ole; aole loa e ikea ka berena hu me oe, aole hoi e ikea ka mea hu me oe, i kou mau wahi a pau.

8 Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

A e hoike aku oe i kau keikikane i kela la, i ka i ana aku, No ka mea keia a Iehova i hana mai ai ia'u, i ko'u puka ana mai iwaho o Aigupita.

9 Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, for at HERRENs Lov må være i din Mund, thi med stærk Hånd førte HERREN dig ud af Ægypten.

He hoailona no ia nou ma kou lima, he mea hoomanao no hoi mawaena o kou mau maka, i mau ke kanawai o Iehova ma kou waha; no ka mea, me ka lima ikaika ka Iehova i lawe mai ai ia oe mai Aigupita mai.

10 Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, År efter År.

No ia mea, e malama oe i keia oihana, i kona manawa, ia makahiki aku, ia makahiki aku.

11 Og når HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, således som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

Eia hoi kekahi, a hiki i ka wa a Iehova e lawe aku ai ia oe i ka aina o ka Kanaana, e like me kana i hoohiki mai ai ia oe, a i kou poe kupuna, a e haawi mai ana hoi nou;

12 da skal du overlade HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre HERREN.

Alaila e hoolaa ae oe no Iehova i na mea a pau i hanau mua, a o na hiapo a pau a na holoholona ou; no Iehova no na kane.

13 Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

A o na keiki mua a pau a ka hoki, e panai aku oe no ia i keikihipa; a i ole oe e panai, alaila e uhai i kona a-i. A o na keiki mua a pau a kanaka, iwaena o kau poe keiki, o lakou kau e panai aku.

14 Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

Eia hoi, a i ka wa e ninau mai ai kau keikikane mahope aku nei, e i mai ana, Heaha keia? alaila e hai aku oe ia ia, Me ka lima ikaika ka Iehova i lawe mai ai ia makou mailoko mai o Aigupita, a mailoko mai hoi o ka hale hooluhi;

15 og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv, for så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

A i ka wa i aua ai o Parao i ke kuu mai ia makou, alaila pepehi iho la o Iehova i na hiapo a pau ma ka aina o Aigupita, o ka hiapo a ke kanaka a me ka hiapo a ka holoholona: nolaila ka'u e mohai aku nei i na kane a pau i hanau mua: aka, o na hiapo a pau a ka'u mau keiki, oia ka'u e hoolapanai aku.

16 Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten."

A e lilo keia mea i hoailona ma kou lima, a he mea hoomanao hoi mawaena o kou mau maka; no ka mea, me ka lima ikaika i lawe mai ai o Iehova ia kakou mawaho mai o Aigupita.

17 Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: "Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten."

A i ka wa i hookuu mai ai o Parao i na kanaka, aole i alakai mai ke Akua ia lakou ma ke ala o ka aina o ka poe Pilisetia, oia no nae ke ala kokoke; no ka mea, i iho la ke Akua, E makau paha na kanaka, ke ike lakou i ke kaua, a hoi hou lakou i Aigupita.

18 Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

Aka, alakai puni ae la ke Akua i na kanaka ma ke ala o ka. waonahele o ke Kaiula: hele makaukau mai la na mamo a Iseraela, mai ka aina o Aigupita mai.

19 Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!"

Lawe pu mai la o Mose me ia i na iwi o Iosepa; no ka mea, ua kauoha ikaika mai oia i na mamo a Iseraela, i ka i ana mai, He oiaio no, e hele mai ke Akua e ike ia oukou; a e lawe aku hoi oukou i ko'u mau iwi me oukou.

20 De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen.

Hele aku la lakou mai Sukota aku, a hoomoana ma Etama, ma ke kihi o ka waonahele.

21 Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så kunde de rejse både Dag og Nat.

Hele aku la o Iehova mamua o lakou maloko o ke kia ao i ke ao, e alakai ia lakou ma ke ala; a maloko o ke kia ahi i ka po, e hoomalamalama mai ia lakou; i hele lakou i ke ao a me ka po.

22 Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.

Aole ia i lawe aku i ke kia ao i ke ao, aole hoi i ke kia ahi i ka po, mai ke alo o na kanaka aku.