2 Mosebog 11
1 Derpå sagde HERREN til Moses: "Een Plage endnu vil jeg lade komme over Farao og Ægypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, når han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra!
Hoe t’Iehovà amy Mosè, Ho tovoñako feh’ohatse raike amy Parò naho i Mitsraime, izay vaho hapo’e hienga nahareo, eka, hampiavote’e vaho vata’e hatao’e soike.
2 Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om Sølv og Guld smykker!"
Saontsio an-dravembia ondatio te songa hihalaly, sindre ondaty amo mpirai-tanañe ama’eo, fanake volafoty naho fanake volamena.
3 Og HERREN stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Moses højt anset i Ægypten både hos Faraos Tjenere og hos Folket.
Toe nampañisohe’ Iehovà ampahaisaha’ o nte Mitsraimeo ondatio. Mbore nilahitsiay an-tane Mitsraime ao t’i ondaty Mosè am-pihaino’ o mpitoro’ i Paròo naho ampahaisaha’ondatio.
4 Moses sagde: "Så siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten,
Hoe t’i Mosè, Inao ty tsara’ Iehovà, Hiakatse petsakalen-dRaho haneñateña i Mitsraime.
5 og så skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den førstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Håndkværnen, og alt det førstefødte af Kvæget.
Le fonga hivetrake ze hene valohan’ anak’ an-tane Mitsraime ao, boak’ amy tañoloñoloña’ i Parò mpiambesatse am-piambesam-panjaka’ey, pak’ ami’ ty tañoloñoloñan’ ondevo ampela amboho’ i fandisanañey vaho ty valohan’ anan-kare.
6 Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig så stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.
Hanitsike ty tane Mitsraime ty fikoaihañe mbe lia’e tsy ni-añ’ ohatse vaho le lia’e tsy hanahafañe ka.
7 Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller Fæ for at du kan kende, at HERREN gør Skel mellem Ægypterne og Israel.
Fe amo ana’ Israeleo, le tsy hihiake ama’ondaty ndra aman-kare ty amboa, hahafohina’ areo te ampiambahe’ Iehovà amy Mitsraime t’Israele.
8 Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og så vil jeg drage bort!" Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.
Ie amy zay hizotso mb’amako o mpitoro’o retoañe hibokoboko amako hanao ty hoe, Miengà anay, ihe naho ze hene ondaty am-pandia’o. Izay iraho vaho hiavotse, le nienga i Parò am-piforoforoan-keloke.
9 Men HERREN sagde til Moses: "Farao skal ikke høre på eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten."
Hoe t’Iehovà amy Mosè, Tsy hañaoñe azo t’i Parò soa te hampitomboañe an-tane Mitsraime ao o halatsàñe hanoekoo.
10 Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos Påsyn, men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lod Israeliterne drage ud af sit Land.
Nanoe’ i Mosè naho i Aharone añ’ atrefa’ i Parò i hene raha tsitantane rezay; fe nampientere’ Iahoé ty arofo’ i Parò vaho tsy nampiengae’e an-tane’e o ana’ Israeleo.
