2 Mosebog 11

1 Derpå sagde HERREN til Moses: "Een Plage endnu vil jeg lade komme over Farao og Ægypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, når han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra!

Na LEUM GOD El fahk nu sel Moses, “Mwe ongoiya sefanna lula nga fah sang nu sel Tokosra Egypt ac mwet lal. Tukun ma sacn el ac filikowosla in som. Aok, el ac sap ku nu suwos nukewa in som liki acn se inge.

2 Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om Sølv og Guld smykker!"

Inge kaskas nu sin mwet Israel ac fahk nu selos nukewa, mukul ac mutan, in ngisre sin mwet tulan lalos ke mwe naweyuk gold ac silver.”

3 Og HERREN stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Moses højt anset i Ægypten både hos Faraos Tjenere og hos Folket.

LEUM GOD El oru tuh mwet Egypt uh in akfulatye mwet Israel. In nunak lun mwet fulat ac mwet Egypt nukewa, Moses el sie mwet kol na fulat.

4 Moses sagde: "Så siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten,

Na Moses el fahk nu sel tokosra, “LEUM GOD El fahk, ‘Ke infulwen fong uh, nga ac fahsr sasla facl Egypt,

5 og så skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den førstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Håndkværnen, og alt det førstefødte af Kvæget.

ac wounse mukul nukewa in Egypt fah misa, mutawauk sin wounse natul tokosra, su ac fah tokosra tukum, nwe ke wounse mukul nutin mutan kulansap se su muta ke nien itat wheat. Wounse mukul nutin cow nukewa fah misa pac.

6 Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig så stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.

Ac fah oasr tung lulap ngisyak fin acn Egypt nufon, ma tia lohngyuk emeet me, ac ac fah tia pac sifil lohngyuk tok.

7 Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller Fæ for at du kan kende, at HERREN gør Skel mellem Ægypterne og Israel.

A wangin sokofanna kosro ngalngul ac woi mwet Israel ku kosro natulos. Na kowos fah etu lah nga, LEUM GOD, pa sraclik mwet Egypt ac mwet Israel.’”

8 Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og så vil jeg drage bort!" Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.

Moses el aksafyela sramsram lal ke el fahk mu, “Mwet fulat lom nukewa ac fah tuku nu yuruk ac faksufi ye mutuk, ac elos ac fah kwafe sik in us mwet luk nukewa som. Toko, nga fah som.” Na Moses el som lukel tokosra ke kasrkusrak lulap.

9 Men HERREN sagde til Moses: "Farao skal ikke høre på eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten."

LEUM GOD El tuh fahk nu sel Moses, “Tokosra el ac tiana lohng kom, tuh nga fah ku in akpusye mwenmen luk in facl Egypt.”

10 Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos Påsyn, men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lod Israeliterne drage ud af sit Land.

Moses ac Aaron orala mwenmen inge nukewa ye mutal tokosra, tusruktu LEUM GOD El akupaye nankal, elan tia fuhlela mwet Israel in som liki facl sel.