< Ester 4 >

1 Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veråb;
A saii boeih te Mordekai loh a ming. Te dongah Mordekai loh a himbai te a phen tih tlamhni neh hmaiphu a yil. Khopuei khui ah cet tih a pang khaw a len la hlut hlut pang.
2 og han kom hen på Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gå ind i Kongens Port, når man var klædt i Sæk.
Tedae tlamhni pueinak neh manghai vongka khuila a kun uh noek pawt dongah manghai vongka hmai hil tah cet.
3 Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning nåede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste, Gråd og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.
A paeng, paeng boeih ah manghai kah ol neh a olkhan loh a pha nah hmuen kah Judah ham tah nguekcoinah muep om. Te dongah yaehnah, rhahnah rhaengsaelung neh, tlamhni, hmaiphu neh muep bol uh.
4 Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem på og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.
Te vaengah Esther kah hula rhoek neh a imkhoem te cet tih a taengah a puen pah dongah manghainu khaw sut poi. Te dongah Mordekai te himbai bai sak ham neh a dongkah a tlamhni te dul pah ham a tueih pah dae doe pawh.
5 Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at få at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
Esther loh a mikhmuh ah aka thotat manghai imkhoem Hathakh te a khue tih Mordekai kawng te metla om tih mebang khaw ming hamla a uen.
6 Da Hatak kom ud til Mordokaj på Byens Torv foran Kongens Port,
Hathakh khaw khopuei toltung ah manghai vongka hmai kah Mordekai taengla cet.
7 fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at få Lov til at tilintetgøre Jøderne.
Te vaengah Mordekai loh amah aka mah boeih khaw, amih Judah, Judah milh sak ham Haman loh manghai baiphaih khuiah a paek ham tangka ciim a thui te khaw,
8 Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den den i Susan udgåede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og pålægge hende at gå ind til Kongen og bede ham om Nåde og gå i Forbøn hos ham for sit Folk.
amih mitmoeng sak ham Shushan ah olkhan catlaep ca a paek te Esther tueng ham neh a taengah thui pah ham khaw Hathakh taengah a paek. Esther te manghai taengah amah hloep ham aka kun la, a pilnam ham a mikhmuh ah a moeh la uen ham khaw a taengah a thui pah.
9 Halak gik så ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
Hathakh te mael tih Mordekai ol te Esther taengah a thui pah.
10 Men Ester sendte Halak til Mordokaj med følgende Svar:
Esther loh Hathakh te a voek tih Mordekai ham te anih taengah,
11 Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet går ind til Kongen i den inderste Gård, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Septer ud imod ham; i så Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!
“Manghai kah sal rhoek boeih neh pilnam khaw, manghai kah paeng long khaw, huta neh tongpa boeih khaw, a olkhan pakhat nen khaw a khue pawt ah vongup khui la manghai taengla aka mop tah a duek ham coeng ni, manghai loh a taengah sui mancai a doe bueng ni dawk a hing khaw na ming uh. Tedae kamah he manghai taengla kun ham akhaw khohnin sawmthum khuiah n'khue moenih,” tila a uen.
12 Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
Esther kah ol te Mordekai taengla a puen pauh.
13 bød Mordokaj ham svare Ester: "Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
Mordekai loh Esther taengla ol a mael hamla, “Judah boeih akhaw manghai im kah tah loeih ni tila na hinglu khuiah lutlat boeh.
14 Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, så kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!
Tahae tue ah he kholak ah na ngam khaw na ngam mai khaming. Judah ham khangnah he hmuen tloe lamloh ha pai bitni. Tedae namah neh na pa imkhui loh na milh uh khaw u long a ming. Tedae hae tue vaengkah ham manghai la na poeh?” a ti nah.
15 Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
Te dongah Esther loh Mordekai taengla ol a mael tih,
16 Gå hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, således at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; på samme Måde vil også jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gå ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!
“Cet laeh, Shushan ah aka phoe Judah pum te calui lamtah kai hamla yaeh uh laeh. Khoyin khothaih hnin thum khuiah caak ca uh boeh, tui khaw o uh boeh. Kai neh ka tanu rhoek khaw te tlam te ka yaeh uh eh. Te phoeiah tah olkhan bangla a om pawt akhaw manghai taengla ka cet vetih a milh khaw ka milh mai bitni,” a ti nah.
17 Så gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde pålagt ham.
Te dongah Mordekai te cet tih Esther loh a taengah a uen bangla boeih a saii.

< Ester 4 >