Ester 2

1 Men da der var gået nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede havde lagt sig, kom han til at tænke på Vasjti, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet om hende.

Ie añe, naho fa nanintsiñe ty fiforoforoa’ i Akasverose mpanjaka, le nitiahi’e t’i Vastý, i nanoa’ey vaho i nandiliañe azey.

2 Da sagde Kongens Folk, der gik ham til Hånde: Man bør søge efter unge, smukke Jomfruer til Kongen;

Le hoe o mpitoro’ i mpanjakay niatrak’ azeo: Ehe te ho tsoeheñe ho a i mpanjakay ty somondrara soa vintañe t’ie isaheñe;

3 og Kongen bør overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv at samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i Borgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af Kongens Hofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem så gennemgå Skønhedsplejen,

le ehe te hanendre sorotà amo hene fifeleha’ i fifehea’eio i mpanjakay hanontonañe an-drova’ i Sosane atoy, añ’ anjomban-drakemba ao, ambane’ ty lili’ i Hegè, mpiatrak’ i mpanjakay, mpañambeñe o ampelao, ze fonga somondrara tsomerentsereñe ho tolorañe ze paia’e ho ami’ty fihaminañe;

4 og den unge Pige, Kongen synes om, skal være Dronning i Vasjtis Sted. Det Forslag var godt i Hongens Øjne, og han gjorde derefter.

vaho ty somon­drara tea’ i mpanjakay ty ho mpanjaka-ampela handimbe i Vastý. Nitea’ i mpanjakay i entañey le nanoe’e.

5 Nu var der i Borgen Susao en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, en Søn af Ja'ir, en Søn af Sjim'i, en Søn af Kisj, en Benjaminit,

Teo t’i nte-Iehoda an-drova’ i Sosane ao, i Mordekay, ana’ Iaire, ana’ i Simeý, ana’ i Kise, ana’ i Beniamine ty tahina’e;

6 som var ført bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong Nebukadnezar af Babel bortførte sammen med Kong Jekonja af Juda.

amo nendeseñe boak’ Ierosalaimeo, o nasese an-drohy nindre am’ Iekonià mpanjaka’ Iehodao, o nasese’ i Nebokadne­tsare mpanjaka’ i Bavele mb’eoo.

7 Han var Plejefader for Hadassa - det er Ester - hans Farbroders Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige havde en smuk Skikkelse og så godt ud; og efter hendes Forældres Død havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.

Le nibeize’e t’i Hadasae, natao Estere, anak’ ampelan-drahalahin-drae’e; fa bode-rae naho tsy aman-drene naho nisoa vintañe vaho trenotreno’e i somondraray; aa kanao fa nihomake ty rae’e naho i rene’e le rinambe’ i Mordekay re ho anak’ ampela’e.

8 Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj, blev også Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af Hegaj, som vogtede Kvinderne.

Aa ie jinanjiñe ty lily naho tsei’ i mpanjakay, le natontoñe an-drova’ i Sosane ao ty somondrara maro ambane’ ty fifehea’ i Hegey; le nampihovaeñe añ’ anjomba’ i mpanjakay, ambane’ i Hegè mpañambeñe o somondrarao, ka t’i Estere.

9 Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og så hurtigt som muligt lod han Skønhedsplejen foretage på hende og gav hende den Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.

Le nahafale aze i somondraray, le nahaoniña’e tretre, le nitolora’e aniany ze nipaiaeñe amy fañaliova’ey naho o faha’eo vaho ty somondrara fito nañeva boak’ añ’ anjombam-panjaka ao; le nasì’e mb’amy toetse soay re rekets’ i mpiatra’e rey.

10 Ester røbede imidlertid ikke sit Folk og sin Slægt, thi det havde Mordokaj forbudt hende.

Tsy naboa’ i Estere ondati’eo ndra i toñon-droae’ey, fa nafanto’ i Mordekay ama’e te tsy ho volañe’e.

11 Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran Fruerstuens Gård for at få at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes det gik hende.

Le nidraidraitse aolon-kiririsan’ anjomban-drakemba eo boak’ andro t’i Mordekay handrendreke i Estere naho ze nanoañe.

12 Nu var det således, at når en af de unge Pigers Tid til at gå ind til Kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv Måneder var behandlet efter Forskriften for Kvinderne sålang Tid tog nemlig Skønhedsplejen; seks Måneder blev de behandlet med Myrraolie og andre seks Måneder med vellugtende Stoffer og de andre Skønhedsmidler, som bruges af Kvinder

Nitsatoke ho a o somondra­rao te sindre hiheo añatrefa’ i Akasverose mpanjaka eo naho fa heneke ty volañe folo-ro’ amby ty amy lilin-tsomondraray (fa Izay ty nahaheneke o androm-pilio­vañeo, toe enem-bolañe an-tsolike rame naho enem-bolañe ami’ty mañidè naho o soli-drakemba ila’eo),

13 når så den unge Pige gik ind til Kongen, gav man hende alt, hvad hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus.

Zao ty niheova’ ty somondrara mb’amy mpanjakay mb’eo; natolotse aze ndra inoñ’ inoñe paiae’e hindeseñe boak’ amy anjomban-drakembay mb’ amy anjomba’ i mpanjakay mb’eo.

14 Hun gik da derind om Aftenen, og næste Morgen vendte hun tilbage og kom så ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne; så kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes særlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.

Nizilik’ ao re te hariva, le niavotse mb’añ’ anjomba faharoe’ o roakembao mb’eo te loak’ andro, ho ambane’ ty fifehea’ i Sasgaze, mpiatra’ i mpanjakay, mpañambeñe o sakezao; le tsy niheo mb’amy mpanjakay ka re naho tsy te nitea’e vaho nikanjie’e ami’ty añara’e.

15 Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters Sted, skulde gå ind til Kongen, krævede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, rådede til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som så hende.

Ie nitsatok’ amy Estere, ana’ i Abihaile, rahalahin-drae’ i Mordekay nandrambe aze ho ana’ey, ty himoak’ amy mpanjakay, le tsy ino ty nipaia’e naho tsy ze natoro’ i Hege, mpiatra’ i mpanjakay, mpañamben-droakembay. Le nahaonim-pañisohañe am-pihaino’ ze hene nahaisak’ aze t’i Estere.

16 Så blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige Palads i den tiende Måned, det er Tebet Måned, i hans syvende Regeringsår.

Aa le nasese mb’amy Akasverose mpanjaka mb’añ’ anjombam-panjaka mb’eo amy volam-pahafolo, volam-balasira, taom-pahafitom-pifehea’ey t’i Estere.

17 Og Kongen fik Ester kærere end alle de andre Kvinder, og hun vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og han satte et kongeligt Diadem på hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasjtis Sted.

Le nikokoa’ i mpanjakay mandikoatse ze somondrara iaby t’i Estere, ie nahaonim-pañisohañe naho fitretrezañe am-pahaisaha’e eo ambone’ o somondra­ra iabio, aa le nasampe’e an-doha’e eo i sabakam-pifeheañey, le nanoe’e mpanjaka-ampela han­dimbe i Vastý.

18 Derpå gjorde Kongen et stort Gæstebud for alle sine Fyrster og Folk til Ære for Ester, og han eftergav Straf i sine Lande og uddelte Gaver, som det sømmede sig en Konge.

Le nanao betitake, ty takataka’ i Estere, ho a ze hene roandria’e naho mpitoro’e i mpanjakay; le nampitofa’e o fifelehañeo vaho nitolora’e falalàñe mañeva ty vara’ i mpanjakay.

19 Da Mordokaj engang sad i Kongens Port -

Ie natontoñe fañindroe’e o somondrarao le niambesatse an-dalambeim-panjaka eo t’i Mordekay.

20 Ester havde, som Mordokaj havde pålagt hende, intet røbet om sin Slægt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som hun havde gjort, da hun var i Pleje hos ham

Mbe tsy vinola’ i Estere ty filongoa’e ndra ondati’eo, namantoha’ i Mordekaiy; fa mbe nañorike ty lili’ i Mordekay t’i Estere manahake tamy naña­beiza’ey.

21 som Mordokaj ved den Tid engang sad i Kongens Port, blev Bigtan og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, vrede på Kong Ahasverus og søgte Lejlighed til at lægge Hånd på ham.

Tamy andro rezay, ie niambesatse an-dalambei’ i mpanjakay t’i Mordekay; le nibo­seke t’i Bigtane naho i Terese, roe amo mpiatra’ i mpanjakaio, mpañambeñe i lalañey, ie nikilily hampipao-pitàñe amy Akasverose mpanjaka.

22 Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj.

Fe nioni’ i Mordekay i kiniay naho natalili’e amy Estere, mpanjaka-ampelay vaho tinaro’ i Estere amy mpanjakay amy tahina’ i Mordekaiy.

23 Sagen blev undersøgt, og da den havde sin Rigtighed, blev de begge hængt i en Galge. Det blev optegnet i Krøniken i Kongens Påsyn.

Ie nitsikaraheñe i kililiy le nirendreke naho songa naradorado an-katae ie roe; vaho nisokireñe am-boken-talily añatrefa’ i mpanjakay ao.