Efeserne 6
1 I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
Balilar, Rebde ata-aniliringlargha itaet qilinglar; chünki bu durusdur.
2 "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse,
«Atangni we anangni hörmetle» — bu bolsa öz ichige wedini alghan birinchi emrdur —
3 "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."
«Shuning bilen séning ishliring qutluq bolidu, zéminda uzun ömür körisen» — [dep wede qilin’ghan].
4 Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!
Siler atilar, baliliringlarni xapa qilmanglar, belki ularni Rebning terbiyisi hem körsetmiside béqinglar.
5 I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;
Siler qullar, ettin bolghan xojayininglargha Mesihke itaet qilghininglardek chin könglünglardin eyminish we titresh bilen itaet qilinglar;
6 ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,
peqet köz aldidila xizmet qilip, ademni xush qilghuchi qullardin bolmanglar, belki Mesihning qullirining süpitide Xudaning iradisini jan-dil bilen beja keltürünglar,
7 idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,
ademlerge emes, belki Rebge chin dilinglardin xizmet qilinglar;
8 idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
shuni bilgenki, herqandaq adem birer yaxshiliq qilsa, meyli u qul bolsun yaki hör bolsun, shu ish Rebdin uninggha yanidu.
9 Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.
Siler xojayinlar, qulliringlarghimu oxshash yol bilen muamile qilip, ulargha heywe qilishtin qol üzünglar; chünki ularningmu we silerningmu xojayininglar ershtidur, Uningda herqandaq ademning yüz-xatirisini qilish dégenning yoqluqini bilisiler.
10 For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
Axirda, qérindashlar, Rebde we Uning küch-qudritide küchlendürlünglar;
11 Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb.
Iblisning hiyle-neyrenglirige taqabil turushunglar üchün Xudaning pütkül sawut-yarighini kiyiwélinglar;
12 Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske. (aiōn g165)
chünki élishidighinimiz et we qan igiliri emes, belki hökümranlar, hoquqdarlar, bu dunyadiki qarangghuluqni bashqurghuchi dunyawi emirler, yeni ershlerde turuwatqan rezil rohiy küchlerdur. (aiōn g165)
13 Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.
Mushu wejidin özünglargha Xudaning pütün sawut-yariqini élip artinglarki, rezillik künide berdashliq bilen qattiq turidighan, axir hemme ishni ada qilip, yerni ching dessep turidighan bolisiler.
14 Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.
Emdi ching turunglar — heqiqet belwéghini bélinglargha baghlap, meydenglerge heqqaniyliq sawutini kiyip, putunglargha xatirjem-inaqliq xush xewirini yetküzüshke teyyarliq choruqini kiyip, yerni ching dessep turunglar.
15 Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
16 og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
Bu ishlarning hemmiside iman-ishenchning qalqinini qolgha élinglar; uning bilen siler rezil bolghuchining barliq ot oqlirini öchüriwételeydighan bolisiler.
17 og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,
Hemde béshinglargha nijatning dubulghisini kiyip, Xudaning söz-kalamini, yeni Rohning qilichini élinglar;
18 idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
hemme waqit-pesilde Rohta herxil dua-tilawet hem iltija bilen dua qilinglar; del bu ishta qet’iy hoshyar turup barliq muqeddes bendiler üchün her tereplime dua-iltijalar qilinglar;
19 også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
men üchünmu dua qilinglarki, — éghiz achqinimda manga sözler kelsun, xush xewerning sirini dadilliq bilen ashkare qilay.
20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.
Men del shu ishqa zenjirler bilen baghlan’ghan elchimen; shunga qilishqa tégishlikim boyiche, [xush xewer yetküzüshte] dadilliq bilen söz qilishimgha [dua qilinglar].
21 Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt;
Emdi méning toghramdiki ishlardin, méning qandaq ötüwatqanliqimdin xewerlinishinglar üchün, söyümlük qérindash hem Rebde sadiq xizmetkar bolghan Tikikus silerge hemme ishlarni melum qilidu.
22 ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.
Méning uni del mushu ish üchün yéninglargha ewetishim, silerning ishlirimizdin xewerdar bolushinglar we uning könglünglargha teselli we ilham bérishi üchündur.
23 Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!
Qérindashlargha xatirjemlik, muhebbet hem iman-ishench Xuda’Ata we Reb Eysa Mesihdin bolghay!
24 Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!
Reb Eysa Mesihni ölmes-chirimas söygü bilen söygüchilerge méhir-shepqet yar bolghay!
