Efeserne 5
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Shunga Xudaning söyümlük perzentliridin bolup, Uni ülge qilinglar; hemde Mesih bizni söyüp, Özini biz üchün Xudagha xushpuraq süpitide hediye-qurbanliq bolushqa atap pida qilghandek silermu muhebbet ichide ménginglar.
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
Emma muqeddes bendilerge layiq halda, buzuqluq, herqandaq paskiniliq yaki nepsaniyetchilik aranglarda hetta tilghimu élinmisun;
4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
Shundaqla iplasliq, exmiqane paranglar yaki chakina chaqchaqlarmu tilinglargha élinmisun — bularmu muwapiq emestur — belki aghzinglardin teshekkürler chiqsun.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Chünki shuningdin xewerdarsilerki, herqandaq buzuqluq qilghuchi, napak bolghuchi yaki nepsaniyetchi kishi (bundaq kishi emeliyette bir butpereske barawer) Mesih we Xudaning padishahliqigha mirasxor bolalmaydu.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Héchkimge özünglarni quruq gepler bilen aldatmanglar; chünki bu ishlar tüpeylidin Xudaning ghezipi itaetsizliktin bolghan perzentlerning béshigha chüshidu.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Shunga ulargha mushu ishlarda shérik bolmanglar;
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
chünki siler esli qarangghuluq idinglar, lékin hazir Rebde yoruqluqsiler; yoruqluqning perzentlirige layiq ménginglar
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
(chünki yoruqluqning méwisi toluq méhribanliq, heqqaniyliq we heqiqettin terkib tapqandur),
10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
néme ishlarning Rebni xursen qilidighanliqini öginip ispatlanglar.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
Qarangghuluqtiki méwisiz ishlar bilen chétilip qalmanglar; eksiche, ularni échip eyiblenglar;
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
chünki ularning yoshurunche ishligenlirini hetta tilgha élishmu nomus ishtur.
13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
Emma yoruqluq bilen eyiblep ashkarilan’ghan herqandaq nerse ochuq körünidu; yoruqluq ashkarilighan hemme nerse yoruqluqqa aylinidu.
14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
Shuning üchün U mundaq deydu: — «Oyghan, ey uyquchi! Tiril ölükler arisidin! We Mesih séni parlap yoritidu».
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Shuning üchün silerning méngiwatqan yolunglargha éhtiyat bilen diqqet qilinglar; yolunglar nadanlarningkidek emes, danalarningkidek bolsun;
16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
waqit-pursetni gheniymet bilip tutuwélinglar; chünki mushu dewr rezildur.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Bu sewebtin nadan bolmanglar, belki Rebning iradisining néme ikenlikini chüshen’güchi bolunglar;
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
Haraq-sharab ichip mest bolmanglar; shundaq qiliq ademni shallaqlashturidu; buning ornigha Rohqa toldurulghuchi bolunglar,
19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
bir-biringlargha zebur-neghmiler, medhiye küyliri we rohiy naxshilar éytiship, qelbinglarda naxsha-neghmiler yangritip Rebni medhiyilenglar;
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
herdaim hemme ishlar üchün Reb Eysa Mesihning namida Xuda hem Ata Bolghuchigha teshekkür-rehmet éytinglar,
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Mesihtin eyminip, bir-biringlargha boysununglar.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
Siler ayallar, Rebke boysun’ghandek öz erliringlargha boysununglar;
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
chünki Mesih jamaetning béshi bolghandek, er ayalning béshidur; Mesih yene ten’ge qutquzghuchidur.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
Emdilikte jamaet Mesihke boysughandek, ayallar erlirige hemme ishta boysunsun.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Erler ayalliringlarni söyüngler, xuddi Mesihningmu jamaetni söyüp, uning üchün Özini pida qilghinidek söyünglar;
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
[Mesihning jamaet üchün] shundaq qilishi jamaetni muqeddes qilip, «dasning süyi» bolghan söz-kalam bilen yuyup paklandurush üchündur,
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
shuningdek jamaetni shereplik halda Özige hazir qilip, uni héch dagh, qoruq yaki bulargha oxshash herqandaq nersilerdin xaliy qilip, toluq muqeddes we eyibsiz qilishtin ibarettur.
28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Shuninggha oxshash, erler öz ayallirini öz ténini söygendek söyüshi kérektur; öz ayalini söygen kishi özini söygen bilen barawer.
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
Chünki héchkim esla özining étidin nepretlen’gen emes, eksiche uni ozuqlanduridu hem asraydu; bu xuddi Mesihning jamaetni [ozuqlanduridighinigha hem uni asraydighinigha] oxshaydu.
30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
Chünki biz Uning ténining ezaliridurmiz: —
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
«Shu sewebtin er ata-anisining yénidin ayrlip, öz ayaligha baghlinidu; ikkisi bir ten bolidu».
32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
Bu sir intayin chongqurdur; emma men hazir Mesih we jamaet toghruluq sözlewatimen.
33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Emma silermu herbiringlar öz ayalinglarni özünglarni söygendek söyünglar; ayal bolsa, éridin eyminip, uni hörmetlisun.
