Efeserne 5
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Aa le mitsikombea an’ Andrianañahare hoe anakisoke;
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
naho mañaveloa am-pikokoañe, hambañe amy fikokoa’ Iesoà antikañey, ie namoea’e aiñe ho enga naho soroñe mandrifondrifoñe aman’ Añahare.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
Le asoao tsy ho toñoneñe ama’ areo ze atao fiolorañe tsy mañeva; naho ze haleorañe ndra fihañañe, amy t’ie tsy mañeva o noro’eo;
4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
apoho ka ze timbo, naho hakanìfoke naho sole maràñe, fa fonga tsy mete; vaho mañandriàña.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Mahafohina an-katò te tsy aman-anjara amy fifehea’ i Norizañey naho aman’ Añahare ty mpiolotse ami’ty tsy evà’e naho ty mpanao haloloañe, vaho ty mihàñe (ie fiatoañe am-bara).
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Ko mete fañahieñe an-tsaontsy kòake; ie mikaike ty haviñeran’ Añahare amo anam-panjeharañeo.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Le ko ireketañe.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
Ni-hamoromoroñañe nahareo te taolo, fe hazavàñe amy Talè ao henaneo. Mañaveloa hoe anan-kazavàñe,
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
(Ty voka’ o Hazavàñeo le ze hene hasoa naho havantañañe vaho hatò),
10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
mamente ze mahafale’ i Talè.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
Ko mitrao-baoñe amo satan-kaieñe tsy vokatseo, fa aboaho ambatraike,
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
toe manalatse, tsy talilieñe o anoe’ iereo añ’etakeo.
13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
Malange ze he’e aborake an-kazavàñe eo, naho toe mazava ze nampidodeañe;
14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
zay ty nampisaontsie’e ty hoe: Mivañona ry mirotseo, mitroara an-kavilasy, hitsavavàha’ i Norizañey.
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Itaò arè ty fañaveloa’ areo tsy hanahake o tsy aman-kilalao, fe tsikombeo o mahihitseo,
16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
rombaho o nifotoañañeo, fa raty o androo.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Aa le ko misare gege, fa arendreho ze satri’ i Talè.
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
Ko manao jike an-divay ie minday haloloañe; fa mihalifora amy Arofoy,
19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
mifampisaontsia an-jejo naho sabo, naho an-takasy miavake, bekò naho titihò añ’arofo ao t’i Talè,
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
kila raha ro andriañeñe nainai’e aman’ Añahare Rae, amy tahina’ i Talèntika Iesoà Norizañeiy,
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
vaho mifampiambanea am-pañeveñañe i Norizañey.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
O roakembao, miandalia amo vali’ areoo, hoe amy Talè.
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Toe lohà’ i vali’ey ty lahilahy, hambañe ami’ty maha lohà’ i Fivoriy i Norizañe mpandrombak’ i Fañòvaiy.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
Aa le hambañe ami’ty fiambanea’ o Fivorio amy Norizañey, ty rakemba amy vali’ey amy ze he’e.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
O ry lahilahio, kokò ty vali’ areo, hambañe ami’ty nikokoa’ i Norizañey i Fivoriy naho namoea’e aiñe,
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
ie navahe’e naho nikotriñe’e amy fampandroañe rano añamy tsaray,
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
hampiatrefa’e ho Fivory lifots’ engeñe, tsy amam-pepo ndra komake ndra loli’e hoe izay, f’ie hiavake tsy aman-kila.
28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Ehe mikokoa valy manahake ty vata’o ry lahilahio; mikoko vatañe ty mikoko valy.
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
Toe tsy eo ty malaim-batañe, fa fahana’e naho beize’e hambañe amy Norizañey o Fivorio,
30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
amy t’ie mpitraok’ am-pañova’e ao:
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
Izay ty isitaha’ ondaty aman-drae’e naho rene hipiteke ami’ty vali’e, vaho ho fañova raike i roroey.
32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
Tafatoño jabajaba izay, fa i Norizañey naho i Fivoriy ro ivolañako.
33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
F’ie, sindre mikokoa tañanjomba manahake ty vata’e, vaho miasia valy ry rakembao.
