Efeserne 5
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Muve vanu vakhukonga Unguluve, nda vana avagane.
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
Mugendage ndugano, nduvu Uyeesu uvia tuganinee ufwe, akhihumya umwene aihominche nekhelo neinekhelo lukhava lunisi ulunonu hwa khung'ovosya Unguluve.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
Uvuligu nuvunchavu nuvunogwe uvuvivi vusite ukhunchoviwa khuli umwe nduvu-linogiwa khuvechekhi.
4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
naluhi vipeicho lusite ukhuchoviwa. Ni njovele lya khikonyofu, ulubedo lwa khubedana lu hwa sio lunonu, apo luve pulule ulusano.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Muwesya ukhuva nu vayehueli ukhuta kuule imbivi nuvuligu, hata uvinogwa uywa ikweisaya mufi hwani inchila vuhale wuwoni mundudeva la Kilisiti nu Nguluve.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Umunu vivoni asite ukhukhusiova amamenyu gene pakhuva imbombo ndichi uluvipo lwa Nguluve huiva paki anya pavanu avasapuwkha.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Pakhuva sayinogiwa ukhu hanga paninwe navyo.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
Pakhuva umwe khuvutengulilo mwale va hisi pakhuva lino mlivana va lumuli mwa Daada. Lino mgendage ndavana va lumuli.
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
Pakhuva isekhe ncha lumuli nchi hanjanwa nuvunonu woni ne lweli.
10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
Landaga khila ekhikhihovosya khwa Daada.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
Lusite ukhuvombekha ululandamano pa mbombo yahisi pavunchia nisekhe pakhuva n'chi va pavu valafu.
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
Pakhuva imbombo n'chi vombekha navene cha sonilel ukhuchichova.
13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
Imbombo n'choni in'chi dendulwa nulumuli n'chiva pavuvalafu.
14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
Pakhuva khila khinu, khedendulumwe nulumuli. Khava ndumuli hata ukhuchova ewo “Sisi mkha uve yuve ugonelile eima ukhuhuma khuvanu avafyile nu Kilisiti ung'ala pakianya paiove.”
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Pu yinogiwa ukhuva miho vumugenda vanu avan'chila luhala mve ndava valinuluhala.
16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
Mugupokhe usikhe pakhuva misikhe gyambivi.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Msite ukhuva va pehoa, mulumanye vulikhu uwegane wa Daada.
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
Msite ukhugala nuvugeimbe uvu vukhuva helikha khumbivi lino nchen'chiwe Umepo Umbalanche.
19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
Mchovage na khila munu nukhwisaya ni nyimbo nukhuginwa ni nyimbo ncha numbula.
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
Mweimbage nukhu g'einywa ne numbula khwa Daada.
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Emisikhe gioni msanage pambombo khulitawalya Yeesu Kilisiti Daada vito khwa Nguluve.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
Mwei humyage yumwe khwa yumwe kuusima lya Kilisiti. Mwei vadada mwei humye khuvugosi venyo nda khwa Daada.
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Pakhuva ugosi intwe gwa dala va mwene, nduvu u Yeesu Kilisiti intwe gwa tembile vupokhi wa mbili.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
Nduvu elikanisa vulili pasi pa Kilisiti, vivule na yumwe muivadala muvombage ewo khu vagosi vinyo khukhila mbombo.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Mwei vagosi muvagane avadala vinyo nduvu UYeesu aleiganile elikanisa akhuhumya yuywa khunongwaya mwene.
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
Avombile ewo live vunonu. Akaha linoncha nukhulesukha na magasi ga limenyu.
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
Avombile ewo phakuva inogwa ekhweihlikhila upelela Umbalanche, un'chila khinu ikhivivi hwanine nichila ulwakhuva, liva nuvu valan'che uvinchila vuvivi.
28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Khunjila yilayila mweivagosi munogiwa ukhuvagana avadala vinyo ndei mi viligweinyo. Ula uviaganile udala va mwene eiganile yuywa.
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
Asipali nuvali umo uviikhugu kalalila umbili gwa mwene. Ukhugu gwimekha nukhugu no n'cha, nduvu Uyeesu aliganile elikanisa.
30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
Pakhuva ufye tulipaninie nu mbeli gwa mwene.
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
“Khululagilo ulu ugosi ukhulekha udadaye nu vanina vikhwibatana nu dala va mwene viva umbili gumo.”
32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
ugugwa fihikhe lino nichova Uyesu nelikanisa.
33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Pu apa nita kila munu agane udala va mwene ndu mbili gwa mwene, nayu nayu dala aganage ugosi.
