Efeserne 5
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Hessa gish inte dosetiza nayta mala Xoosu millaatite.
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
Kirstossay nuna siqidaysa mala qasseka nu gish bena sawiiza yarsho mala Xoossas aathii imida mala inteka siiqon simiiretite.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
Laymay woykko tunatethi woykko uzetethi mulekka inte gidon betoy attin zigirsikka siyetofo. Hesamala gesha Xoossa asas besena.
4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
Inte galata galatizayta gidite attin asse yelachiza lafa hasa7ay co eyatetha yoy intes besontaa gish hessamalay inte garisan doppo.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Qasseka inte laymatizaytas woykko tuanatas woykko uzetizaytas Kiristossa kawotethanine Xoossa kawotethan istas latasoy bayndaysa inte eriite. Uzetethi eqqas goyno malakko.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Intena oonikka worido hasa7on balethofo. Gasoyka Xoossa hanqoy izas azazetonta nayta bolla yanay haytanta malana.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Hessa gish hessanta malara isipetopitte.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
Kasse inte dhuuma shin Godan ha77i inte poo7o. Inte poo7o nayta mala diite.
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
Poo7os ayfey loo7otethan xiilotethanine tumatethan wurison des.
10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
Hesathoka Goda ufaysiza miish koyite.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
Ayfey baynda dhuma oothora intes ayko gagotethi dopo. Hessafe iita ootho qoncce kesite.
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
Dhuman diza asati geman oothiza misha gish hasa7aykka yelaches.
13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
Po7oy po7iidazi wuri qonceen betes.
14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
Gasoyka wursi besiizay poo7o. Hessa gish “Neno dhiskizayso beega, hayqope denda, Kiristosay nes po7isana” getetides.
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Hesa gish eratethi bayndayta mala gidonta inte wanidi erata mala danakone nagetite.
16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
Haysi wodezi iita gidida gish hessa lo7ethi eritte.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Hesa gish eyata gidopiite Goda sheney azakone yushi qopiite.
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
Ayanay kumidayta gidite atiin mathosiza ushan mathotofiite. Hessi meela miishe lallethikko.
19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
Ayana yethan galatara gathi yexishe inte garsan isay isara hasa7etite. Inte sabaninne yethan kumetha wozinape Goda galatite.
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
Hesan Xoossa aawwa Goda Yesuss Kiristossa suntha wuriso mishas wuriso wode galatite.
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Inte Kiristossas imiiza boncho yashara issay issas azazetite.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
Macheeto inte Godas haretizamala inte azinatas haretite.
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Kirstossay ba asho gidida wossa kethaysi hu7e gidida mala azinayka ba machcheysi hu7ekko.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
Hesa gish wossa kethiiya Kirstosas azazetiza mala machchetika ba azinatas ay hanonka azazistanas beses.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Azinato, Kirstossay wossa keethayo siiqida malane bena izi gish athi imida mala inteka inte machcheta siiqite.
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
Be qaala bagara haathan meecci geshiidi bes dumasida mala.
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
Hesathoka qitay woykko ayfeso xiirphotethi woykko isi iitay izi bolla betonta geshiine balay izi bolla bayndaro boncho wossa keeth histidi bes shishanaskko.
28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Azinatika hessaththo ba machcho ba ashsho mala siiqanas beses. Be machcho siiqizadey bena siiqes.
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
Berika bena ixxiizadey oonikka ba. Be ashshos mesine bena nages. Kirstossayka wossa keethas hinithokka oothiides.
30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
Nuni Kiristossa asatetha bollatakko.
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
Hessa gish “assi ayone aawa agidi ba machcheyra isino gidens, nam7aykka isi ashsho gidetes” Geteti gesha maxafan xafetides.
32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
Haysi daro xuura yo, taka hayssa Kirstossa gishine wossa keeththa gish yotays.
33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Gidikkoka intefe isi issadey ba machcho bena siqqiza mala siqqo machchaka ba azina bonchu.
