< Efeserne 5 >

1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Huza Rji na mrli ma wa ani son ba'a.
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
Ndi zren ni son, towa kristi santa nda nu tuma ni tu mbua.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
Ndu tie kan, ni kpe bi shan, na he ni mi mbi na bana kpi ni ndi ndi ni bi wa ba kpa tre Rjia na.
4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
Ndu tre ugbran sron, ni srantre ruru ma nahe ni mi mbina, bana kpi ndi ndi na. ki tie kpe u ngyri
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Bi to, ndi bi tie kan kpe meme, tie shishi bi hu kpi bi brji bana heni bubu u son ni ko Rji na.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Na ndu njiori gyruyi nitre u megan na, iki ni ndu Rji tie fu ni bi kawo trema (hanton).
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Nakima bi jana huba na.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
Bina bi bwu, u zizan bihe bi kpan ni mi Baci, biku zren na mrli bi kpan.
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
I klo u kpan he ni kpe ndindi tsratsra, ni janji,
10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
ni kpatron wa Baci ni son'a
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
na katu kabi ni klo bi memema na ni klo bi bwu, ngran ba yora.
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
Ahi kpe u shan ni hla kpi wa batie ni bwu'a
13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
Ikpe nita ngranyo ni kpan, baka to ndindime.
14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
Ikpe wa batoa, ahi kpan. Nakima, batre ndi wlunde, biyi wa bisi kruna, ndi wlu ni khyu, u kristi ni kpan ni mi me
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Zren ni wrli, na zren na biwa bana wrli'a na zren na biwa ba wrli'a.
16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
Ta mlan zren mbi tie ni ton yi ngbu ngblu'a nani na.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
na kati ruru na to kpe w Irji ni sona
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
Na hwa ma inabi na, ani ndu ndi katie meme, ndu Brji tsratsra shu ni yuwuu.
19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
Tre ni kpambi ni zabura ni se u brji tsratsra.
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
Ngyri cacuu ni kpe wawuu, ni mi nde Baci Yesu kristi ru Rji tie mbu.
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Ndi ta ya kpambi ni sron ubi ni ndu wa bitie ni kristia.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
Imba kpa y'me ni ba lon mbi na ni Baci.
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Lilon atu uwa nawa kristi hi tu iklisiyaa.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
Wa iklisiya ni nu Baci tuma, imba game banu ba lon ba tumba.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Lilon son mbabi na wa kristi son iklisiya nda nu tuma ni wua.
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
a tite toki nda glau, na seu ni mma ni tre ma.
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
Nda nu tuma iklisiya ndindi, hamma ni shugru ni kpe bibi kima, ndu he tsra trame hamma ni latre
28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Ni kon riri me ndu lilon son mba mba na kpambor lilon wa a son wwama, ason kpama.
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
Injio na kran kpama na, ani mlanu tie, nawa kristi mlan iklisiya tiea.
30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
don kihi nghama kpama.
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
Ahi ki ndu lilon ni ka tie ma, ni yima don nda kabi ni wama, hamba, ba kati kpa riri.
32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
Gbonji treyi riri (hidden) misi tre nitu kristi ni iklisiya.
33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Toki, gbi gbi wawumbiu son wame na tume, gbigbi iwa ni nu lonma nikon

< Efeserne 5 >