< Efeserne 4 >

1 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
Obsecro itaque vos ego vinctus in Domino, ut digne ambuletis vocatione, qua vocati estis,
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
cum omni humilitate, et mansuetudine, cum patientia, supportantes invicem in charitate,
3 og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
soliciti servare unitatem Spiritus in vinculo pacis.
4 eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;
Unum corpus, et unus Spiritus, sicut vocati estis in una spe vocationis vestræ.
5 een Herre, een Tro, een Dåb,
Unus Dominus, una fides, unum baptisma.
6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
Unus Deus et Pater omnium, qui est super omnes, et per omnia, et in omnibus nobis.
7 Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
Unicuique autem nostrum data est gratia secundum mensuram donationis Christi.
8 Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."
Propter quod dicit: Ascendens in altum captivam duxit captivitatem: dedit dona hominibus.
9 Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
Quod autem ascendit, quid est, nisi quia et descendit primum in inferiores partes terræ?
10 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
Qui descendit, ipse est et qui ascendit super omnes cælos, ut impleret omnia.
11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
Et ipse dedit quosdam quidem Apostolos, quosdam autem Prophetas, alios vero Evangelistas, alios autem pastores, et doctores
12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
ad consummationem sanctorum in opus ministerii, in ædificationem corporis Christi:
13 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
donec occurramus omnes in unitatem fidei, et agnitionis Filii Dei, in virum perfectum, in mensuram ætatis plenitudinis Christi:
14 for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
ut iam non simus parvuli fluctuantes, et circumferamur omni vento doctrinæ in nequitia hominum, in astutia ad circumventionem erroris.
15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
Veritatem autem facientes in charitate, crescamus in illo per omnia, qui est caput Christus:
16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
ex quo totum corpus compactum, et connexum per omnem iuncturam subministrationis, secundum operationem in mensuram uniuscuiusque membri, augmentum corporis facit in ædificationem sui in charitate.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
Hoc igitur dico, et testificor in Domino, ut iam non ambuletis, sicut et Gentes ambulant in vanitate sensus sui,
18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
tenebris obscuratum habentes intellectum, alienati a vita Dei per ignorantiam, quæ est in illis, propter cæcitatem cordis ipsorum:
19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
Qui desperantes, semetipsos tradiderunt impudicitiæ, in operationem immunditiæ omnis in avaritiam.
20 Men I have ikke således lært Kristus,
Vos autem non ita didicistis Christum,
21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
si tamen illum audistis, et in ipso edocti estis, sicut est veritas in Iesu.
22 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
Deponere vos secundum pristinam conversationem veterem hominem, qui corrumpitur secundum desideria erroris.
23 men fornyes i eders Sinds Ånd
Renovamini autem spiritu mentis vestræ,
24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
et induite novum hominem, qui secundum Deum creatus est in iustitia, et sanctitate veritatis.
25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Propter quod deponentes mendacium, loquimini veritatem unusquisque cum proximo suo: quoniam sumus invicem membra.
26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
Irascimini, et nolite peccare: sol non occidat super iracundiam vestram.
27 giver ikke heller Djævelen Rum!
Nolite locum dare diabolo:
28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
qui furabatur, iam non furetur: magis autem laboret, operando manibus suis, quod bonum est, ut habeat unde tribuat necessitatem patienti.
29 Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
Omnis sermo malus ex ore vestro non procedat: sed siquis bonus ad ædificationem fidei ut det gratiam audientibus.
30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
Et nolite constristare Spiritum Sanctum Dei: in quo signati estis in diem redemptionis.
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
Omnis amaritudo, et ira, et indignatio, et clamor, et blasphemia tollatur a vobis cum omni malitia.
32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Estote autem invicem benigni, misericordes, donantes invicem sicut et Deus in Christo donavit vobis.

< Efeserne 4 >