Prædikeren 1
1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.
ダビデの子 ヱルサレムの王 傳道者の言
2 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!
傳道者言く 空の空 空の空なる哉 都て空なり
3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?
日の下に人の勞して爲ところの諸の動作はその身に何の益かあらん
4 Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid.
世は去り世は來る 地は永久に長存なり
5 Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
日は出で日は入り またその出し處に喘ぎゆくなり
6 Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.
風は南に行き又轉りて北にむかひ 旋轉に旋りて行き 風復その旋轉る處にかへる。
7 Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.
河はみな海に流れ入る 海は盈ること無し 河はその出きたれる處に復還りゆくなり
8 Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.
萬の物は勞苦す 人これを言つくすことあたはず 目は見に飽ことなく耳は聞に充ること無し
9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.
曩に有し者はまた後にあるべし 曩に成し事はまた後に成べし 日の下には新しき者あらざるなり
10 Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os
見よ是は新しき者なりと指て言べき物あるや 其は我等の前にありし世々に旣に久しくありたる者なり
11 Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
己前のものの事はこれを記憶ることなし 以後のものの事もまた後に出る者これをおぼゆることあらじ
12 Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.
われ傳道者はヱルサレムにありてイスラエルの王たりき
13 Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
我心を盡し智慧をもちひて天が下に行はるる諸の事を尋ねかつ考覈たり此苦しき事件は神が世の人にさづけて之に身を勞せしめたまふ者なり
14 Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
我日の下に作ところの諸の行爲を見たり 嗚呼皆空にして風を捕ふるがごとし
15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.
曲れる者は直からしむるあたはず缺たる者は數をあはするあたはず
16 Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."
我心の中に語りて言ふ 嗚呼我は大なる者となれり 我より先にヱルサレムにをりしすべての者よりも我は多くの智慧を得たり 我心は智慧と知識を多く得たり
17 Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Dårskab og Tåbelighed; jeg skønnede, at også det er Jag efter Vind.
我心を盡して智慧を知んとし狂妄と愚癡を知んとしたりしが 是も亦風を捕ふるがごとくなるを暁れり
18 Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.
夫智慧多ければ憤激多し 知識を増す者は憂患を増す
