Prædikeren 7

1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

Bolje je ime nego dobro ulje, i dan smrtni nego dan u koji se ko rodi.

2 bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Bolje je iæi u kuæu gdje je žalost nego iæi u kuæu gdje je gozba, jer je ondje kraj svakoga èovjeka, i ko je živ, slaže u srce svoje.

3 Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

Bolja je žalost nego smijeh, jer kad je lice neveselo, srce postaje bolje.

4 De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

Srce je mudrijeh ljudi u kuæi gdje je žalost, a srce bezumnijeh u kuæi gdje je veselje.

5 Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

Bolje je slušati karanje mudroga nego da ko sluša pjesmu bezumnijeh.

6 Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

Jer kao što prašti trnje pod loncem, taki je smijeh bezumnikov; i to je taština.

7 Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

Nasilje obezumljuje mudroga, i poklon izopaèuje srce.

8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Bolji je kraj stvari nego poèetak joj; bolji je ko je strpljiva duha negoli ko je ponosita duha.

9 Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

Ne budi nagao u duhu svom na gnjev, jer gnjev poèiva u njedrima bezumnijeh.

10 Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

Ne govori: šta je to, te su preðašnji dani bili bolji od ovijeh? jer ne bi bilo mudro da za to pitaš.

11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

Dobra je mudrost s imanjem, i korisna je onima koji vide sunce.

12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

Jer je mudrost zaklon, i novci su zaklon; ali je pretežnije znanje mudrosti tijem što daje život onome ko je ima.

13 Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

Pogledaj djelo Božije; jer ko može ispraviti što on iskrivi?

14 Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

U dobro vrijeme uživaj dobro, a u zlo vrijeme gledaj, jer je Bog stvorio jedno prema drugom zato da èovjek ne zna šta æe biti.

15 Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

Svašta vidjeh za vremena taštine svoje: pravednika koji propada u pravdi svojoj, i bezbožnika koji dugo živi u svojoj zloæi.

16 Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Ne budi suviše pravedan ni suviše mudar; zašto bi sebe upropastio?

17 Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Ne budi suviše bezbožan ni lud; zašto bi umro prije vremena?

18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Dobro je da držiš jedno a drugo da ne puštaš iz ruke; jer ko se boji Boga izbaviæe se od svega.

19 Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

Mudrost krijepi èovjeka više nego deset knezova koji su u gradu.

20 Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

Doista nema èovjeka pravedna na zemlji koji tvori dobro i ne griješi.

21 Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

Ne uzimaj na um svašta što se govori, ako bi i slugu svojega èuo gdje te psuje;

22 thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

Jer srce tvoje zna da si i ti više puta psovao druge.

23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

Sve to ogledah mudrošæu i rekoh: biæu mudar; ali mudrost bješe daleko od mene.

24 Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

Što je tako daleko i vrlo duboko, ko æe naæi?

25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Okretoh se srcem svojim da poznam i izvidim i iznaðem mudrost i razum, i da poznam bezbožnost ludosti i ludost bezumlja.

26 Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

I naðoh da je grèa od smrti žena kojoj je srce mreža i pruglo, kojoj su ruke okovi; ko je mio Bogu, saèuvaæe se od nje, a grješnika æe uhvatiti ona.

27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

Gle, to naðoh, veli propovjednik, jedno prema drugom, tražeæi da razumijem.

28 Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

Još traži duša moja, ali ne naðoh. Èovjeka jednoga u tisuæi naðoh, ali žene meðu svjema ne naðoh.

29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

Samo, gle, ovo naðoh: da je Bog stvorio èovjeka dobra; a oni traže svakojake pomisli.