Prædikeren 7
1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
Sie elah wo el wo liki ono keng yohk molo; ac len in misa lom wo liki len in isusla lom.
2 bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte
Wo in som nu ke sie lohm ma oasr tung ac mwemelil we liki in som nu ke sie lohm ma mwet uh orek kufwa we, mweyen fal mwet moul uh in esam lah misa uh soanekut nukewa.
3 Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
Asor wo liki israsr — sahp ac oru kom ngetnget in asor, tusruktu ac akyokye etauk lom uh.
4 De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.
Mwet se su nunku ke mwe engan pacl nukewa el sie mwet lalfon. Sie mwet lalmwetmet el nunku ke misa.
5 Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.
Kas in kai sin sie mwet lalmwetmet, wo liki kas in kaksak lun mwet lalfon.
6 Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
Pacl se sie mwet lalfon el israsr, oana ke kokul uh ac kisassasla in sie e. Wanginna kalmeya.
7 Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
Sie mwet lalmwetmet fin kutasrik nu sin sie pac mwet, el orekma oana mwet lalfon. Kom fin eis molin eyeinse, kom sifacna akkolukyekomla.
8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
Sie ma aksafyeyukla, wo liki sie ma tufahna mutawauk. Mongfisrasr uh wo liki inse fulat.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
Nimet sa in mulat — sie ma lalfon pa in koko sripen mulat.
10 Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.
Nikmet siyuk, “Efu ku ma meet ah wo liki na ma pacl inge uh?” Tiana kusen siyuk lalmwetmet se.
11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
Mwet nukewa su moul enenu in lalmwetmet. Mweyen lalmwetmet uh wo oana ke sie mwet el usrui ma wo.
12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
Lalmwetmet ac fah asot nu sum inse misla oana mani uh. Lalmwetmet uh karingin moul lom, na pa inge ma wo ke etauk uh.
13 Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
Nunku ke ma God El orala. Sie mwet ac aksuwosyela fuka sie ma God El akkihyela?
14 Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
Ke pacl ma nukewa wo nu sum uh, engankin; ac ke pacl ma upa uh sikyak, esam lah God El supu kewana pacl in engan ac pacl upa; kom koflana etu lah mea ac sikyak tok.
15 Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
Nga liye tari ma nukewa ke moul lusrongten luk. Oasr mwet sa na misa elos finne oru ma suwohs. Ac oasr mwet moul paht na elos finne oru ma koluk.
16 Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
Ke ma inge nik kom arulana orek suwohs ku orek lalmwetmet — mwe mea kom in sifacna unikomi?
17 Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?
Tusruktu nik kom arulana eiskomyang in oru ma koluk ku oru ma lalfon — efu ku kom in misa meet liki pacl fal lom?
18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
Karinginkomyang liki ouiya inge kewa. Kom fin akfulatye God, kom ac nuna sun wo ouiya.
19 Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
Lalmwetmet uh ac akwoye sie mwet yohk liki na ma mwet kol singoul ku in oru nu ke sie siti.
20 Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
Wangin sie mwet fin faclu oru ma suwohs pacl nukewa ac tiana orala sie tafongla.
21 Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
Nik kom lohang nu ke ma nukewa ma mwet uh fahk uh — sahp kom ac lohngak ke mwet kulansap lom el kaskas akkolukye kom,
22 thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
ac kom sifacna etu lah kom fahk kas in akkolukye mwet pacl puspis.
23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
Nga orekmakin lalmwetmet luk in srike ma inge nukewa. Nga wotela na ku sik ngan lalmwetmet, tusruktu loesla likiyu.
24 Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
Sie mwet ac konauk fuka lah mea kalmen moul uh? Arulana loalla nu sesr ac upala kut in kalem kac.
25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
Tusruktu nga eisyuyang nu ke etauk ac lutlut; nga tuh sulela nga in suk lalmwetmet ac top nu ke mwe siyuk luk, ac in etu lupan koluk ac lalfon lun nikin uh.
26 Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
Oasr ma nga konauk mwen liki na misa uh, pa mutan se su lungse lal uh oana sie sruhf ku sie nwek. Paol ac sruokkomi oana soko sein. Sie mukul su oru ma lungse lun God el ku in kaingla liki mutan sac, a funu sie mukul koluk, mutan sac ac sruokilyana.
27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
Na Mwet Luti Lalmwetmet el fahk, nga kais kutu srisrik na konauk ma inge ke nga suk top nu ke mwe siyuk luk uh.
28 Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
Nga suk kutu pac top saya tuh wangin ma nga konauk. Nga konauk mukul sefanna inmasrlon tausin su nga ku in lulalfongi, ac tia siefanna mutan nga ku in lulalfongi.
29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.
Pa inge ma nga lotela: God El orekutla suwohs ac pwaye, ac kut sifacna oru kut in arulana fohsak.
