Prædikeren 7
1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
A good name is better then a good oyntment, and the day of death, then the day that one is borne.
2 bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte
It is better to goe to the house of mourning, then to goe to the house of feasting, because this is the ende of all men: and the liuing shall lay it to his heart.
3 Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
Anger is better then laughter: for by a sad looke the heart is made better.
4 De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.
The heart of the wise is in the house of mourning: but the heart of fooles is in the house of mirth.
5 Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.
Better it is to heare ye rebuke of a wise man, then that a man should heare the song of fooles.
6 Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
For like ye noyse of the thornes vnder the pot, so is the laughter of the foole: this also is vanitie.
7 Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
Surely oppression maketh a wise man mad: and the rewarde destroyeth the heart.
8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
The ende of a thing is better then the beginning thereof, and the pacient in spirit is better then the proude in spirit.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
Be not thou of an hastie spirit to be angry: for anger resteth in the bosome of fooles.
10 Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.
Say not thou, Why is it that the former dayes were better then these? for thou doest not enquire wisely of this thing.
11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
Wisedome is good with an inheritance, and excellent to them that see the sunne.
12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
For man shall rest in the shadowe of wisedome, and in the shadowe of siluer: but the excellencie of the knowledge of wisedome giueth life to the possessers thereof.
13 Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
Beholde the worke of God: for who can make straight that which he hath made crooked?
14 Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
In the day of wealth be of good comfort, and in the day of affliction consider: God also hath made this contrary to that, to the intent that man shoulde finde nothing after him.
15 Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
I haue seene all things in the dayes of my vanitie: there is a iust man that perisheth in his iustice, and there is a wicked man that continueth long in his malice.
16 Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
Be not thou iust ouermuch, neither make thy selfe ouerwise: wherefore shouldest thou be desolate?
17 Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?
Be not thou wicked ouermuch, neither be thou foolish: wherefore shouldest thou perish not in thy time?
18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
It is good that thou lay hold on this: but yet withdrawe not thine hand from that: for he that feareth God, shall come forth of them all.
19 Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
Wisedome shall strengthen the wise man more then ten mightie princes that are in ye citie.
20 Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
Surely there is no man iust in the earth, that doeth good and sinneth not.
21 Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
Giue not thine heart also to all ye wordes that men speake, lest thou doe heare thy seruant cursing thee.
22 thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
For often times also thine heart knoweth that thou likewise hast cursed others.
23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
All this haue I prooued by wisedome: I thought I will be wise, but it went farre from me.
24 Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
It is farre off, what may it be? and it is a profound deepenesse, who can finde it?
25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
I haue compassed about, both I and mine heart to knowe and to enquire and to search wisedome, and reason, and to knowe the wickednesse of follie, and the foolishnesse of madnesse,
26 Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
And I finde more bitter then death the woman whose heart is as nettes and snares, and her handes, as bands: he that is good before God, shalbe deliuered from her, but the sinner shall be taken by her.
27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
Beholde, sayth the Preacher, this haue I found, seeking one by one to finde the count:
28 Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
And yet my soule seeketh, but I finde it not: I haue found one man of a thousand: but a woman among them all haue I not founde.
29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.
Onely loe, this haue I founde, that God hath made man righteous: but they haue sought many inuentions.
