Prædikeren 7

1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

Hminhoihaih loe atho kana hmuihoih tui pongah hoih kue; duekhaih ni loe tapenhaih ni pongah hoih kue.

2 bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Buhraenghaih im ah caeh pongah loe kadueh kami im ah caeh to hoih kue; duekhaih loe kaminawk boih hanah boenghaih loklam ah oh pongah, kahing kaminawk mah palung thungah pakuem han angaih.

3 Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

Pahnuih pongah palungset to hoih kue; palungsae mikhmai mah poeknawmhaih to khuk.

4 De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

Palungha ih palung loe palungsethaih tongh kami im ah oh, toe kamthu ih palung loe kanawm acaenghaih im ah oh.

5 Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

Kamthunawk ih laa to tahngaih pongah loe, palungha kami zoehhaih lok tahngaih to hoih kue.

6 Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

Kamthunawk pahnuihaih lok loe long laom tlim ih hmai tapraek soekhringkung baktiah oh; hae doeh azom pui ni.

7 Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

Kami pacaekthlaekhaih mah palungha kami to amthusak moe, bokhaih tangqum mah palung amrosak.

8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Hmuen boenghaih loe amtonghaih pongah hoih kue, amtueng suthaih loe amoek pongah hoih kue.

9 Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

Karangah palungphui hmah, kamthunawk ih palung thungah loe palungphuihaih to oh.

10 Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

Tipongah canghnii ih aninawk loe vaihi thuem ih aninawk pongah hoih kue loe, tiah dueng hmah; to baktih lokduenghaih loe palungha lok na ai ni.

11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

Palunghahaih loe qawk baktiah hoih moe, ni hnu kaminawk hanah amekhaih oh.

12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

Phoisa loe pakaahaih ah oh baktih toengah, palunghahaih doeh pakaahaih ah oh; toe palunghahaih mah tacawtsak ih amekhaih loe hae ni; palunghahaih tawn kaminawk hanah hinghaih to paek.

13 Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

Sithaw mah sak ih hmuen to poek ah; anih mah angkawnsak tangcae ih hmuen to mi mah maw patoeng thai tih?

14 Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

Atue hoih li naah anghoe ah; toe atue set naah khopoek ah; kami mah hmabang angzo han koi hmuen to panoek thai han ai ah, Sithaw mah taham sae kahoih maeto pacoeng maeto phaksak.

15 Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

Azom pui ah ka hing nathung hmuennawk boih to ka hnuk boeh; katoeng kami loe a toenghaih pongah duek moe, kasae kami loe sethaih hoiah saning kasawk ah hing lat.

16 Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Toeng hmoek hmah loe, palungha hmoek hmah; tipongah nangmah hoi nangmah to nam ro han loe?

17 Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Sae hmoek hmah loe, kamthu baktiah doeh om hmah; tipongah atue pha ai naah na duek han loe?

18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Pathlong ving ai ah, patawn caeng han kaom hmuen maeto loe hae ni; ue, Sithaw zii kami loe hmuennawk boih thung hoiah loih tih.

19 Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

Palungha kami maeto loe palunghahaih hoiah, vangpui thungah kaom thacak kami hato pongah thacak kue.

20 Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

Zaehaih sah vai ai, kahoih hmuen khue kasah, katoeng kami hae long nuiah mi doeh om ai.

21 Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

Minawk mah thuih ih lok boih to tahngai hmah; to tiah na sak nahaeloe na tamna mah ang padaeng ih lok to na thaih moeng tih.

22 thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

Nang doeh minawk kasae na thuih toeng, tiah na palung mah panoek.

23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

Hae hmuennawk hae palunghahaih hoiah ka tanoek boih boeh; palunghahaih hoiah ka koep han boeh, tiah ka thuih, toe palunghahaih to ka phak vawt.

24 Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

Kangthla parai hmuen, kathuk parai hmuen to mi mah maw hnu thai tih?

25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Palunghahaih hoiah ohhaih takung to pakrong moe, panoek thaih pacoengah, kasae kaminawk amthuhaih hoi kamthunawk amthuhaih panoek thai hanah, ka poekhaih palungthin to ka paqoi.

26 Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

Dongh hoi palok baktiah poekhaih katawn, qui hoiah kakom thaih nongpata loe duekhaih pongah khaa kue, tiah ka panoek; Sithaw zii kami loe anih khae hoiah loih tih, toe kazae kami loe anih khaeah aman tih.

27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

Khenah, patukkung mah ka hnuk ih hmuen loe hae tiah oh; ka pakrong moe, ka hnu ai ih hmuen hnuk thai hanah, maeto pacoeng maeto ka pakoep naah,

28 Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

nongpa sangto thungah kami katoeng maeto ka hnuk, toe nongpatanawk boih thungah katoeng kami maeto doeh ka hnu ai.

29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

Khenah, ka hnuk ih hmuen maeto loe, Sithaw mah kami to katoengah sak, toe kaminawk loe pop parai hmuen to sak hanah pakrong o lat.