Prædikeren 3
1 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
Il y a temps pour tout, et toute chose sous le ciel a son moment.
2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
Il y a temps pour naître et pour mourir; temps pour planter et pour arracher ce qui a été planté;
3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
temps pour tuer et pour guérir; temps pour abattre et pour édifier;
4 Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
temps pour pleurer et pour rire; temps pour gémir et pour danser;
5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
temps pour rejeter les pierres et pour les ramasser; temps pour embrasser et pour s'éloigner des embrassements;
6 Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
temps pour acquérir et pour perdre; temps pour conserver et pour rejeter;
7 Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
temps pour déchirer et pour recoudre; temps pour se taire et pour parler;
8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
temps pour aimer et pour haïr; temps pour combattre et pour faire la paix.
9 Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
Quel avantage a celui qui se fatigue aux choses qu'il fait?
10 Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
J'ai vu d'un seul coup d'œil toute l'inquiétude que Dieu a donnée aux fils des hommes, pour qu'ils s'inquiètent en elle.
11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
Toutes les choses qu'Il a faites sont bonnes en leur temps, et Il a mis le monde entier dans le cœur des hommes, en sorte que du commencement à la fin ils ne puissent s'expliquer l'œuvre que Dieu a créée.
12 Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.
J'ai connu qu'il n'est rien de bon en eux-mêmes, si ce n'est de se réjouir et de faire le bien pendant leur vie.
13 Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
Et si un homme mange, boit, et voit le bien dans son labeur, c'est là un don de Dieu.
14 Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.
J'ai connu que tout ce qu'a fait Dieu subsistera durant tous les siècles; nous ne pouvons y rien ajouter, en rien ôter. Et Dieu a fait cela pour que les hommes craignissent Son visage.
15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
Ce qui a été est encore; et tout ce qui doit être a été, et Dieu cherchera le persécuté.
16 Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.
Et j'ai vu encore, sous le soleil, le lieu du jugement, où est l'impie, et le lieu de l'équité, où est l'homme pieux.
17 Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
Et j'ai dit en mon cœur: Dieu jugera ensemble le juste et l'impie; car il y a temps pour toute chose et pour toute œuvre.
18 Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
J'ai dit en mon cœur, touchant les discours des hommes: Dieu les discernera, et Il leur montrera qu'ils sont un bétail à Ses yeux.
19 Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
Car le fils des hommes et la bête sont sujets aux mêmes accidents; la mort de celui-ci est la mort de celui-là, et le même souffle les anime tous: et qu'a l'homme de plus que la bête? Rien; car tout est vanité.
20 Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
Toutes choses vont au même lieu; tout est sorti de la poussière, et tout retournera en poussière.
21 Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?
Et qui a vu si le souffle des fils des hommes remonte en haut, ou si le souffle des bêtes descend en bas dans la terre?
22 Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
Et j'ai vu qu'il n'est rien de bon pour l'homme, sinon de se complaire en ses œuvres; car tel est son partage. Car qui le conduira à connaître quelque chose de ce qui sera après lui?
