Prædikeren 2
1 Jeg sagde ved mig selv: "Vel, jeg vil prøve med Glæde; så nyd da det gode!" Men se, også det var Tomhed.
我心里说：“来吧，我以喜乐试试你，你好享福！”谁知，这也是虚空。
2 Om Latteren sagde jeg: "Dårskab!" og om Glæden: "Hvad gavner den?"
我指嬉笑说：“这是狂妄。”论喜乐说：“有何功效呢？”
3 Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.
我心里察究，如何用酒使我肉体舒畅，我心却仍以智慧引导我；又如何持住愚昧，等我看明世人，在天下一生当行何事为美。
4 Jeg fuldbyrdede store Værker, byggede mig Huse, plantede mig Vingårde,
我为自己动大工程，建造房屋，栽种葡萄园，
5 anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hånde Frugttræer deri,
修造园囿，在其中栽种各样果木树；
6 anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvækst;
挖造水池，用以浇灌嫩小的树木。
7 jeg købte Trælle og Trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte Trælle; også Kvæg, Hornkvæg og Småkvæg, havde jeg i større Måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem;
我买了仆婢，也有生在家中的仆婢；又有许多牛群羊群，胜过以前在耶路撒冷众人所有的。
8 jeg samlede mig også Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.
我又为自己积蓄金银和君王的财宝，并各省的财宝；又得唱歌的男女和世人所喜爱的物，并许多的妃嫔。
9 Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.
这样，我就日见昌盛，胜过以前在耶路撒冷的众人。我的智慧仍然存留。
10 Intet, som mine Øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit Hjerte nogen Glæde thi mit Hjerte havde Glæde af al min Flid, og deri lå Lønnen for al min Flid.
凡我眼所求的，我没有留下不给它的；我心所乐的，我没有禁止不享受的；因我的心为我一切所劳碌的快乐，这就是我从劳碌中所得的分。
11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.
后来，我察看我手所经营的一切事和我劳碌所成的功。谁知都是虚空，都是捕风；在日光之下毫无益处。
12 Thi hvad gør det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med Dårskab og Tåbelighed.
我转念观看智慧、狂妄，和愚昧。在王以后而来的人还能做什么呢？也不过行早先所行的就是了。
13 Jeg så, at Visdom har samme Fortrin for Tåbelighed som Lys for Mørke:
我便看出智慧胜过愚昧，如同光明胜过黑暗。
14 Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.
智慧人的眼目光明，愚昧人在黑暗里行。我却看明有一件事，这两等人都必遇见。
15 Da sagde jeg ved mig selv: "Tåbens Skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?" Og jeg sagde ved mig selv, at også det er Tomhed;
我就心里说：“愚昧人所遇见的，我也必遇见，我为何更有智慧呢？”我心里说，这也是虚空。
16 thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.
智慧人和愚昧人一样，永远无人记念，因为日后都被忘记；可叹智慧人死亡，与愚昧人无异。
17 Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
我所以恨恶生命；因为在日光之下所行的事我都以为烦恼，都是虚空，都是捕风。
18 Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg må efterlade mit Værk til den, som kommer efter mig.
我恨恶一切的劳碌，就是我在日光之下的劳碌，因为我得来的必留给我以后的人。
19 Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.
那人是智慧是愚昧，谁能知道？他竟要管理我劳碌所得的，就是我在日光之下用智慧所得的。这也是虚空。
20 Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen;
故此，我转想我在日光之下所劳碌的一切工作，心便绝望。
21 thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og så må han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derpå. Også det er Tomhed og et stort Onde.
因为有人用智慧、知识、灵巧所劳碌得来的，却要留给未曾劳碌的人为分。这也是虚空，也是大患。
22 Thi hvad får et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han gør sig Flid med under Solen?
人在日光之下劳碌累心，在他一切的劳碌上得着什么呢？
23 Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Græmmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Også det er Tomhed.
因为他日日忧虑，他的劳苦成为愁烦，连夜间心也不安。这也是虚空。
24 Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjæl gode Dage ved sin Flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds Hånd.
人莫强如吃喝，且在劳碌中享福，我看这也是出于 神的手。
25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?
论到吃用、享福，谁能胜过我呢？
26 Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.
神喜悦谁，就给谁智慧、知识，和喜乐；惟有罪人， 神使他劳苦，叫他将所收聚的、所堆积的归给 神所喜悦的人。这也是虚空，也是捕风。
