Prædikeren 10

1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.

Od mrtvijeh muha usmrdi se i pokvari ulje apotekarsko, tako od malo ludosti cijena mudrosti i slavi.

2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,

Srce je mudromu s desne strane, a ludomu je s lijeve strane.

3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

Bezumnik i kad ide putem, bez razuma je i kazuje svjema da je bezuman.

4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

Ako se podigne na te gnjev onoga koji vlada, ne ostavljaj mjesta svojega, jer blagost uklanja velike grijehe.

5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

Ima zlo koje vidjeh pod suncem, kao pogrješka koja dolazi od vladaoca:

6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

Ludost se posaðuje na najviše mjesto, i bogati sjede na niskom mjestu.

7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

Vidjeh sluge na konjma, a knezovi idu pješice kao sluge.

8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

Ko jamu kopa, u nju æe pasti, i ko razvaljuje ogradu, uješæe ga zmija.

9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

Ko odmièe kamenje, udariæe se o njih; ko cijepa drva, nije miran od njih.

10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

Kad se zatupi gvožðe i oštrice mu se ne naoštri, tada treba više snage; ali mudrost može bolje opraviti.

11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

Ako ujede zmija prije bajanja, ništa neæe pomoæi bajaè.

12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;

Rijeèi iz usta mudroga ljupke su, a bezumnoga proždiru usne njegove.

13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.

Poèetak je rijeèima usta njegovijeh ludost, a svršetak govoru njegovu zlo bezumlje.

14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

Jer ludi mnogo govori, a èovjek ne zna što æe biti; i ko æe mu kazati što æe poslije njega biti?

15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

Lude mori trud njihov, jer ne znaju ni u grad otiæi.

16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

Teško tebi, zemljo, kad ti je car dijete i knezovi tvoji rano jedu!

17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.

Blago tebi, zemljo, kad ti je car plemenit i knezovi tvoji jedu na vrijeme da se potkrijepe a ne da se opiju.

18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.

S lijenosti ugiblje se krov i s nemarnijeh ruku prokapljuje kuæa.

19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

Radi veselja gotove se gozbe, i vino veseli žive, a novci vrše sve.

20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.

Ni u misli svojoj ne psuj cara, ni u klijeti, u kojoj spavaš, ne psuj bogatoga, jer ptica nebeska odnijeæe glas i što krila ima dokazaæe rijeè.