Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
Giftige fluer får salvelagerens salve til å lukte ille og gjære; endog et lite grand dårskap ødelegger en mann som utmerker sig ved visdom eller ære.
2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
Den vises hu er vendt til høire, men dårens hu til venstre.
3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
Og hvor som helst dåren ferdes, fattes det ham forstand, og han lar alle merke at han er en dåre.
4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
Reiser herskerens vrede sig mot dig, så forlat ikke din post! For saktmodighet holder store synder nede.
5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
Der er et onde som jeg har sett under solen - et misgrep som utgår fra makthaveren:
6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Dårskapen sitter i høie stillinger, mens fornemme folk må sitte lavt.
7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
Jeg har sett tjenere ride på hester og fyrster gå til fots som tjenere.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
Den som graver en grav, kan falle i den, og den som river et gjerde, kan bli bitt av en orm.
9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Den som bryter sten, kan få en skade av det; den som hugger ved, kan komme i fare ved det.
10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
Når øksen er sløv, og han ikke har slipt eggen, så må han bruke dess større kraft; men visdom har den fordel at den gjør alt på rette måte.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
Når ormen biter uten besvergelse, har tungens eier ingen nytte av den.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
Ord fra den vises munn er liflige, men dårens leber ødelegger ham selv.
13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
De første ord av hans munn er dårskap, og enden på hans tale er farlig galskap.
14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
Dåren taler mange ord, enda mennesket ikke vet hvad som skal hende, og hvem sier ham hvad som skal hende efter hans tid?
15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
Dårens strev tretter ham, han som ikke engang vet veien til byen.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Ve dig, du land som har et barn til konge, og hvis fyrster holder måltid om morgenen!
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
Lykkelige land som har en konge av edel ætt, og hvis fyrster holder måltid i sømmelig tid, som menn og ikke som drankere!
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
Når latheten råder, synker bjelkene sammen, og lar en hendene henge, så drypper det inn i huset.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
For å more sig holder de gjestebud, og vinen legger glede over livet; alt sammen fås for penger.
20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Ikke engang i dine tanker må du banne kongen, og ikke engang i ditt sengkammer må du banne den rike; for himmelens fugler bærer lyden avsted, og de vingede skapninger melder dine ord.
