Prædikeren 10

1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.

死し蝿は和香者の膏を臭くしこれを腐らす 少許の愚癡は智能と尊榮よりも重し

2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,

智者の心はその右に愚者の心はその左に行くなり

3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

愚者は出て途を行にあたりてその心たらず自己の愚なることを一切の人に告ぐ

4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

君長たる者汝にむかひて腹たつとも汝の本處を離るる勿れ温順は大なる愆を生ぜしめざるなり

5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

我日の下に一の患事あるを見たり是は君長たる者よりいづる過誤に似たり

6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

すなはち愚なる者高き位に置かれ貴き者卑き處に坐る

7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

我また僕たる者が馬に乗り王侯たる者が僕のごとく地の上に歩むを観たり

8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

坑を据る者はみづから之におちいり石垣を毀つ者は蛇に咬れん

9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

石を打くだく者はそれがために傷を受け木を割る者はそれがために危難に遭ん

10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

鐵の鈍くなれるあらんにその刃を磨ざれば力を多く之にもちひざるを得ず 智慧は功を成に益あるなり

11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

蛇もし呪術を聴ずして咬ば呪術師は用なし

12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;

智者の口の言語は恩徳あり 愚者の唇はその身を呑ほろぼす

13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.

愚者の口の言は始は愚なり またその言は終は狂妄にして惡し

14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

愚者は言詞を衆くす 人は後に有ん事を知ず 誰かその身の後にあらんところの事を述るを得ん

15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

愚者の労苦はその身を疲らす彼は邑にいることをも知ざるなり

16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

その王は童子にしてその侯伯は朝に食をなず國よ 汝は禍なるかな

17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.

その王は貴族の子またその侯伯は酔樂むためならず力を補ふために適宜き時に食をなす國よ 汝は福なるかな

18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.

懶惰ところよりして屋背は落ち 手を垂をるところよりして家屋は漏る

19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

食事をもて笑ひ喜ぶの物となし洒をもて決樂を取れり 銀子は何事にも應ずるなり

20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.

汝心の中にても王たる者を詛ふなかれ また寝室にても富者を詛なかれ 天空の鳥その聲を傳へ羽翼ある者その事を布べければなり