Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
Des mouches venimeuses corrompent, font tourner l’huile du parfumeur; Un peu de folie a plus de poids que sagesse et honneur.
2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
Le sage a le cœur à droite, le cœur du sot est à gauche.
3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
Aussi bien, dans la voie où se dirige le sot, l’intelligence lui fait défaut: il révèle à tous qu’il est sot.
4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
Si la mauvaise humeur du souverain fait explosion contre toi, ne quitte pas ta place; car la douceur atténue de grandes offenses.
5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
Il est un abus que j’ai observé sous le soleil et qui a l’air d’une inadvertance échappée au souverain:
6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
la folie est appelée à de hautes situations, et des gens considérables demeurent dans un rang inférieur.
7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
J’Ai vu des esclaves à cheval, et des grands allant à pied comme des esclaves.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
Celui qui creuse une fosse y tombe; celui qui renverse une clôture, le serpent le mord.
9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Celui qui extrait des pierres peut se faire du mal; celui qui fend du bois s’expose à quelque danger.
10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
Si on a laissé s’émousser le fer, n’en affile-t-on pas le tranchant pour lui rendre sa force? Ainsi le véritable instrument du succès, c’est la sagesse.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
Si le serpent mord faute d’incantations, il n’y a point de profit pour le charmeur.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
Les paroles du sage éveillent la sympathie; les lèvres du sot causent sa perte.
13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
Le début de ses paroles est sottise, la conclusion de son discours est méchante insanité.
14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
Le sot a beau multiplier son verbiage: nul homme ne sait ce qui sera; qui pourrait lui dire d’avance ce qui arrivera après lui?
15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
Le mal que se donnent les sots les exténue, tellement qu’ils ne savent trouver le chemin de la ville.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Malheureux pays, si ton roi est un esclave; et si les grands font ripaille dès le matin!
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
Heureux pays, si ton roi est un fils de nobles et si les grands mangent à l’heure voulue, pour prendre des forces et non par goût de la boisson!
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
L’Indolence est cause que la charpente s’effondre; les mains nonchalantes que la pluie pénètre dans la maison.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
Pour se mettre en joie, on organise des festins; le vin égaie la vie, et l’argent répond à tout.
20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Ne maudis pas le roi même en pensée; au fond de ta chambre à coucher, ne maudis par le riche, car l’oiseau du ciel transmettrait le son de ta voix et la gent ailée rapporterait les propos.
