< Prædikeren 10 >
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
Dead flies cause the ointment of the apothecary to send forth a stinking savour: so doth a little folly him that is in reputation for wisdom and honour.
2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
A wise man's heart is at his right hand; but a fool's heart at his left.
3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
Yea also, when he that is a fool walketh by the way, his wisdom faileth him, and he saith to every one that he is a fool.
4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
If the spirit of the ruler rise up against thee, leave not thy place; for yielding pacifieth great offences.
5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
There is an evil which I have seen under the sun, as an error which proceedeth from the ruler:
6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Folly is set in great dignity, and the rich sit in low place.
7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
He that diggeth a pit shall fall into it; and whoso breaketh an hedge, a serpent shall bite him.
9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Whoso removeth stones shall be hurt therewith; and he that cleaveth wood shall be endangered thereby.
10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
If the iron be blunt, and he do not whet the edge, then must he put to more strength: but wisdom is profitable to direct.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
Surely the serpent will bite without enchantment; and a babbler is no better.
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool will swallow up himself.
13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
The beginning of the words of his mouth is foolishness: and the end of his talk is mischievous madness.
14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
A fool also is full of words: a man cannot tell what shall be; and what shall be after him, who can tell him?
15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
The labour of the foolish wearieth every one of them, because he knoweth not how to go to the city.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Woe to thee, O land, when thy king is a child, and thy princes eat in the morning!
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
Blessed art thou, O land, when thy king is the son of nobles, and thy princes eat in due season, for strength, and not for drunkenness!
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
By much slothfulness the building decayeth; and through idleness of the hands the house droppeth through.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
A feast is made for laughter, and wine maketh merry: but money answereth all things.
20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Curse not the king, no not in thy thought; and curse not the rich in thy bedchamber: for a bird of the air shall carry the voice, and that which hath wings shall tell the matter.