Prædikeren 10
1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
Gimnamtui bom chu thoulhe thisa ho uijin anamset sah jeng theijin, chuto bangma chun kingolsahna mai maijin chihna le jabolna sangtah chu mohseh asosah theije.
2 Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
Miching theijin lamdih akilhen in, angol in adihlou chu aki lhen’e.
3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
Nangman mingol ho chu lamsuh akijot nauva nahetdoh jeng thei ahi.
4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
Na vaihompa chu na chunga alunglhai louva ahileh mohthip san hih in! Thipkhen cha kitohpa chun asuhkhel lentah jong asem hoi thei ahi.
5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
Keiman nipi noija aphalou chombeh khat ka mudoh in ahi. Lengho le vaihom hon suhkhelna hoise tah aboldoh jiuve.
6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
Amahon mingol ho thuneina len apeh doh’uva chule athunei dinga kilom tah ho asuhnem jiuhi ahi.
7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
Keiman soh ho jeng jong chu sakol chunga leng chapate tobanga atoudoh’u, chule leng chapate ho chu sohho tobanga lam ajotnu kamu tai.
8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
Twikul nalai tengleh na lhahlut thei ahi. Chule banglui chu nang in naphetlhah teng leh gul-in jong na chuh thei ahi.
9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
Song ima laiya nakon tengleh, song hungchima nalhuh khum thei ahi. Nang in thing natan tengleh, na heiga chun thing phata atan thei lou ding ahi.
10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
Heicha hemlou mang mi chun tha tamtah asuhmang ding ahi, hijeh chun na hei chang kinol phat in. Hiche hi chihna amanlutna ahin, na lolhin sah ding ahi.
11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
Gul chu na kingai sah kah’a na hin chuh man tahleh ipi phatsah’a gulchu na kingai sah ki got ham?
12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
Chih thusei ho pachat achanguve, hinlah ngolna thuseiho athusei-uva akipal jiuve.
13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
Mingol ho lunggel chu ngolhoi thua akipanin, hiti chun athungah lhahnau jong chu gitlouna tah ngolna hung hiding ahi.
14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
Mingol hon thu aseibe beuvin, khonunga ipi hunglhung ding ahi koiman ahepon, asei chenthei pouvin ahi.
15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
Mingol hon neocha atoh nauva chun athangui pai uvin, in iti hunglhun ding ham tijong akihetji pouve.
16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
Gamsunga vaihom hon jingpia golvah abolluva, gamsung vaihomma pang soh chu lunghem umtah ahi.
17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
Lenga pang milunglen lamkai nei gamsung chule aphatcha golvahbol vaipi popa chu pachat umtah ahi.
18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
Mithase inchung chu govatna theijin anem lha suh jin, thaset jeh’a inchung vangchet chut jia ahi.
19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
Golnop bol hin nuipohlahna asodohjin, lengpitwi jin kipana apei, chule sum in ijakai achojin ahi.
20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
Lengpa chu imacha louvin gel-hihbeh in, chule athuneipa chu nalupna jenga jong nuisat hih in. Ajeh chu vacha neocha chun nathusei chu agalhutna naseiho chu aseipeh ding ahi.
