5 Mosebog 1

1 Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,

Hae lok loe Paran, Tophel, Laban, Hazeroth hoi Dihazab vangpui salak, Jordan vapui zaeh ih praezaek, Zuph vangpui hma ih azawn ah, Mosi mah Israel kaminawk khaeah thuih ih lok ah oh.

2 elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea.

Seir mae lam hoi caeh naah Horeb hoi Kadesh-Barnea karoek to ni hatlaito akra.

3 I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham angående dem,

Mosi mah saning qui pali, khrah hatlaito, amtong tangsuekhaih niah, Angraeng mah Israel kaminawk khaeah thuih pae han paek ih loknawk boih to thuih pae;

4 efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.

Heshbon vangpui ah kaom, Amor siangpahrang Sihon hoi Edrei prae, Ashtaroth vangpui ah kaom, Bashan siangpahrang Og to hum pacoeng,

5 Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:

Jordan vapui zaeh ih Moab prae ah Mosi mah hae kaalok hae taphong pae;

6 HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;

aicae Angraeng Sithaw mah Horeb ah aicae khaeah hae tiah thuih; hae mae ah saning sawk parai ah na oh o boeh:

7 bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.

na oh o haih ahmuen hoiah angqoi oh loe, Amor kaminawk ohhaih mae, to mae hoi kanghnai ahmuennawk boih, tangtling ahmuen, mae nui ih ahmuen, azawn ih ahmuen, aloih bang ih prae, tuipui taeng ih ahmuennawk, Kanaan kaminawk ih prae, Lebanon mae hoi kalen parai vapui, Euphrates vapui khoek to caeh oh;

8 Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."

khenah, prae loe nangcae hma ah ka suek boeh; caeh oh loe, Angraeng mah nam panawk, Abraham, Issak, Jakob hoi a caanawk khaeah ka paek han, tiah thuih ih lok baktih toengah prae to toep oh, tiah a naa.

9 Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder.

To nathuem ah, Kaimah buengah loe nangcae ih tok to ka phaw thai laek mak ai, tiah kang thuih o boeh.

10 HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen;

Na Angraeng Sithaw mah nangcae ang pung o sak boeh; khenah, nangcae loe vaihi van ih cakaeh zetto nang pung o boeh.

11 måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;

Nam panawk ih Angraeng Sithaw mah nangcae to alet sangto pungsak nasoe loe, a thuih ih lok baktih toengah, nangcae tahamhoihaih paek nasoe!

12 men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?

Nangcae lokpunghaih, kazit nangcae ih hmuen hoi nangcae lok aekhaih to kawbang maw kaimah buengah ka phaw thai tih?

13 Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige. og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"

Palungha kami, panoekhaih tawn kami hoi ahmin amthang kaminawk to nangmacae acaeng thung hoiah qoi oh, nihcae to nangcae ukkung ah kang suek pae han, tiah kang naa o.

14 Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!"

To naah nangcae mah, Sak han nang thuih o ih hmuen loe hoih parai, tiah nang pathim o.

15 Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.

To pongah nangcae acaeng zaehoikung, palungha kaminawk hoi ahmin kamthang kaminawk to ka qoih moe, nangcae zaehoikung, kami sangto zaehoikung, kami cumvaito zaehoikung, kami qui pangato zaehoikung, kami hato zaehoikung tiah kang suek pae o.

16 Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;

To naah lokcaekkungnawk khaeah, Nam nawkamyanawk ih lok to tahngaih moe, nangmacae hoi nawnto kaom nawkamyanawk hoi angvinnawk nuiah toenghaih hoi lokcaek o hanah ka thuih pae.

17 vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!"

Lok na caek o naah mikhmai khen o hmah; kalen doeh, kathoeng doeh, kangvan ah lok to tahngai pae oh; kawbaktih kami doeh zii o hmah; lokcaekhaih loe Sithaw ih ni; nangcae han rai parai nahaeloe, kai khaeah na sin oh; kai mah kang tahngaih pae o han.

18 Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

To nathuem ah na sak o han koi hmuennawk to kang thuih o boih boeh.

19 Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea.

Aicae loe Angraeng Sithaw mah paek ih lok baktih toengah, Horeb hoiah a tacawt o moe, Amor kaminawk ih prae hoi kamtueng, kakawk parai moe, zitthok praezaek loklam hoiah a caeh o pacoengah, Kadesh-Barnea ahmuen to a phak o.

20 Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.

To naah kai mah nangcae khaeah, Aicae Angraeng Sithaw mah aicae han paek ih Amor kaminawk ih prae to a phak o boeh.

21 Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"

Khenah, nangcae Angraeng Sithaw mah prae to na hma ah ang suek pae o boeh; nam panawk ih Angraeng Sithaw mah thuih ih lok baktih toengah, caeh oh loe, prae to atoep oh; zii o hmah loe, palung doeh boeng o hmah, tiah kang naa o.

22 Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"

To naah ka taengah nang zoh o boih moe, Prae khet hanah, aicae hma ah kami patoeh si, nihcae mah aicae hanah prae to khen o nasoe loe, naa bang ih loklam ah maw a caeh o moe, naa ih vangpui ah maw a pha o tih, tito nihcae mah na thui o nasoe, tiah nang naa o.

23 Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.

Na thuih o ih lok loe hoih, tiah ka poek; to pongah nangmacae acaeng maeto thung hoi kami maeto, sangqum boih ah hatlai hnetto ka qoih;

24 De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;

nihcae loe amsak o moe, mae nuiah caeh o tahang; Eshkol azawn to a phak o pacoengah, prae to a khet o.

25 og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!"

To prae thung ih thingthai qumponawk to aicae han a sinh o moe, aicae Angraeng Sithaw mah paek ih prae loe, hoih parai, tiah lok ang palaem o.

26 Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.

Toe na caeh o tahang ai; na Angraeng Sithaw mah paek ih lok to na aek o.

27 I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde!

Na oh o haih kahni imthung ah na laisaep o; Angraeng mah aicae hnukma pongah, Amor kaminawk ban ah paek moe, nihcae humsak han ih ni Izip prae thung hoiah aicae hae ang hoih.

28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!"

Naa bangah maw a caeh o han boeh? Nawkamyanawk mah, To prae kaminawk loe aicae pongah thacak o moe, sang o kue; vangpuinawk doeh van khoek to kapha sipae hoiah a thungh o; to prae thungah Anak kaminawk oh o, tiah thuih o pongah, kaicae palung ang boeng o sak, tiah na thuih o.

29 Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!

To naah kai mah, Mawn o hmah; nihcae to zii o hmah;

30 HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten

nangcae hma ah na Angraeng Sithaw to caeh ueloe, nangcae mikhnuk ah Izip prae ah sak ih hmuen baktih toengah, anih mah nangcae hanah misa na tuh pae tih;

31 og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!"

ampa maeto mah a caa to moek baktih toengah, hae ahmuen karoek to, na caeh o haih praezaek loklam ah, na Angraeng Sithaw mah kawbangah maw ang moek o, tito na hnuk o boeh, to tiah anih mah nangcae han misatuk abom tih, tiah kang thuih o.

32 Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,

Hae tiah oh pacoengah doeh, na Angraeng Sithaw to na tang o ai,

33 skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.

kahni im sak han ih ahmuen to anih mah ang pakrong pae, na caeh o haih loklam to patuek hanah, aqum ah hmaithaw hoiah ang toeh o moe, khodai ah tamai hoiah nangcae hma ah a caeh.

34 Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:

Na thuih o ih loknawk Angraeng mah thaih naah, palungphui moe, lokkamhaih a sak;

35 "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,

hae ih kasae caanawk loe, nam panawk khaeah paek han lokkam ih kahoih prae to mi mah doeh hnu o mak ai.

36 undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!"

Jephunneh capa Kaleb khue mah ni, hnu tih; anih loe palungthin boih hoiah Angraeng hnukah bang pongah, khok hoi a cawh ih prae to, angmah hoi a caanawk khaeah ka paek han, tiah a thuih.

37 Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind!

Nangcae pongah ka nuiah Angraeng palungphui moe, Nang doeh to ahmuen ah na kun mak ai;

38 Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."

toe na taengah angdoe, Nun capa Joshua loe akun tih; anih loe Israel kaminawk qawktoepkung ah oh pongah, anih to thapaek ah.

39 Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.

Toe misanawk mah lomh o tih, tiah na thuih o ih nawktanawk hoi to nathuem ah kasae kahoih mathaih tawn ai, na caanawk ni prae thungah akun o tih; nihcae mah qawk ah toep o hanah, nihcae khaeah ka paek han.

40 I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"

Toe nangcae loe angqoi oh loe, tuipui kathim caehhaih loklam hoiah praezaek ah caeh oh, tiah ang naa.

41 Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.

To naah nangcae mah kai khaeah, Angraeng hmaa ah ka zae o moeng boeh pongah, ka caeh o tahang moe, Angraeng mah paek ih lok baktih toengah, misa ka tuk o han, tiah nang thuih o. Kami boih maiphaw maica hoiah amthoep o moe, mae nuiah caeh hanah amsak o.

42 Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!"

Toe Angraeng mah kai khaeah, Misatuk hanah caeh o tahang hmah; nangcae khaeah ka om mak ai; na misanawk mah nangcae to pazawk tih, tiah thui paeh, tiah ang naa.

43 Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.

To pongah ni lok kang thuih o; toe na tahngai o ai; Angraeng mah paek ih lok to na aek o moe, mae nuiah na caeh o tahang nganga.

44 Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.

To naah mae nuiah kaom Amor kaminawk to angzoh o moe, nangcae to ang tuk o; khoimi mah patom ih baktih toengah ang patom o; Seir mae hoiah Hormah karoek to ang patom o moe, ang hum o.

45 Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde ikke høre eder og låne eder Øre.

To pacoengah Seir hoiah Hormah ah nam laem o let moe, Angraeng hmaa ah na qah o; toe na qah o haih lok to Angraeng mah tahngai ai, naa doeh patueng ai.

46 Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.

To pongah Kadesh ah atue kasawk ah na oh o, to tiah atue na patoh o boih.