5 Mosebog 5
1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
Xuning bilǝn Musa pütkül Israilni qaⱪirip ularƣa mundaⱪ dedi: — «I Israil, mǝn bügün ⱪulaⱪliringlarƣa anglitiwatⱪan bu bǝlgilimilǝrgǝ ⱨǝm ⱨɵkümlǝrgǝ ⱪulaⱪ selinglar, ularni ɵgininglar, ularƣa ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül bɵlünglar!
2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
Pǝrwǝrdigar Hudayimiz biz bilǝn Ⱨorǝb teƣida ǝⱨdǝ tüzdi.
3 Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
Bu ǝⱨdini Pǝrwǝrdigar ata-bowilirimiz bilǝn tüzgǝn ǝmǝs, bǝlki biz bilǝn, yǝni bügünki kündǝ tirik ⱪalƣan bizlǝr bilǝn tüzdi.
4 Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fra Ilden.
Taƣda ot iqidǝ turup Pǝrwǝrdigar silǝr bilǝn yüz turanǝ sɵzlǝxkǝnidi
5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.
(xu qaƣda silǝrgǝ Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalamini jakarlax üqün mǝn silǝr wǝ Pǝrwǝrdigarning otturisida turƣanidim; silǝr otning aldida ⱪorⱪup, taƣⱪa qiⱪixni halimidinglar).
6 Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
U mundaⱪ dedi: — «Mǝn seni Misir zeminidin, yǝni «ⱪulluⱪ makani»din qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigaring Hudadurmǝn.
7 Du må ikke have andre Guder end mig.
Sening Mǝndin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ ilaⱨing bolmaydu.
8 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
Sǝn ɵzüng üqün mǝyli yuⱪiridiki asmanda bolsun, mǝyli tɵwǝndiki zeminda bolsun, yaki yǝr astidiki sularda bolsun, ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsining ⱪiyapitidiki ⱨeqⱪandaⱪ oyma xǝkilni yasima;
9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
Sǝn bundaⱪ nǝrsilǝrgǝ bax urma yaki ularning ⱪulluⱪiƣa kirmǝ. Qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigar Hudaying wapasizliⱪⱪa ⱨǝsǝt ⱪilƣuqi Hudadurmǝn. Mǝndin nǝprǝtlǝngǝnlǝrning ⱪǝbiⱨliklirini ɵzlirigǝ, oƣulliriƣa, ⱨǝtta nǝwrǝ-qǝwrilirigiqǝ qüxürimǝn.
10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
Əmma Meni sɵyidiƣan wǝ ǝmrlirimni tutidiƣanlarƣa ming ǝwladiƣiqǝ ɵzgǝrmǝs meⱨribanliⱪ kɵrsitimǝn.
11 Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
Pǝrwǝrdigar Hudayingning namini ⱪalaymiⱪan tilƣa alma; qünki kimdǝkim namini ⱪalaymiⱪan tilƣa alsa, Pǝrwǝrdigar uni gunaⱨkar ⱨesablimay ⱪalmaydu.
12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som HERREN din Gud har pålagt dig!
Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga ǝmr ⱪilƣandǝk xabat künini muⱪǝddǝs dǝp bilip tut, uningƣa ǝmǝl ⱪil.
13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Altǝ kün ixlǝp barliⱪ ixliringni tügǝtkin;
14 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
lekin yǝttinqi küni Pǝrwǝrdigar Hudayingƣa atalƣan xabat künidur. Sǝn xu küni ⱨeqⱪandaⱪ ix ⱪilmaysǝn; mǝyli sǝn yaki oƣlung bolsun, mǝyli ⱪizing, mǝyli ⱪulung, mǝyli dediking, mǝyli buⱪang, mǝyli exiking, mǝyli ⱨǝrⱪandaⱪ baxⱪa uliƣing, yaki sǝn bilǝn bir yǝrdǝ turuwatⱪan musapir bolsun, ⱨeqⱪandaⱪ ix ⱪilmisun; xuning bilǝn ⱪulung wǝ dediking sǝndǝk aram alalaydu.
15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!
Sǝn ɵzüngning ǝslidǝ Misir zeminida ⱪul bolƣanliⱪingni, Pǝrwǝrdigar Hudaying küqlük ⱪoli wǝ uzatⱪan biliki bilǝn seni xu yǝrdin qiⱪarƣanliⱪini esingdǝ tut; xu sǝwǝbtin Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga xabat künini tutuxni ǝmr ⱪilƣan.
16 Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga ǝmr ⱪilƣandǝk ata-anangni ⱨɵrmǝt ⱪil. Xundaⱪ ⱪilsang Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga ata ⱪilmaⱪqi bolƣan zeminda uzun ɵmür kɵrisǝn, ⱨaling yahxi bolidu.
17 Du må ikke slå ihjel!
Ⱪatilliⱪ ⱪilma.
18 Du må ikke bedrive Hor!
Ⱨǝm zina ⱪilma.
19 Du må ikke stjæle!
Ⱨǝm oƣriliⱪ ⱪilma.
20 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
Ⱨǝm ⱪoxnang toƣruluⱪ yalƣan guwaⱨliⱪ bǝrmǝ.
21 Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
Ⱨǝm ⱪoxnangning ayalini tǝmǝ ⱪilma wǝ nǝ uning ɵyi, uning etizi, uning ⱪuli, nǝ uning dediki, nǝ uning kalisi, nǝ uning exikigǝ yaki ⱪoxnangning ⱨǝrⱪandaⱪ baxⱪa nǝrsisigǝ kɵz ⱪiringni salma».
22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.
— bu sɵzlǝrni Pǝrwǝrdigar taƣda, ot, bulut wǝ sürlük ⱪarangƣuluⱪ iqidin küqlük awazi bilǝn silǝrning pütkül jamaitinglarƣa eytⱪan wǝ ularƣa ⱨeq baxⱪa [sɵzlǝrni] ⱪoxmiƣan; u ularni ikki tax tahtayƣa pütüp manga tapxurdi.
23 Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
Wǝ xundaⱪ boldiki, ⱪarangƣuluⱪtin qiⱪⱪan awazni angliƣininglarda wǝ otluⱪ taƣ kɵyginidǝ silǝr, yǝni ⱪǝbilǝ baxliⱪliringlar wǝ aⱪsaⱪalliringlar yenimƣa kelip: —
24 og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
«Mana, Pǝrwǝrdigar Hudayimiz ɵz xan-xǝripi wǝ uluƣluⱪini ayan ⱪildi wǝ biz uning awazini ot otturisidin angliduⱪ, xuning bilǝn biz bügünki kündǝ Huda insanlar bilǝn sɵzlǝxkǝn bolsimu, ularning tirik ⱪalƣanliⱪini kɵrduⱪ.
25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vi dø!
Əmdi biz jenimizƣa tǝwǝkkül ⱪiliximizning nemǝ ⱨajiti? Qünki muxu dǝⱨxǝtlik ot bizni yutuwetidu. Əgǝr biz Pǝrwǝrdigar Hudayimizning awazini anglawǝrsǝk ɵlüp ketimiz.
26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
Qünki ǝt igiliridin ⱨayat igisi Hudaning otning otturisidin sɵzligǝn awazini anglap, bizdǝk tirik turuwatⱪanlardin kim bar?
27 Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter."
Sǝn ɵzüng Pǝrwǝrdigar Hudayimizƣa yeⱪinlixip, uning sɵzligǝnlirining ⱨǝmmisini angliƣin; andin Pǝrwǝrdigar Hudayimiz sanga sɵzligǝnlirining ⱨǝmmisini bizgǝ eytip berisǝn; xuning bilǝn biz uni anglap ǝmǝl ⱪilimiz» — dedinglar.
28 Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
Pǝrwǝrdigar silǝrning bu manga eytⱪan sɵzliringlarni anglap manga: «Bu hǝlⱪning sanga eytⱪan sɵzlirini anglidim; ularning barliⱪ eytⱪan sɵzliri durustur.
29 gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig.
Kaxki ularda Mǝndin ⱪorⱪup, ǝmrlirimni izqil tutidiƣan bir ⱪǝlb bolsidi, ularning ⱨali wǝ baliliringning ⱨali mǝnggügǝ yahxi bolatti!
30 Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
Sǝn berip ularƣa: «Qediringlarƣa ⱪaytinglar» — degin.
31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
Sǝn bolsang yenimda turƣin; Mǝn sening ularƣa ɵgitixing kerǝk bolƣan ǝmrlǝr, bǝlgilimilǝr wǝ ⱨɵkümlǝrning ⱨǝmmisini sanga eytip berimǝn; xuning bilǝn ular Mǝn ularƣa tǝwǝlik ⱪilip beridiƣan zeminda turup bularƣa ǝmǝl ⱪilidiƣan bolidu.
32 Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
Əmdi Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ ǝmr ⱪilƣandǝk ⱪilixⱪa kɵngül bɵlünglar; uningdin ong wǝ solƣa taymanglar!
33 følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!
Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ ǝmr ⱪilƣan barliⱪ yollirida menginglar; xundaⱪ ⱪilsanglar ⱨayatliⱪ tepip, ⱨalinglar yahxi bolidu wǝ silǝr igidarqiliⱪ ⱪilidiƣan zeminda turup künliringlar uzun bolidu».
