5 Mosebog 5
1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
Musa noluongo jo-Israel duto ma owachonegi kama: Yaye, jo-Israel winjuru buche kod chike ma awachonu kawuono. Puonjreuru wechego kendo une ni umakogi.
2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
Jehova Nyasaye ma Nyasachwa notimo kodwa singruok e got Horeb.
3 Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
Singruogni ne Jehova Nyasaye ok otimo gi wuonewa, to notime gi wan wawegi, ma kawuono nika kangima.
4 Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fra Ilden.
Jehova Nyasaye nowuoyo kodu wangʼ gi wangʼ gi ei mach ewi godno.
5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.
(E kindeno ne achungʼ e kindu gi Jehova Nyasaye ka asomoneu wach Jehova Nyasaye, nikech ne uluoro mach kendo ne ok uidho got.) Eka nowacho niya,
6 Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
“An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu, mane ogolou piny Misri, ka uwuok e piny mane unie wasumbini.
7 Du må ikke have andre Guder end mig.
“Kik ubed gi nyiseche mamoko e nyima.
8 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
Kik ulos nyasaye milamo maket gi kido moro amora, e polo malo kata e piny mwalo kata e bwo pi.
9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
Kik ukulrunegi piny; bende kik ulamgi, nimar an Jehova Nyasaye ma Nyasachu, an Nyasaye ma janyiego kendo akumo nyithindo nikech richo mar wuonegi chakre tiengʼ mar adek nyaka mar angʼwen mar jogo mamon koda,
10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
to anyiso hera ni tienge gana gi gana mar jogo mohera kendo morito chikena.
11 Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
Kik uti gi nying Jehova Nyasaye ma Nyasachu e yo ma ok owinjore, nimar Jehova Nyasaye ok nongʼwon ne ngʼato angʼata matiyo gi nyinge e yo marach.
12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som HERREN din Gud har pålagt dig!
Rituru chiengʼ Sabato kendo ukete obed maler, kaka Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou.
13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Tiuru kuom ndalo auchiel kendo uti tijeu duto,
14 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
to chiengʼ mar abiriyo en Sabato ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu. Chiengʼno ok unutim tich moro amora, bed ni un kata yawuotu kata nyiu kata jotiju machwo kata mamon, kata rwethu, pundau kata jambu moro amora, kata jodak manie dieru mondo jotiju ma yawuowi kata ma nyiri oyudie thuolo mar yweyo kaka in.
15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!
Paruru ni ne un wasumbini e piny Misri kendo Jehova Nyasaye ma Nyasachu nogolou kuno gi teko maduongʼ korieyo bade. Kuom mano Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou mondo urit chiengʼ Sabato.
16 Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
Luor wuonu gi minu mana kaka Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou, mondo udagi amingʼa kendo mondo udhi maber e piny ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu miyou.
17 Du må ikke slå ihjel!
Kik ineki.
18 Du må ikke bedrive Hor!
Kik iterri.
19 Du må ikke stjæle!
Kik ikwal.
20 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
Kik ihang wach ne wadu.
21 Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
Kik igomb chi wadu. Kik igomb od wadu kata lope kata jatije ma wuowi kata jatije ma nyako, kata rwadhe, kata pundane kata gire moro amora.”
22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.
Magi e chike mane Jehova Nyasaye owachone chokruok gi dwol maduongʼ e got koa e mach, rumbi kod mudho mandiwa kendo ne ok omedo gimoro. Eka ne ondikogi e kite ariyo mopa mi omiyagi.
23 Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
Kane uwinjo dwol kawuok e mudho, to got bende wangʼ gi mach, jotend dhoutu gi jodongu nobiro ira.
24 og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
Kendo nuwachona niya, “Jehova Nyasaye ma Nyasachwa osenyisowa duongʼne kod tekone kendo wasewinjo dwonde koa e mach. Kawuononi koro wasefwenyo ni ngʼato nyalo bedo abeda mangima kata obedo ni Nyasaye owuoyo kode.
25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vi dø!
To koro ere gima omiyo nyaka watho? Mach malichni biro tiekowa kendo wabiro tho ma ok wawinjo dwond Jehova Nyasaye ma Nyasachwa kendo.
26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
Nimar ere dhano mosewinjo dwond Jehova Nyasaye mangima kawuoyo koa e mach, kaka wasewinjo to pod wantie.
27 Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter."
Dhi machiegni mondo iwinji gik moko duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachwa wacho. Eka iwachnwa gik moko duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachwa owachoni, wabiro winjo kendo timo.”
28 Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
Jehova Nyasaye nowinjou kane uwuoyo koda ka uwacho niya, “Asewinjo gima jogi osewachoni, gik moko duto magiwacho beyo.
29 gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig.
Yaye, dine ber ka chunygi osiko koluora kendo orito chikena duto mondo omi gidhi maber kaachiel gi nyithindgi nyaka chiengʼ!
30 Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
“Dhiyo mondo inyisgi gidogi e hema mag-gi.
31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
To in dongʼ koda ka mondo amiyi chike gi buche duto manyaka ipuonjgi giriti e piny mamiyogi mondo gidagie.”
32 Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
Omiyo beduru motangʼ kutimo gik moko duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu ochikou, ka ok udok korachwich kata koracham.
33 følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!
Wuothuru e yore duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou mondo ubed mangima kendo ubed gi mwandu mondo omi ngimau omedre e piny ma ubiro kawo.
