5 Mosebog 5
1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
Mosi mah Israel kaminawk to kawk boih, nihcae khaeah, Aw Israel kaminawk, vaihniah nangcae thaih naah kang thuih o ih lokcaekhaih hoi zaehhoihaih daan lok hae tahngai oh; amtuk oh, kahoihah pakuem oh loe, pazui oh.
2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
Aicae Angraeng Sithaw loe Horeb ah aicae hoi lokmaihaih to sak boeh.
3 Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
Angraeng loe hae lokmaihaih hae aicae ampanawk hoiah sah ai, aicae hoiah ni a sak, vaihniah haeah kaom kahing aicae hoiah ni a sak.
4 Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fra Ilden.
Mae nui ih hmai thung hoiah nangcae hoi mikhmai kangtong ah Angraeng mah lok ang thuih o,
5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.
to naah nangcae mah hmai to na zit o, mae ah na daw o thai ai pongah, Angraeng ih lok nangcae khaeah thuih hanah, Angraeng hoi nangcae salakah kai kang doet,
6 Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
kai loe Izip prae, misong angtanghaih ahmuen hoiah zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh.
7 Du må ikke have andre Guder end mig.
Ka hmaa ah kalah sithaw to bok o hmah.
8 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
Van ah kaom, long tlim ah kaom, tui thungah kaom kawbaktih krang hoi kanghmong krang doeh sah o hmah;
9 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
nihcae hma ah akuep o hmah loe, a tok doeh sah pae o hmah; Kai, na Angraeng Sithaw loe, ut panoek Sithaw, ampanawk ih zaehaih pongah a caanawk thuitaekkung, kai hnuma kaminawk ih caanawk to adung thumto maw, dung palito maw karoek thuitaekkung, Sithaw ah ka oh.
10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
Toe kai to palung moe, ka thuih ih lok pakuem kaminawk loe, a caanawk adung sangto karoek to palungnathaih amtuengsakkung ah ka oh.
11 Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
Na Angraeng Sithaw ih ahmin to avang ai ah patoh o hmah; amsoem ai ah anih ih ahmin patoh kami loe, Angraeng mah zaehaih tawn ai kami ah suem mak ai.
12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som HERREN din Gud har pålagt dig!
Na Angraeng Sithaw mah thuih ih lok baktih toengah, Sabbath ni to ciim o sak ah.
13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Ni tarukto thung toksah oh, na tok to sak pacoeng o boih ah.
14 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
Toe ni sarihto naah loe na Angraeng Sithaw ih Sabbath niah oh; to na ni loe tih tok doeh sah o hmah; nangmacae maw, na capa hoi na canu maw, to tih ai boeh loe na tamna nongpa hoi nongpata maw, to tih ai boeh loe na tawnh ih maitaw hoi hrang maw, to tih ai boeh loe kawbaktih maitawnawk maw, na imthung ah kaom angvin mah doeh, tok a sak o han om ai; toksakhaih thung hoiah nang hak o baktih toengah, na tamna nongpa hoi nongpata mah doeh anghak o toeng han oh.
15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!
Izip prae ah tamna ah na oh o naah, Angraeng mah thacak a ban payanghaih rang hoiah nangcae to zaeh o, tito panoek oh; to pongah ni na Angraeng Sithaw mah Sabbath ni zah hanah ang thuih o.
16 Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
Na Angraeng Sithaw mah thuih ih lok baktih toengah, nam no hoi nam pa to khingya oh; to tih nahaeloe na hinglung sawk o ueloe, na Angraeng Sithaw mah ang paek o ih prae thungah, khosak na hoih o tih.
17 Du må ikke slå ihjel!
Kami hum hmah.
18 Du må ikke bedrive Hor!
Na zu sava laep ah nongpa nongpata zaehaih sah hmah.
19 Du må ikke stjæle!
Paqu hmah.
20 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
Na imtaeng kami nuiah amsoem ai hnukung ah angdoe hmah.
21 Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
Na imtaeng kami ih zu to khit hmah; na imtaeng kami ih im, lawk, a tamna nongpa, nongpata, anih ih maitaw tae, anih ih laa hrang, to tih ai boeh loe na imtaeng kami mah tawnh ih kawbaktih hmuen doeh khit hmah, tiah a thuih, tiah a naa.
22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.
Hae lok loe Angraeng mah mae nuiah, hmai, tamai, kathah khoving thung hoi kalen parai lok hoiah ang thuih o ih lok ah oh; kalah lok to thui let ai boeh; to pacoengah anih mah thlung kangphaek hnetto pongah tarik moe, kai khaeah ang paek.
23 Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
Mae loe hmai ah angqong moe, kaving thung hoiah lok ka thaih naah, na caeng zaehoikungnawk hoi kacoehtanawk kai khaeah nang zoh o.
24 og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
Nangcae mah, Khenah, aicae Angraeng Sithaw mah a lensawkhaih hoi angraenghaih to aicae khaeah amtuengsak moe, hmai thung hoiah a thuih ih lok to a thaih o boeh; Sithaw loe kami hoiah lok apaeh, toe kami loe hing vop, tiah vaihniah a hnuk o boeh.
25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vi dø!
Tipongah vaihi a duek o han loe? Aicae Angraeng Sithaw ih lok, a thaih o let nahaeloe, a dueh o tih boeh, thacak kangqong hae hmai mah aicae hae na kangh tih boeh.
26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
A thaih o ih baktih toengah, kahing Sithaw mah hmai thung hoiah thuih ih lok thaih pacoengah, kawbaktih kami maw kahing vaih?
27 Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter."
Kanghnai ah caeh ah loe, aicae Angraeng Sithaw mah thuih ih lok to tahngai ah; to pacoengah aicae Angraeng Sithaw mah thuih ih lok to kaicae khaeah na thui ah; ka tahngaih o moe, ka pazui o han, tiah na thuih o.
28 Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
Kai khaeah na thuih o ih lok to Angraeng mah thaih pongah, anih mah kai khaeah, Hae kaminawk mah ang thuih o ih loknawk to ka thaih boeh; a thuih o ih loknawk boih loe hoih.
29 gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig.
Aw, nihcae hoi a caanawk dungzan khoek to khosak hoih o thai han hoi kai to zit o moe, ka thuih ih lok pakuem koehhaih palungthin tawnsak hanah ka koehhaih oh.
30 Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
Angmacae im ah a caeh o let hanah nihcae khaeah thui paeh.
31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
Toe nihcae mah pazui o moe, nihcae khaeah ka paek ih prae thungah, nihcae na patuk o thai hanah, kaalok boih, lokcaekhaih hoi zaehhoihaih daannawk to nang khaeah kang thuih han oh pongah, nang loe ka taengah angdoe ah, tiah ang naa.
32 Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
To pongah Angraeng mah ang thuih o ih lok to, banqoi bantang amkhraeng taak ai ah nangcae mah sah oh.
33 følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!
Na Angraeng Sithaw mah thuih ih loklam baktih toengah caeh oh, to tiah na sak o nahaeloe, na hing o tih; khosakhoihaih na tawn o ueloe, na toep o ih prae thungah hinglung na sawk o tih.
