5 Mosebog 33

1 Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død

Magi e gweth mane Musa ngʼat Nyasaye owacho ne jo-Israel kapok otho.

2 Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.

Nowachonegi niya, “Jehova Nyasaye nobiro koa Sinai mochopo irgi koa Seir, mi ofwenyore koa e got Paran. Nobiro gi oganda maler kowuok yo milambo e kor gode mage.

3 Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.

En adier ni in ema ihero ji, jomaler duto ginie lweti. Giduto gikulore e nyimi kendo kuomi ema gikawe chike,

4 En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,

ma gin chike mane Musa omiyowa, mondo obed mwandu mag joka Jakobo.

5 og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.

En ema ne ruoth mar Jeshurun, ka jotend oganda ne ochokore, kaachiel gi dhout Israel.”

6 Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

“Jo-Reuben mondo obed mangima kendo kik githo, to bende kik gibed manok.”

7 Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!

Kuom jo-Juda, Musa nowuoyoe kama: “Yaye Jehova Nyasaye, winj ywak jo-Juda; yie mondo iduog-gi ir jogi. Bednegi tekregi ma gisirorego kendo ikonygi kuom wasikgi!”

8 Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,

Kuom jo-Lawi, Musa nowuoyoe kama: “Nimiyo nyikwa Lawi ombulu miluongo ni Thumim gi Urim mondo gingʼego dwaroni nikech gin joma tiyoni gadiera. Ne imiyogi tembe kama iluongo ni Masa kendo sokni mag Meriba mi inwangʼo ni gin jo-adiera.

9 som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.

Nowachone wuon kod min ni, ‘Aonge gi geno kodgi.’ Ne ok oyie gi jowetegi kata yie kod nyithinde owuon, to ne orito wecheni kendo rito singruokni.

10 De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.

Negipuonjo joka Jakobo chikeni kendo jo-Israel bende negipuonjo wecheni. Ne giwangʼo ubani mangʼwe ngʼar kendo negitimoni misengini miwangʼo pep ewi kendo mar misango.

11 Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!

Yaye Jehova Nyasaye, gwedh riekogi duto kendo ibed mamor gi tij lwetegi. Tiek joma wasikgi ma monjogi; kendo tiekgi chuth ma ok ginichak gibed gi teko.”

12 Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.

Kuom jo-Benjamin, Musa nowuoyoe kama: “Weuru joma oluoro Jehova Nyasaye obed gi kwe, nimar oritogi kinde duto, bende ngʼatno ma Jehova Nyasaye ohero yudo yweyo kuome.”

13 Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,

Kuom joka Josef, Musa nowuoyo kama, Mad Jehova Nyasaye gwedh tich lwetgi kamiyogo koth koa e polo malo, kaachiel gi pi manie bwo lowo,

14 med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,

gi olembe mabeyo duto ma chiengʼ nyalo miyo dongo kaachiel gi gik mabeyo duto mapichni;

15 med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,

kod mich mabeyo mawuok e gode machon, kod kuonde ma omew mag gode manyaka chiengʼ;

16 med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.

kod mich mabeyo duto mag piny to gi gik moko duto manie iye gi ngʼwono mar ngʼat modak e bungu maliel. Gwethgi duto obedi ewi joka Josef, ngʼat mane oyier kuom owetene.

17 Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

Joka Josef nochal gi rwath makayo, tungene nochal mana ka tung jowi manie thim, ma obiro chuowogo ogendini moriembgi nyaka tunge piny duto. Tungego gin ji alufu apar mag Efraim kod ji alufu apar mag jo-Manase.

18 Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!

Kuom jo-Zebulun, Musa nowuoyoe kama: “Un jo-Zubulun, beduru mamor e seche muwuok kudhi oko, to un bende jo-Isakar beduru ei hembeu.

19 Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

Gibiro luongo ji e gode kendo kanyo ema negi timie misengini makare; ginitim nyasi gi mwandu mabeyo miyudo e dho nam kod gik mabeyo mopondo e kwoyo.”

20 Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;

Kuom joka Gad, Musa nowuoyo kama: “Ogwedh ngʼat mayaro tongʼ Gad! Gad odak kanyo ka sibuor, koyiecho bat kata wi gima omako.

21 han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

Negiyiero bath koma ber moloyo mondo obed margi, nikech gin ema nopognegi migap jatelo. Negibiro ir jatend ji, mi gingʼado bura makare mar Jehova Nyasaye, kendo kumo jo-Israel.”

22 Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.

Kuom joka Dan, Musa nowuoyoe kama: “Dan to en nyathi sibuor mawuok Bashan.”

23 Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

Kuom joka Naftali, Musa nowuoyoe kama: “Dhood Naftali oum gi ngʼwono mangʼeny mar Jehova Nyasaye kendo otingʼo gweth mare, ginikaw piny mantie yo milambo mar nam.”

24 Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!

Kuom joka Asher, Musa nowuoyoe kama: Wuowi mogwedhi e kind yawuowi en Asher, we oyud pak e kind owetene, kendo olwok tiendene gi mo.

25 Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.

Nyororo mar rangeyeni nobed mag chuma kod nyinyo kendo tekoni nomedre ndalo duto mag ngimani.

26 Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!

“Onge ngʼama romo gi Nyasach Jeshurun, mawuotho e kor polo e duongʼne, mondo okonyi.

27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

Nyasaye manyaka chiengʼ e kar konyruoku kendo tekone osiko manyaka chiengʼ. Obiro riembo wasiku duto ka uneno kowacho ni, ‘Tiekgiuru!’

28 Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.

Kuom mano Israel nodag kende gi kwe; bende nyithind Jakobo norit maber, e piny ma cham nitie kod divai manyien, kama thoo moa e polo lwarie gokinyi.

29 Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.

Yaye jo-Israel, un joma ogwedhi! En ngʼatno machal kodu, oganda mores gi Jehova Nyasaye? En e okumbani kendo jaresni kendo en e liganglau mar duongʼ. Wasiku nobed gi luoro e nyimu, kendo unumuk kuondegi motegno mag pondo.”