5 Mosebog 33
1 Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død
BAWIPA e tami Mosi ni a due hoehnahlan Isarelnaw yawhawi a poenae lawk hateh,
2 Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
BAWIPA teh Sinai mon hoi a tho. Seir mon koehoi Isarelnaw koe kanî patetlah a tâco teh, Paran mon koehoi raeng ni pheng a tue. Tami kathoung moikapap hoi rei a tho awh. Isarelnaw hanelah aranglae kut dawk hoi kâlawk hmai a tâco.
3 Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
Atangcalah BAWIPA ni a taminaw hah a lungpataw. A tami kathoungnaw pueng teh na kut dawk doeh ao awh. Ahnimouh ni na khok koe a tabo awh teh, na lawk hah a dâw awh.
4 En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
Mosi ni kaimouh hanelah kâlawk na poe awh. Jakop miphunnaw e râw lah ao.
5 og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.
Taminaw kahrawikungnaw teh Isarelnaw hoi rei a kamkhueng awh toteh, Jeshurun khovah nang teh siangpahrang lah na o.
6 Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!
Reuben teh dout laipalah hring naseh. A taminaw pung naseh.
7 Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!
Judah miphun hanelah a dei e teh, Oe BAWIPA Judah e a lawk na thai teh a hmaunawngha aonae koe thokhai haw, a kutnaw hah thapoe haw. Tarannaw kut dawk hoi rungngang haw.
8 Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
Levih miphun hanelah a dei e teh, nange Thummim hoi nange Urim teh Massah vah na tanouk teh, Meribah tui teng vah na taran e na tami kathoungnaw koe poe haw.
9 som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.
A manu hoi a na pa koevah ka hmawt boihoeh ka tet e ni, a hmaunawngha hah nout hoeh. A canaw hai panuek hoeh. Bangkongtetpawiteh, na lawk a ngâi awh teh na lawkkam hah a tarawi awh.
10 De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.
Ahnimouh ni nange lawkcengnaenaw hah Jakop miphun koe thoseh, na kâlawk hah Isarelnaw koe thoseh a cangkhai awh han. Ahnimouh ni hmuitui hah na hmalah thoseh, abuemlah hmaisawi thuengnae hah thuengnae khoungroe dawk thoseh a ta awh han.
11 Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!
Oe BAWIPA, ahnie hnopai hah yawhawi na poe teh a kut hoi a sak e hah dâw pouh haw. Ahnimouh kahmawt ngaihoeh naw a kâroe thai hoeh nahanlah ahnimae a keng hah khoe pouh haw.
12 Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.
Benjamin miphun hanelah a dei e teh, BAWIPA ka pahren e teh, BAWIPA koe karoumcalah ao han. Pou ramuk vaiteh, a loung rahak vah a ta han.
13 Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,
Joseph miphun hanelah a dei e teh, ahnie a ram teh aphu kaawm e kalvan e hno, tadamtui hoi rahimlah kaawm e adungnae koe e tui hoi cungtalah yawhawinae poe naseh.
14 med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,
Kanî koehoi e aphu kaawm hnonaw hoi thoseh, thapa koehoi e aphu kaawm hnonaw hoi thoseh,
15 med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,
ayan e monnaw dawk e kahawipoung e hnonaw hoi thoseh, pou kangning e monruinaw e aphu kaawm hnonaw hoi thoseh,
16 med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
talai dawk e aphu kaawm e hno, hote kuepnae hoi hmai ka kang e buruk dawk kaawm e pahrennae hoi thoseh, yawhawinae na poe seh. Yawhawinae teh Joseph e lû van thoseh, a hmaunawnghanaw dawk kacuenaw e lû van bawilakhung dawk thoseh, phat lawiseh.
17 Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!
A raimonae teh maito camin a lentoenae patetlah, a kinaw teh Savitannaw e kinaw patetlah awm lawiseh. Hot ni vah miphun pueng hah talai pout totouh a deng han. Ahnimouh teh Ephraim 10,000, Manasseh 1,000 touh lah ao a ti.
18 Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!
Zebulun miphun hanelah a dei e teh, Zebulun, na tâconae dawk hai thoseh, Issakhar, na rim dawk hai thoseh, lunghawi haw.
19 Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!
Ahnimouh ni miphunnaw hah mon koe kaw awh vaiteh, hote hmuen koe nei thuengnae hah a thueng awh han. Bangkongtetpawiteh, tuipui bawirengnae hoi sadi thung kâhrawk e hnonaw hah a rasa awh han.
20 Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;
Gad miphun hanelah a dei e teh, Gadnaw ka pakaw e teh a yawkahawi e lah awm naseh. Hote miphun teh sendek manu patetlah ao vaiteh, kutbuembue hoi lû vuen hah a hlip han.
21 han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!
Ahni teh ama hanelah kahawipoung e a kârawi toe. Atangcalah kâlawkkapoekung e ham hah hote hmuen koe aloukcalah a ta pouh toe. BAWIPA e lannae hoi lawkcengnae hah Isarel miphun hoi cungtalah a tawk telah a ti.
22 Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.
Dan miphun hanelah a dei e teh, Dan teh sendekca lah ao teh Bashan kho hoi a dawkcawk han telah a ti.
23 Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.
Naphtali miphun hanelah a dei e teh, Oe Naphtali, pahren e lah na o teh, BAWIPA e yawhawinae hoi kaw sak lah na o teh, kanîloumlae hoi akalae hah coe loe.
24 Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
Asher miphun hanelah a dei e teh, Asher teh canaw e lathueng vah yawhawinae hoe a coe. Ahni teh a hmaunawnghanaw lahoi yawhawi poe e lah ao teh, a khok hah satui dawk ranup naseh.
25 Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.
Nange longkha tarennae teh sum hoi rahum lah ao vaiteh, na hringyung thung na thayung lah ao han.
26 Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
Nang kabawp hanelah kalvannaw ka kâcui niteh, lentoenae hoi tâmainaw dawk ka kâcuie Jeshurun Cathut patetlah apihai awm hoeh.
27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"
A yungyoe Cathut teh na kângue e lah ao teh, a thaonae kut hoi nang teh na doun. Ahni ni, na tarannaw hah na hmalah hoi na pâlei pouh teh, raphoenae kâ hah na poe.
28 Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
Isarel miphun teh a hlout vaiteh, amamouh dueng ao awh han. Jakop catoun teh cakang, misurtui hoi kakawi e ram dawk hmuen a tawn awh vaiteh, kalvan hoi tadamtui hai a bo han.
29 Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.
Oe Isarel miphun na yawhawi. BAWIPA ni a rungngang e miphun, nang teh api hoi maw na kâvan. Hote BAWIPA teh nang na ka ngue e bahling, na taluenae tahloi lah ao. Na tarannaw teh, na hmalah a sung awh vaiteh, nang ni ahnimae hmuen rasangnae koe na coukdouk awh han.
