5 Mosebog 33
1 Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død
Pathen kah hlang Moses loh a duek hlanah tahae kah yoethennah he Israel ca rhoek taengah yoethen la a paek.
2 Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
“BOEIPA tah Sinai lamloh halo tih Seir lamloh thoeng. Amih ham Paran tlang lamloh a sae pah tih a bantang lamloh hlangcim a thawngsang neh thoeng. Amih ham olkhan hmai a khuen.
3 Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
Na kut dongkah a hlangcim boeihloh pilnam a lungnah tih, na oluennahaka duenloh na kho taengah ngolhlunguh.
4 En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
Jakob vangpum kah khoh la olkhueng he, Mosesloh mamih taengah ng'uencoeng.
5 og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.
Jeshurun ah manghai la a om vaengah pilnamkaha lu rhoek loh Israel kocarhoek taengla tingtunuh.
6 Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!
Reuben tah hing mai saeh lamtah duek boel saeh. Anihte hlang sii la om boel saeh.
7 Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!
Judah kawng dongah he khaw, “Aw BOEIPA Judah ol he hnatun lamtah a pilnam taengla thak lah. Amah pum te a kut neh a huul vaengah a rhalkhui lamkah khaw bomkung la nang om pah lah,” a ti.
8 Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
Levi kawng dongah khaw, “Na Thummim neh na Urim he, Massah ahna noemcai tih, Meribah tui taengahna oelh tangtae, na hlang cim hut coeng ni,” a ti.
9 som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.
“A manu neh a napa ka phoe pawh,” a ti tih, a manuca khaw a hmat mueh la a ca kah a ca due ming voel pawh. Tedae na olthui te a ngaithuenuh tih na paipi te a kueinahuh.
10 De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.
Nang kah laitloeknahte Jakob ham neh, na olkhuengte Israel ham a thuinuet pauh. Na hmai ah hmueihul neh, na hmueihtuk ah boeih a khuehuh.
11 Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!
Aw BOEIPA anihkaha thaduengte yoethen pae lamtah, a kut dongkah a bisai khaw uumpah. Anihaka thoh thil kah a cinghente phop pah lamtah, a lunguetrhoekkhaw thoouh boel saeh.
12 Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.
Benjamin kawng dongah, “BOEIPA kah lungnah tah, anih pum dongah ngaikhuek la rhaehrhong saeh. Hnin takuemah anih te muekdah saeh lamtah, a laengpang laklo ah cu saeh,” a ti.
13 Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,
Joseph khawng dongah, “A khohmuente BOEIPAloh vaan cangtham, buemtui, tuidung laedil kah aka kol,
14 med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,
khomik dongkah cangvuei cangtham, hla dongkah hicil cangtham,
15 med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,
hlamat kah tlang som, kumhal som kah cangtham nen khaw,
16 med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
diklai cangtham a soeprhaep nen khaw yoethen a paek. Te dongah tangpuem khuikah aka om kolonah te, Joseph lu neh a manuca hlangcoelh rhoek kah a luki ahna cuuk sak.
17 Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!
A rhuepomnah vaito cacuek neh a cung kiloh pilnam neh Ephraim a thawng a sang, Manasseh a thawng a sang te, diklai khobawt duela a thoeh rhenten ni,” a ti.
18 Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!
Zebulun kawng dongah khaw, “Zebulun nangna coe tih na dap khuiah Issakhar a om te na kohoe sak lah.
19 Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!
Tlang kah pilnam rhoekte khueuh pahoi lamtah, duengnah hmueih nawn uh saeh. Te vaengah tuitunli khuehtawn neh laivin khuiah a thuh tih, a tungte cop uh saeh,” a ti.
20 Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;
Gad kawng dongah khaw, “Sathuengnu bangla phuel uh tih, aka om Gadloha yoethen tih, a lu pataeng a ban neh a phuet.
21 han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!
A tangluete amah ham a sawt tih, pilnamkaha lurhoek halouh vaengah, khamyaiaka taem te sul a bung thil. BOEIPA kah duengnah neh Israel taengah, laitloeknah a saii,” a ti.
22 Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.
Dan kawng khaw, “Dan he sathueng ca bangla, Bashan lamloh cungpet,” a ti.
23 Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.
Naphtali kawng dongah, “Naphtali nang tah, BOEIPA kah kolonah neh yoethennah te, ngaikhuek la a baetawt dongah, tuitunli neh tuithim khaw na pang,” a ti.
24 Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
Asher kawng dongah khaw, “Asher kocarhoek loh a yoethen. A manuca rhoek taengah a kolo om saeh lamtah a khote situi khuiah nuem saeh,” a ti.
25 Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.
Thicung neh rhohum he na thohkalh la om lamtah, na khohnin bangla na thaa om saeh.
26 Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
Vaan ke a ngol thil tih, nang ham bomkung la om. Te dongah a hoemnah neh khomong dongah aka om, Jeshurun kah Pathen bang he a om moenih.
27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"
Hlamat Pathenkaha khuisaek neh, kumhal bantha hmuiah ah tah, thunkha khaw na mikhmuh lamkah a haek vetih, mitmoeng sak a ti bitni.
28 Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
Te vaengah Jakobkaha mik Israel bueng ni, cangpai neh misur thai kho ah ngaikhuekkhoa sak vetih, vaan buemtui long khaw a tlan thil eh.
29 Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.
Israel nang tah na yoethen pai. Nang kah bomkung photling neh na hoemnah cunghang, BOEIPA loh nang bangla u bang pilnam nim a khangcoeng. Te dongah na thunkhaloh nang hmaiah mai a tumuh vetih amih kah hmuensang soah na cangdoek bitni.
