5 Mosebog 32

1 Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

Dumngegkayo langlangit, ket palubosandak nga agsao. Dumngeg koma ti daga kadagiti sasao ti ngiwatko.

2 Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.

Agtedted koma a kas ti tudo ti panangisurok, bumaba koma ti balikasko a kas ti linnaaw, kas ti arimukamok iti naganus a ruot, ken kas arbis kadagiti mulmula.

3 Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

Ta iwaragawagko ti nagan ni Yahweh, ken ipaduyakyakko ti kinadakkel ti Diostayo.

4 Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.

Ti Bato, awan ti pakapilawan ti aramidna; ta nalinteg dagiti amin a dalanna. Isuna ti napudno a Dios nga awan ti kinadakes kenkuana. Nalinteg isuna ken awan idumdumana.

5 Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.

Nagtignayda a sidadakes a maibusor kenkuana. Saanna ida nga annak. Daytoy ti pakaibabainanda.

6 Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

Nadangkes ken nakilloda a henerasion. Gunggonaanyo kadi ni Yahweh iti kastoy a wagas, dakayo a maag ken awan kaririknana a tattao? Saan kadi nga isuna ti amayo, ti nangparsua kadakayo? Inaramid ken insaadnakayo.

7 Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!

Lagipenyo dagiti nagkakauna nga al-aldaw, panunotenyo dagiti taw-tawen dagiti adun a naglabas a kaputotan. Saludsodenyo iti amayo, ket ipakitana kadakayo, kadagiti panglakayenyo ket ibagadanto kadakayo.

8 Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,

Idi inted ti Kangatoan Unay kadagiti nasion ti tawidda— idi biningayna dagiti amin a sangkataoan, ket intudingna dagiti beddeng dagiti tattao, a kas panangisaadna met ti bilang dagiti diosda.

9 men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.

Ta ti paset ni Yahweh ket dagiti tattaona; ni Jacob ti pinilina nga agtawid.

10 Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.

Nasarakanna isuna idiay desierto a daga, ken idiay awan matataona ken agung-ungor a let-ang; sinalakniban ken inaywananna isuna, binantayanna isuna a kasla iti bukodna a mata.

11 Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.

Kas agila a mangbanbantay iti umokna ken mangay-aywan kadagiti piyekna, inyukrad ni Yahweh dagiti payakna ket innalana ida, ket inawitna ida babaen kadagiti payakna.

12 HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.

Ni Yahweh laeng ti nangidalan kenkuana; awan iti ganggannaet a dios a kaduana.

13 Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,

Pinagdaliasatna isuna kadagiti nangato a daga, ket pinakanna isuna kadagiti bunga ti kataltalonan; pinasupsopna isuna iti diro manipud iti bato, ken lana manipud iti natangken a bato.

14 Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.

Nangan isuna iti mantikilia manipud kadagiti baka ken imminom iti gatas manipud ti arban, addaan taba dagiti karnero, kalakian a karnero ti Bashan ken dagiti kalding, babaen iti kasasayaatan a trigo— ket imminomka iti aglablabutab nga arak a naaramid kadagiti tubbog ti ubas.

15 Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe.

Ngem limmukmeg ken kimmugtar ni Jesurum, napnoan ti taba, nalukmeg, ken nabaneg. Pinanawannan ti Dios a nangaramid kenkuana, ket linaksidna ti Bato iti pannakaisalakanna.

16 De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;

Pinagimonda ni Yahweh babaen kadagiti gangannaet a diosda, ken pinagpungtotda isuna babaen kadagiti makarimon a didiosenda.

17 de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.

Nagidatonda kadagiti demonio, a saan a Dios—dagiti dios a saanda nga am-ammo, dagiti dios a kaano laeng a nagparang, dagiti dios a saan a kinabuteng dagiti ammayo.

18 Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!

Pinanawanyo ti Bato, a nagbalin nga amayo, ken linipatyo ti Dios a nangipasngay kadakayo.

19 Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn

Nakita ni Yahweh daytoy ket linaksidna ida, gapu ta pinagpungtot unay dagiti annakna a lalaki ken dagiti annakna a babai.

20 og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;

“Ilemmengkonto ti rupak kadakuada,” kinunana, “ket kitaekto iti pagbanaganda; ta managdakdakesda a henerasion, annak a saan a napudno.

21 de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer.

Pinagimondak babaen kadagiti awan a dios ken pinagpungtotdak babaen kadagiti awan serserbina a didiosenda. Paapalak ida babaen kadagiti saan a tao, pagpungtotek ida babaen kadagiti nasion nga awan pannakaawatna.

22 Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde. (Sheol h7585)

Ta simged ti apuy babaen ti pungtotko, ket mapupuoran ti kababaan a sheol; al-alun-onenna daytoy ti daga ken dagiti apitna; mangikabkabil ti apuy kadagiti sakaanan dagiti banbantay. (Sheol h7585)

23 Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.

Igabsuonkonto dagiti didigra kadakuada; Ibiatkonto amin dagiti baik kadakuada;

24 De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.

Madadaeldanto babaen iti panagbisin ken alun-onento ti makauram a pudot ken nasaem a pannakadadael; ibaonkonto kadakuada dagiti ngipen dagiti narurungsot nga ayup, nga addaan iti sabidong dagiti banbanag nga agkaradap iti tapok.

25 Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

Iti ruar, mangpaladingit ti kampilan, ken kadagiti siled, mangpaladingit ti panagbuteng. Dadaelento daytoy dagiti agtutubo a lalaki ken birhen, ti agsussuso a maladaga, ken ti tao nga agubanen.

26 Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,

Kinunak nga iwarasko ida iti adayo, nga aramidek nga awanto ti makalagip kadakuada kadagiti sangkataoan.

27 men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.

No saanak koma a nagbuteng iti pammutbuteng dagiti kabusor, ken sibibiddut a nangukom dagiti kabusorda, ket kunaenda, ‘Naitag-ay dagiti imami,’ inaramidko koma amin daytoy.

28 Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.

Ta maysa a nasion ti Israel nga awanan ti kinasirib, ken awan ti pannakaawat kadakuada.

29 Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!

O, a nasisiribda, a naawatanda daytoy, a mapanunotda iti umay a gasatda!

30 Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!

Kasano a kamaten ti maysa ti sangaribu, ken patarayen ti dua ti sangapulo a ribu, malaksid no inlako ida ti Batoda, ken binaybay-an ida ni Yahweh?

31 Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!

Ta ti bato dagiti kabusortayo ket saan a kasla iti Batotayo, nga uray dagiti kabusortayo ket inawatda.

32 Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;

Ta ti lanutda ket naggapu iti lanut iti Sodoma ken manipud kadagiti kataltalonan ti Gomora; dagiti ubasda ket ubas ti sabidong; ken napait dagiti raayda.

33 som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.

Ti arakda ket ti sabidong dagiti uleg ken ti napeggad a gita ti uleg.

34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer

Saan kadi a sililimed a sinalimetmetak daytoy a panggep, naidulin a kadua dagiti kinabaknangko?

35 til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."

Kukuak iti panagibales, ken panangdusa, iti tiempo a maikaglis dagiti sakada; ta asidegen ti aldaw ti didigra kadakuada, ken agap apura a mapasamak dagiti banbanag nga umay kadakuada.”

36 Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en.

Ta ni Yahweh ti mangngeddeng kadagiti tattaona, ket kaasiannanto dagiti adipenna. Makitananto nga awanen ti pannakabalinda, ket awan ti agbati nga uray maysa, tagabo man wenno nawaya a tao.

37 Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig,

Ket kunananto, “Sadino ti ayan dagiti diosda, ti bato a pagkamanganda? —

38 som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!

Dagiti dios a nangan kadagiti taba dagiti datonda ken imminon kadagiti arak nga indatonda? Bangonenyo koma ida ket tulongandakayo; isuda koma ti agbalin a salaknibyo.

39 Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd.

Kitaenyo ita a Siak, uray Siak ti Dios, ket awanen ti dios malaksid kaniak; mangpapatayak, ken mangpabbiagak; mangsugatak, ken mangagasak, ket awan ti siasinoman a makaisalakan kadakayo manipud iti bilegko.

40 Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig,

Ta ingatok ti imak iti langit ket ibagak, ‘Kas agbiagak iti agnanayon, agtignayak.

41 jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.

Inton asaek ti sumilsilap a kampilanko, inton rugian ti imak ti mangiyeg ti hustisia, ipaaykonto ti panangibales kadagiti kabusorko, ket pagbayadekto amin dagiti manggura kaniak.

42 Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"

Painumekto dagiti baik iti dara, ket alun-onen ti kampilanko ti lasag nga addaan iti dara dagiti napapatay ken dagiti natiliw, ken manipud kadagiti ulo dagiti mangidadaulo kadagiti kabusor.”'

43 I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!

Agrag-okayo, dakayo a nasion, a kaduayo dagiti tattao ti Dios, ta ibalesnanto ti dara dagiti adipenna, ipaaynanto ti panangibales kadagiti kabusorna, ket subbotennanto ti dagana, para kadagiti tattaona.

44 Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.

Immay ni Moses ket kinantana dagiti amin a sasao iti daytoy a kanta kadagiti lapayag dagiti tattao, isuna, ken ni Josue nga anak ni Nun.

45 Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,

Ket lineppas ni Moises a kinanta amin dagitoy a sasao iti entero nga Israel.

46 sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;

Kinunana kadakuada, “Panunotenyo dagiti amin a sasao a pinaneknekak kadakayo ita nga aldaw, tapno mabalinyo nga ibilin kadagiti annakyo a salimetmetanda dagitoy, dagiti amin a sasao iti daytoy a linteg.

47 thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."

Ta napateg unay daytoy a banag kadakayo, gapu ta daytoy ti biagyo, ket babaen iti daytoy a banag, paatiddugenyo dagiti al-aldawyo iti daga a papananyo iti ballasiw ti Jordan a tagikuaenyo.”

48 Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:

Nagsao ni Yahweh kenni Moises iti dayta met laeng nga aldaw, ket kinunana,

49 "Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje!

“Sumang-atka iti masakupan dagiti bantay Abarim, iti ngato ti Bantay Nebo, nga adda iti daga ti Moab, a ballasiw ti Jerico. Matan-awam ti daga ti Canaan, nga it-itedko kadagiti tattao ti Israel a kas sanikuada.

50 Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,

Mataykanto iti sumang-atam a bantay ket maitiponka kadagiti tattaom, kas iti pannakatay ni Aaron a padam nga Israelita idiay Bantay Hor ket nakitipon kadagiti tattaona.

51 fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne.

Mapasamakto daytoy gapu ta saanka a napudno kaniak kadagiti tattao ti Israel kadagiti danum ti Meriba iti Kadesh, iti let-ang ti Sin; gapu ta saannak a dinayaw ken rinaem kadagiti tattao ti Israel.

52 Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!

Ta makitam ti daga iti sangoanam, ngem saankanto a mapan idiay, iti daga nga it-itedko kadagiti tattao ti Israel.”