< 5 Mosebog 29 >
1 Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.
Hina Gode da Moua: be soge ganodini Mousesema e da Isala: ili dunuma gousa: su hamoma: ne sia: i. Amo gousa: su E da musa: gousa: su Sainai Goumia hamoi amoga gilisi. Amo gousa: su ea hou da haguduga dedei diala.
2 Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land,
Mousese da Isala: ili dunu huluane gilisima: ne sia: ne, ilima amane sia: i, “Dilia da Hina Gode Ea hou amo Idibidi hina bagade amola ea ouligisu dunu amola ea soge amoma hamoi, ba: i dagoi.
3 de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og Undere.
Dilia da olo bagade, musa: hame ba: su hou amola gasa bagade hou Hina Gode Ea hamoi, amo huluane ba: i.
4 Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstå med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.
Be Hina Gode da dili dawa: ma: ne amola noga: le nabima: ne, dilima asigi dawa: su amola ge noga: iwane hame i.
5 I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne på dig;
Ode 40amoga Hina Gode da wadela: i hafoga: i soge ganodini dili oule ahoasu. Dilia abula amola emo salasu da hame wadela: lesi.
6 Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.
Dilia da agi moma: ne amola waini hano o eno agoai hano moma: ne hame ba: i. Be Hina Gode da dilia liligi huluane dilima iasu. Bai E da dilia Godedafa, amo dilima olelemusa: agoane hamosu.
7 Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem
Ninia da wali esalebe sogega doaga: loba, Hesiabone fi hina bagade (Saihone) amola Ba: isia: ne hina bagade (Oge) da ninima gegemusa: misi. Be amo dunu ninia da hasali dagoi.
8 og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.
Ninia da ilia soge lale, fifili, Liubene fi, Ga: de fi amola Yousefe ea fi la: idi amo Ma: na: se, ilima i.
9 Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan få Lykke til al eders Gerning.
Dilia! Dilia hahawane didili hawa: hamoma: ne, amo gousa: su sia: huluane noga: le nabawane hamoma.
10 I står i Dag alle for HERREN eders Guds Åsyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel,
11 eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere,
Wali eso, dilia huluane, dilia hina bagade dunu, ouligisu dunu, dunu, uda, mano amola ga fi dunu (ilia da dilia fi amo ganodini esala amola lalu habesa amola hano nasu gaguli maha) dilia huluane da dilia Hina Gode midadi lela.
12 for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud. i Dag slutter med dig,
Dilia da wali eso amo gousa: su dilia Hina Gode da dilima hamonana, amo hamomusa: amola fa: no bobogema: ne sia: musa: lela.
13 for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
Bai Hina Gode, E da musa: dilia aowalali A: ibalaha: me, Aisage amola Ya: igobe ilima ilegele sia: i defele, E da wali dilia Gode esala amola dilia da wali Ea Fidafa, E da sia: sa.
14 Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund,
Be amo gousa: su amola amoma nabasu hou da dilima fawane hame.
15 men både med dem, der i Dag står her hos os for HERREN vor Guds Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.
Be amo gousa: su da nini huluane wali guiguda: lela, ninima amola ninigaga fi wali hame lalelegei ilima E da hamosa.
16 Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande,
Dilia dawa: ! Dilia da musa: Idibidi soge ganodini esalea amola fa: no eno dunu fi ilia soge ganodini lalea, amo esalebe fi ilia hou dawa: dagoi.
17 og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har.
Dilia da ilia wadela: i loboga hamoi ifa, igi, silifa amola gouli amoga hamoi ogogosu ‘gode’ ba: i dagoi.
18 Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,
Dawa: ma! Noga: le ouligima! Dunu o uda o sosogo fi o fi guiguda: lela amo da ninia Hina Gode yolesili, eno fi ilia ogogosu ‘gode’ liligi ilima nodone sia: ne gadomu da hamedei. Amo hou da fedege sia: agoane idifi da heda: le, gamogai bogosu ifa hamosa.
19 så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt.
Dunu afae wali eso lela da amo gousa: su sema nabasea, be hi hanai gasa fi fawane hamobeba: le hahawane ba: musa: dawa: sa, amo ba: sa: besa: le dawa: ma! Amo hou da dili huluane gugunufinisimu, noga: i hamosu dunu amola wadela: i hamosu dunu defele wadela: mu.
20 HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen!
Hina Gode da agoaiwane dunu hame gogolema: ne olofomu. Be e da Hina Gode Ea gia: i bagade ougi hou amo ba: mu. Amasea, se iasu hou huluane amo buga ganodini dedei da ema doaga: mu. Hina Gode da amo dunu dafawane wadela: mu.
21 HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog.
Isala: ili fi huluane da beda: iwane dawa: ma: ne, Hina Gode da gagabusu huluane gousa: su ganodini Hina Gode Ea olelesu buga ganodini dedei, amo gagabusu huluane E da agoai dunuma aligima: ne imunu.
22 Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder. og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,
Hobea diligaga fi amola ga fi soge sedagaga misi da se nabasu amo Hina Gode da dilia sogega iasi amo ba: mu.
23 Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,
Dilia soge huluane da gugunufinisi dagoi, salafa amola sali amoga dedeboi dagoi ba: mu. Ha: i manu da hame bugi amola wadela: i gagalobo da heda: mu gogolemu. Dilia soge da Sodame, Gomoula, A:dama amola Seboimi, (amo moilai Gode da gia: iwane ougiba: le gugunufinisi), amo defele ba: mu.
24 og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har HERREN handlet således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?"
Amasea, fifi asi gala dunu da amane adole ba: mu, ‘Hina Gode da abuli ilia sogega agoane hamobela: ? E da abuliba: le ilima gia: iwane ougibala: ?’
25 Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten,
Amola bu adole iasu da agoane, ‘Bai Hina Gode Ea fi dunu da gousa: su (amo E da ilia aowalali Idibidi sogega fadegaloba, ilima hamoi) amo gugunufinisi dagoi.
26 og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;
Ilia eno ogogosu ‘gode’ liligi amo ilia musa: hame dawa: i amola Hina Gode da ilima mae nodone sia: ne gadoma: ne sia: i, amo ogogosu liligi ilima hawa: hamosu.
27 derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, så han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,
Amaiba: le, Hina Gode da Ea fi dunuma ougi galu amola ilima se nabasu amo buga ganodini dedei ilima iasu.
28 og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket."
Hina Gode da gia: i bagade ougi ba: i. E da ougiba: le, ili sogega fadegale, ga fi dunu ilia sogega sefasili, ilia da wali eso amogawi esala.’
29 De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de åbenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne Lovs Ord!
Ninia Hina Gode da liligi mogili wamolegesa. Amo ouligibi hou da Ea: Be E da Ea Sema amola hamoma: ne sia: i mae wamolegele, ninima olelei, amola nini eso huluane ouligima: ne, ninima i. Amaiba: le ninia amola ninigaga fi da amo sema amola hamoma: ne sia: i mae yolesili nabalumu da defea.”